MIT PODCAST-FEED. »Jeg har høretelefoner på nogenlunde halvdelen af dagen, vil jeg mene«, indleder Sara Sadiq Frost, der er vært og klipper på DR-podcasten ‘Splittet til atomer’, hvor sange som Fraads og Johnsons ‘Papa du så flot’ og Møs ‘Pilgrim’ undersøges helt ned i detaljen i samtale med kunstnerne bag.
»I det hele taget er det noget, der fylder i mit liv, det med at have lyd i ørerne«.
Lyden er tidligere kommet fra musik, men podcastmediet er en forholdsvis ny gæst i Saras høretelefoner.
»Jeg havde næsten ikke hørt nogen podcasts, inden jeg selv blev spurgt, om jeg ville lave én. Da jeg blev inviteret til at omplante ’Splittet til atomer’, tænkte jeg »mig? – jeg ved ikke noget om, hvordan man laver en podcast rent teknisk«. Men så fandt jeg ud af, at alle de ting, som jeg kunne i forvejen, dem kunne jeg bruge som vært og klipper«.
Sara bruger desuden YouTube som podcastplatform:
»Jeg lægger telefonen i lommen og hører ligesom videoerne sådan. Mange YouTube-videoers speak fungerer nemlig også godt, uden at jeg kan se selve videoen«.
»Patrick CC er en af dem, som jeg er stødt på der. Han er god til at undersøge en kunstners udvikling og indflydelse og have sine egne betragtninger med i den sammenhæng. Hans overskrifter er lidt clickbaitede, men det er måske det, der skal til, for at videoerne når ud«.
Her deler Sara tre highlights fra sit podcast-feed, hvor musik undersøges på forskellige måder.
‘Tetragrammaton with Rick Rubin’
Generelt er interviews med den legendariske Rick Rubin gode, mener Sara. Om de så sker i podcasten ’Tetragrammaton’ eller ’Broken Record’.
»Rick Rubin er musikproducer og efterhånden vel visperson, sensei. Han har set Nina Simone live, og for mig siger det noget om, hvor lang tid han har været med og haft musikalske oplevelser«.
»Jeg vil fremhæve en samtale, som han har med Rosalía, hvor de taler om oprindelsen af hendes lyd og hendes evige undersøgelse af, hvad hendes stemme kan udføre«.
»Lige netop den samtale er også interessant, fordi hun også udfordrer ham og minder ham om, at kreativitet og musik måske ikke er alt, der findes. For ham er det meget altopslugende, og hun har måske et lidt mere tilbagelænet forhold til det«.
»Rick Rubin er god til at skabe plads i interviews og samtidig være der selv. Han ved, hvordan han ser verden, og han har hele denne her ting, hvor han beskriver den kreative proces som om alt, der nogensinde er skabt, findes oppe i en sky og så er det kunstnerens opgave at hente det ned derfra. Så er det op til én selv, hvor spirituelt man ser på det«.
‘The Blindboy Podcast’
»Det er en podcast, hvor den irske satiriker Blindboy Boatclub lader sine tanker flyde. Følelsen af at høre den er lidt som at være inde i hovedet på ham, hvor tankerne flyder rundt, men i retning af, hvor de skal hen, fordi der er en mening med det. Det føles meget intuitivt«.
»Han giver mig en fornemmelse af, at hvis jeg brød ind i tankestrømmen, ville han lytte til mig, for han virker meget åben«.
»Jeg vil særligt gerne anbefale episoden ’Disco is the real Punk Rock 2’«.
Her falder Blindboy ned i et kaninhul, der starter med discosangen ’More More More’ af pornoskuespilleren Andrea True Connection og hans fordomme om discotekster og kvindelige sangeres plads i musikproduktion.
»Han er meget opmærksom på sine blinde vinkler, og hvad der informerer hans synspunkter«.
»Han sammenligner disco med punk, fordi det giver marginaliserede grupper en stemme. Episoden igennem kommer han ind på alt muligt fra USA’s sanktioner mod Jamaica grundet deres kommunistiske forbindelser i 70’erne, til hvordan ’WAP’ er revolutionær, fordi det er en sexsang, som ikke er selvisk, men handler om, at alle skal have nydelse«.
‘The Blindboy Podcast’ handler også om mange andre ting end musik, men Sara mener især, at hans intuitive form egner sig godt til musik.
»Som musikformidler skyggebokser jeg konstant med ikke at putte musik for meget i opdelinger, og Blindboy bevæger sig hele tiden i nuancerne, hvilket er noget af det, der især er godt i den her podcast«.
‘Stegelmanns score’
»Jacob Stegelman og Ida Rud, som vi kender fra ’Troldspejlet’, dykker ned i film- og spilmusik, og specielt spilmusikken er noget, som jeg selv er optaget af. Jeg spiller en hel del Playstation. Det har en enorm indflydelse på musik i dag, fordi mange, der producerer musik nu, er vokset op med computer eller konsolspil. Det ses eksempelvis i brugen af midi-lyde, som var det, der var plads til på de oprindelige spilkonsoller«.
»For mig er denne podcast et sted, hvor jeg kan finde nogle nye betragtninger, som jeg måske ikke lige selv havde tænkt over i forhold til scores«.
»Der er især en episode, der handler om samarbejdet mellem (Hayao, red.) Miyazaki og komponisten Hisaishi, der er så stor en del af at gøre Miyazakis film helt vidunderlige«.
»Jeg tror, at podcasten er 70 procent musik, og det er en oplevelse at blive ledt igennem de her værker sammen med nogle mennesker, der ved, hvad de taler om«.