Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.
Få danske skuespillere tør drømme om et internationalt gennembrud af den kaliber, Amanda Collin står overfor med hovedrollen i Ridley Scotts sci-fi-serie ’Raised by Wolves’.
Collin – kendt og prisbelønnet for ’En frygtelig kvinde’ – stjæler billedet som den mystiske androide Mother, men kan resten af serien nu også følge med hendes talent, eller er der dømt gammel Ridley Scott-vin på nye flasker? Og hvordan fik danskeren egentlig rollen?
Filmskribent og vært Lise Ulrich diskuterer med ugens gæst, anmelder og fast Soundvenue-freelancer Jakob Freudendal – og så vender de to også efterårets suverænt mest forvirrende streamingfilm: ’I’m Thinking of Ending Things’ af den visionære manuskriptforfatter og instruktør Charlie Kaufman (’Anomalisa’, ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’).
Der er dømt Bergman’sk kammerspil møder ’Twin Peaks’ møder ’Fargo’ i Kaufmans mareridt, der bryster sig af storspillende Jessie Buckly (’Chernobyl’) og Jesse Plemons (’Fargo’) i front.
Spørgsmålet er bare, om filmmageren bag denne gang har bevæget sig ud, hvor end ikke hans egen krøllede hjerne kan bunde…
Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.