Soundvenue Filmcast: Tarantinos ’The Hateful Eight’ og Netflix’ ’Making a Murderer’

Soundvenue Filmcast: Tarantinos ’The Hateful Eight’ og Netflix’ ’Making a Murderer’
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

I denne udgave af Soundvenue Filmcast er vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmanmelder Sofie Lykke Stenstrop sneet inde i podboksen og danner alliancer på kryds og tvært i diskussionen af Quentin Tarantinos nye western, ’The Hateful Eight’.

Lever den op til forventningerne, og hvor placerer den sig på den ganske særlige Tarantino-skala?

Endnu mere hedt går det for sig, når trioen vender blikket mod disse ugers mest omdiskuterede serie, ’Making a Murderer’. Netflix’ true crime-serie om den – måske – to gange uskyldigt dømte Steven Avery har fået seere i hobetal til at tale for hans frifindelse.

Men er serien ensidig, tror vi på Averys uskyld, hvor står ’Making a Murderer’ i forhold til ’Serial’ og ’The Jinx’, og bliver vi nogensinde træt af true crime-fortællingerne?

De tre podcast-kombattanter lever sig stærkt ind i historien, men når da nødtvungent også omkring årets Bodil-nomineringer, den ydmygende hurtigrunde og streaming-anbefalinger på 30 sekunder.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af