TRACK. Der er efterhånden ikke den musiker, der ikke har indspillet en julesang, og man forstår godt hvorfor.
Hvem vil ikke gerne være Mariah Carey, Wham, Slade eller Bing Crosby og år efter år forvandle sig til en hyperaktuel gigastjerne for én måned, uanset hvor irrelevant man ellers er resten af året?
Sandheden er dog, at de fleste burde holde sig fra den vanskelige disciplin. Det er bare ikke mange, der er velsignet med stemmer af den slags, som lyder godt over bjældeklang.
Darlene Love? Ronnie Spector? Helt sikkert! Men så kommer man i tanke om Sias beklagelige julealbum fra 2018 eller Paul McCartneys ‘Wonderful Christmastime’, et rædselsvækkende monstrum, der hjemsøger julens fortid, nutid og fremtid som spøgelserne i ‘A Christmas Carol’.
Det kræver en sanger som …. ja, som Eee Gee! Hvorfor det da også er heldigt, at netop hun har valgt at velsigne os med den sjældent vellykkede julesang ‘December’.
»I never cared a whole lot about Christmas«, lyder første linje, som leveres med varme, elegance og en snert af smerte over en blød snedrive af klaver, strygere og engleklingende korharmonier.
Som i alletiders bedste julesang, ‘Christmas (Baby Please Come Home)’, er det først, da Eee Gee oplever julen uden sin elskede, at hun forstår, hvad den betyder: »Now out of all the months, the saddest one is December / ‘Cause I’m still not ready to let go«.
Det er effektiv, klassisk sangskrivning, som iscenesættes i et passende wall of sound-agtigt arrangement med vores gode ven, bjældeklangen, som æresgæst.
Ligesom alletiders næstbedste julesang, Yoko Onos ‘Listen the Snow Is Falling’ – b-siden til ‘Happy XMas (War Is Over’) – er ‘December’ også en sang om New York.
Den er soundtracket til at slentre hjertesorgsramt ned ad Park Avenue en sen decemberaften, trafikstøjen blødgjort af den nyfaldne sne. Det er netop melankolien, der gør julen så smuk.
Til dig, der kan lide: Bjældeklang. Darlene Loves ‘Christmas (Baby Please Come Home)’. New York. Julens iboende melankoli.