MIT PODCAST-FEED. Emma Libner har med ’Kh Underlivet’ skabt et rum, hvor menstruation, underlivssygdomme, sex og lyst får lov til at fylde lidt mere, end vi ellers er vant til.
Universet rummer – ud over en Instagram-profil, foredrag og en blog – også podcasts, selvom hun ikke er ubetinget fan af formatet.
»Jeg har lidt et blandet forhold til podcasts«, fortæller Libner, før hun påpeger det ironiske i, at hun står bag både podcasten ’Kh Underlivet’ og ’Sexpanelet’, der tilmed er nomineret til Podcastprisen i år. Hun uddyber:
»Jeg har i en sen alder opdaget, at jeg har ADHD, og jeg har ret svært ved at holde fokus, så der er nok en grund til, at jeg aldrig rigtig har kunnet lytte helt uhæmmet til podcasts på samme måde, som jeg oplever, at mange af mine jævnaldrende gør«.
Hun kan dog sagtens finde på at bruge podcasts som hjælp til at falde i søvn. Desuden er de et godt arbejdsredskab.
»Jeg har brugt podcasts som en del af min research og som en inspiration til, hvordan andre folk griber de her emner an, og hvordan man kreativt kan arbejde med for eksempel tal og statistik på lydformat«.
Her deler Emma Libner tre highlights fra sit podcast-feed, der rummer både sexforskning, polyamorøse følelser og en kreativ menstruationspodcast.
‘Åbne hjerter’ (2023)
»Den podcast, der har gjort størst indtryk på mig, er nok ’Åbne hjerter’. Den handler om åbne forhold og polyamori, og det er en journalist, der selv sætter spørgsmålstegn ved monogami, som står bag«.
Anna Steen Hansen hedder journalisten, der i hvert afsnit interviewer en dansker, der har erfaring med åbne forhold.
»Den udkom bare på et tidspunkt, hvor jeg selv var samme sted og havde eksperimenteret med non-monogami i noget tid. Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget på dansk, som jeg har kunnet spejle mig i, i forhold til den livsstil, som det jo er«.
Ifølge Emma Libner er ’Åbne hjerter’ et godt eksempel på, hvad en veltilrettelagt samtalepodcast kan.
»Den har sådan et godt fortælleflow. Det er meget tydeligt i hvert afsnit, at der er en start, en midte og en slutning«.
Desuden bruger Anna Steen Hansen sig selv i formidlingen i stedet for bare at observere.
»Hun går til det her emne på sådan en meget nysgerrig og fordomsfri måde. Jeg synes tit, at når journalister skal undersøge en seksuel minoritet, så bliver de blinde for deres eget normative bias. Her har vi en journalist, der deler meget rundhåndet ud af sig selv og sine egne tanker og tvivl. Det kan virkelig noget.«
‘Er der liv på Venus?’ (2020)
Anne Sofie Allarp undersøger med videnskaben i hånden, hvorfor der er så stor forskel på danske mænd og kvinders seksualitet.
»Den handler om Projekt SEXUS, som er den største befolkningsundersøgelse om seksualitet nogensinde. Det var den i hvert fald i 2019. Det var jo sådan en 800 sider lang rapport om, hvordan 60.000 danskere har sex og tænker om sex, så den er ret repræsentativ«.
Emma Libner ved dog godt, at hun nok har en højere tolerance over for lange sexrapporter end de fleste.
»Det, der var så fedt ved den her podcast, var, at den tog noget meget tung data og gjorde det konkret«.
Podcasten har fem afsnit, og efter en indledende snak med en forsker bag rapporten, interviewes læger, psykologer, sexologer, kønsforskere og sågar en tantramassør for at komme tættere på en forklaring på kønsforskellene.
»Jeg kan godt lide, at hun inviterer forskellige grene af videnskaben ind til at give deres besyv med i forhold til at fortolke de her abstrakte tal«.
’28-ish Days Later’ (2022)
Emma Libner var overrasket over, hvor meget der var at komme efter i menstruationspodcasten med zombiefilmsnavnet.
»Der sker helt vildt meget på de der 28-ish dage, og det forsøger journalisten at kortlægge dag for dag. Jeg troede, det ville være meget slavisk og netdoktor-agtigt, men hun fletter personlige fortællinger, interviewbidder med eksperter, kulturhistorie og popkultur ind i hvert afsnit«.
»Det er en fin lille patchwork-undersøgelse af cyklussens rolle i ikke bare et menneskeliv, men også et samfundsperspektiv«.
Hver af de 28 afsnit varer et kvarter og undersøger emner som østrogen-hacking, transmænds forhold til menstruation og myten om, at man kan blive spist af en bjørn, hvis man går menstruerede ud i skoven.
Emma Libner fortæller, at man sjældent ser en menstruationspodcast, der både har et ordentligt budget og er fri for kommercielle interesser.
»Der er lavet podcasts om menstruation før, men det der kendetegner mange af de eksisterende er, at de enten er lavet af privatpersoner eller virksomheder, som arbejder inden for menstruation. Her er det BBC, som går til det på sådan en public service-måde og jeg håber, at andre vil gå en lignende vej«.