Troværdigt læk af ny iPhone: Den nye model kommer også i blå

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

YouTube-kanalen Unbox Therapy har fået tilsendt en mockup af en af de kommende iPhone-modeller – og den måske mest overraskende nyhed er, at Apple muligvis vil teste en ny farve på den nye linje af iPhone.

Rygterne har svirret om både to linser, flyttede antenne-linjer og ikke noget jack-stik. Alle tre ting bekræftes i videoen.

 

Der spekuleres også i, om Apple udgiver iPhone 7 i tre modeller: En almindelig, en Plus og en Pro. Sidstnævnte skulle efter sigende kunne kobles til andre Apple-produkter med de connection-punkter, der ses på modellen i videoen.

Det er selvfølgelig kun løse rygter, da Apple som altid er lukket som en østers, men optakten til den kommende iPhone har været uvanligt fyldt med læk og meget kunne tyde på, at mockuppet i videoen kommer meget tæt på, hvad vi kan forvente. Den nye model forventes at blive præsenteret i starten af september og ryge til salg senere samme måned.

Læs også: Den næste iPhone bliver en tam opdatering, tyder flere rapporter på

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af