Slick Woods til Fenty x Puma under New York Fashion Week

Modellen der ikke prøver at passe ind: »Jeg giver ikke en fuck. Jeg er mig«

Det var i juni sidste år til uddelingen af den amerikanske modepris CFDA Fashion Prize, og den nominerede designer Rio Uribe mødte op med en af sine yndlingsmodeller, der flere gange havde gået hans opsigtsvækkende Gypsy Sport-shows.

Fuld af attitude og selvtillid fremstod hun som den perfekte ambassadør for hans brand, der er kendt for et moderne take på streetwear med sportsinspiration og et flydende syn på køn. Under den åbne, lettere oversize trøje blottede hun en tatovering af en sort kalasjnikov lige under hendes små brune bryster. Hovedet var kronraget, og munden let åben, så det store mellemrum mellem fortænderne, der siden er blevet et af hendes kendetegn, blev blottet.

Der var der, vi for alvor lagde mærke til den jointrygende model, deltidsrapper og Instagram-stjerne Slick Woods, som siden er blevet modeverdenens svar på en atypisk badass beauty og det seneste år har været over alt.

Rio Uribe og Slick Woods til CFDA Fashion Awards sidste år. (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Og lige som Gypsy Sports catwalk er hun blevet billedet på den mangfoldighed, som modeverdenen ikke længere kan ignorere. Med sin ligefremme fremtoning tilslutter den 21-årige amerikaner sig den nye bølge af modeller, der blandt andre også tæller Adwoa Aboah, som har udtrykt sig åbent om depression, stofmisbrug og selvmordsforsøg, og den kun 1,55 meter høje og kurvede Amina Blue, der især har fået opmærksomhed til Kanye Wests Yeezy-shows.

»Min personlige stil er en lille smule af mig tilsat en lille smule af mig«

Ligesom Woods skider de højt og flot på de klassiske modelforestillinger og bruger i stedet deres personlige historier og attitude til at styrke deres brand og markere sig som mere end bare tavse mannequiner.

Woods har udtalt om sig selv: »Min personlige stil er en lille smule af mig tilsat en lille smule af mig. Jeg giver ikke rigtig en fuck. Jeg er mig. Jeg har ikke så mange forbilleder«.

Vogue har fremhævet hende som en banebrydende skønhed, som har været med til at ændre modeugens skønhedsbillede. Selv tager Woods ikke rollen som model voldsomt højtidelig, for egentlig ville hun gerne have været brandmand. Da samme magasin spurgte ind til hendes daglige træning, var hendes svar selvfølgelig flabet.

»Det tætteste, jeg har været på at træne, er, når jeg har ført en joint op til mit ansigt«.

Slick Woods i en kampagne for Adidas og Urban Outfitters

Spottet ved et busstoppested

Slick Woods blev født som Simone Thompson i North Minneapolis i Minnesota i 1996. Kælenavnet gav hendes venner hende som barn. Hendes mor sad i fængsel, og derfor voksede Woods op hos sin bedstemor i Minneapolis, inden hun flyttede til Los Angeles.

Størstedelen af sin barndom har hun måttet opdrage sig selv. I dag mener hun, at det har givet hende et skjold, som gør, at andre ikke kan forme hendes karakter eller personlighed.

Annonce
 

Livet inden modelkarrieren har Woods omtalt som rimelig stille og roligt: »Jeg var bare mig, mand. Jeg chillede. Jeg nød bare at være ung. Hvad lavede jeg? Alting og ingenting på samme tid – og bullshit. Havnede i ballade og var bare et almindeligt barn«.

Helt almindelig var hun dog ikke, da hun også var en tur i fængsel, selv om det ikke er noget, hun har snakket så meget om. Kort tid efter i 2015 blev hun opdaget ved et busstoppested i L.A. af modellen Ash Stymest. Han kom pludselig løbende hen til hende, mens Woods sad og ventede på bussen.

Slick Woods i Marc Jacobs FW17-kampagne

»Jeg tænkte bare: What the fuck? Hvem er det? Jeg var lidt creeped out«, har Woods senere gengivet deres første møde. Stymest blødte stemningen op med en hjemmerullet joint, hvilket blev starten på et venskab mellem de to og på Woods’ kometkarriere som model.

Ash Stymest satte hende i kontakt med modefotografen Dave Mushegain, som skød hendes allerførste modelbilleder, inden Woods’ karriere for alvor tog fart, da hun flyttede til New York og figurerede i Kanye Wests ‘Yeezy Season 2 Look Book’ i oktober 2015 og altså gik shows for Rio Uribes Gypsy Sport.

Senere fulgte en Calvin Klein-kampagne og en kontrakt med modelbureauet The Lions NY i 2016. Ved de netop overstående modeuger gik Woods shows for Fenty x Puma, Marc Jacobs, Helmut Lang og Jeremy Scott, ligesom hun er aktuel i kampagner for Moschino og Rihannas nylancerede Fenty Beauty.

Slick Woods i Moschino FW17-kampagne

Rapkæftet søstersolidaritet

Tilværelsen som feteret model i New York er med tiden vokset på den californiske cool cat, for når hun kommer tilbage til Los Angeles, er det »bare det samme gamle pis«, som hun har udtrykt det. »Dine gamle venner laver stadig det samme lort. Der er bare mere drama. Alle chiller bare og har ikke rigtig noget at lave, så tingene spidser let til i L.A. Nu kan jeg godt lide New York, fordi det er en mere opløftende by«.

Men selv om Woods er nytilflyttet borger i byen, der aldrig sover, spenderer hun stadig det meste af fritiden på at ryge tjald og chille, har hun ærligt udtalt, hvilket også hurtigt bliver tydeligt, hvis du følger hende på Instagram.

»I virkeligheden er jeg bare en skør hundedame«

»Jeg kan godt lide at hænge ud alene eller sammen med min hund. I virkeligheden er jeg bare en skør hundedame. Jeg bryder mig ikke om at gå så meget ud i New York. Jeg er ikke gå-ud-typen. Jeg slapper bare af«.

Med sine i skrivende stund 261.000 følgere på Instagram er Woods ikke bare en model i traditionel forstand. Hun er på vej til at blive en af tidens såkaldte Insta-girls, der føres an af modeller som Kendall Jenner og Gigi Hadid, hvis karrierer i høj grad udspringer af den popularitet og hype, som det er lykkedes dem at opnå på det sociale medie.

Men i modsætning til dem er Woods’ feed ikke perfekt orkestreret, som billedet af hende og Madonna fra Met Gala i år, hvor Woods gnaver på en tot af superstjernens hår, blot er et af mange beviser på. For det er Woods’ befriende uhæmmede udstilling af sin nøgne krop, hendes flabede attitude med dampende joints i kæften og hendes drengede 90’er-inspirerede tøjstil, der fortsat tiltrækker tusindvis af følgere. Det er altsammen med til at give hende den kant og autencitet, som brands desperat jagter i disse år.

Slick Woods på catwalken under Shayne Olivers første Helmut Lang-show under modeugen i New York i september (Foto: JP Yim/Getty Images)

Vil ikke bare være model

Samtidig påråber hun sig opmærksomhed med rapkæftede søstersolidariske indlæg, som også er blevet kendetegnende for Woods.

I november sidste år skrev hun eksempelvis et indlæg på sin Instagram, da modellen Winnie Harlow gjorde nar ad den sydsudanske-australske modelkollega Duckie Thots hår, som hun sammenlignede med et blomkålshoved.

»Jeg plejede at være det grimme barn. Nu får jeg løn for mine tænder«

»Identitet er en evig kamp, som vi sorte kvinder ofte taber. Vi vokser op og får at vide, at vores hår ikke er smukt. Hvordan skal du kunne opbygge din selvtillid og kærlighed til dig selv, når folk fortæller dig, at dit hår ikke er ‘godt hår’? Sociale standarder får os til at føle os så dårligt tilpas, at vi ender med at kaste vores kultur fra os (…). At se en farvet topmodel genere en af mine søstre på grund af et foto af hendes ‘krone’ gør virkelig ondt. Du skal ikke bruge din platform til at påvirke mine søstre til at blive skubbet tilbage (…)«, skrev hun blandt andet.

For Slick Woods vil ikke bare være en model, men en rollemodel for piger, som har haft den samme opvækst som hende selv. Allerhelst ønsker hun at vise folk, at det er sejt at være sig selv.

»Jeg prøver at inspirere andre mennesker så meget, som jeg kan. Især de mennesker som kommer fra det samme, som jeg kommer fra. Folk skal bare føle sig godt tilpas som dem, de nu er«, udtalte hun sidste år til Fizzy Mag. »Jeg plejede at være det grimme barn, og nu får jeg løn for mine tænder«.

Se hele temaet om modens rebeller HER.