Manden bag et af sidste års største hits kan alligevel ikke opleves på Roskilde Festival til sommer.
Amerikanske Shaboozey, der skulle have spillet på Arena-scenen onsdag den 2. juli, har således været nødt til at aflyse sin koncert på grund af »uforudsete omstændigheder«.
Det skriver festivalen på sin hjemmeside og understreger, at man arbejder på at finde en erstatning.
Shaboozey er kendt for sin blanding af genrer som country, americana og hiphop. Han fik sit store gennembrud, da han i 2024 gæstede Beyoncés album ‘Cowboy Carter’.
Kort derefter udgav den J-Kwon-interpolerende ‘A Bar Song (Tipsy)’, der endte med at blive årets næststørste hit Billboard Hot 100-listen – kun overgået af Teddy Swims’ ‘Lose Control’.
Roskilde Festival 2025 finder sted fra 28. juni til 5. juli.