Sikkerhedshul afslører næste store Snapchat-satsning

Sikkerhedshul afslører næste store Snapchat-satsning

Snap Inc. kæmper for at ramme den nye funktion, der vil trække brugere tilbage til Snapchat fra konkurrenter som Instagram.

Et temmeligt stort hul i sikkerhedsproceduren hos Snap Inc. har løftet sløret for deres næste store Snapchat-satsning, der fortsætter med at udnytte deres kameras indbyggede augmented reality-teknologi. Det røber et nyt website, hvor en counter de seneste dage har talt ned til en afsløring.

Egentlig skulle sløret først være løftet i aften, men de særdeles nysgerrige fandt hurtigt ud af, at man bare kunne skrue tiden på sin enhed frem for at se, hvad der gemte sig bag afsløringen.

Sikkerhedshullet er lukket nu, men da det stod pivåbent, kunne brugere se forskellige Jeff Koons-kunstværker placeret i forskellige byer, som Snapchat-brugere vil kunne se gennem appens kamera.

Sitets opbygning og Koons’ involvering tyder på, at det er startskuddet på et større tiltag, hvor kunstnere kan udstille deres kunstværker i 3D på udvalgte lokationer. Efter alt at dømme bliver det integreret i deres velfungerende, men omdiskuterede SnapMap.

Læs også: Snapchats nye kort-funktion kan afsløre folk i utroskab – og er et slaraffenland for stalkere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af