Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via Spotify og Apple eller din foretrukne podcast-app.
Romcom’en ’Fire Island’ på Disney+ og slægtsserien ’Pachinko’ på Apple TV+.
To titler, der dårligt kunne være mere forskellige, både i genre og kvalitet. Men som dog alligevel har ét, velkommet fællestræk, der tegner et lovende billede af, hvor diversificeret mainstream-streaming er blevet anno 2022.
Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster sig først over ’Fire Island’, der sælges som en fræk, banebrydende komedie med et rent LBGTQ-cast i et spin over Jane Austens ’Stolthed og fordom’
Fortællingen følger en flok venner på sommerferie, og der er lir og konfetti i luften på den eponyme Fire Island. Men fænger festen også podcastværterne?
Herefter skal det handle om ’Pachinko’, der i otte time-lange afsnit fortæller en gribende immigrationshistorie i blændede billeder. Det er lærerigt og følelsesladet – men (ugens andet store men!) går der historietime i den?
Lyt med!