Måske startede det sådan her: En dag tænkte en skuespiller til sig selv under optagelserne til en film, da han hørte instruktøren dirigere den næste scene: »Dét kunne jeg gøre meget bedre«.
I hvert fald skete det ganske hurtigt i filmhistorien, at skuespillere begyndte at instruere. Eller mere præcist var det jo sådan i stumfilmæraen, at filmens stjerne også tog sig af instruktionen. Charlie Chaplin og Buster Keaton var så gode, at det er svært at sige, om de var bedre som skuespillere eller instruktører. I deres arbejde var de to ting uløseligt forbundet.
Men jo mere filmindustrien voksede og blev mere specialiseret, jo mere blev skuespil og instruktion adskilte størrelser. Instruktørarbejdet blev teoretiseret. Skuespillet fik sine egne principper. Nu krævede begge dele en dedikeret indsats mere en blot en medfødt gave.
Det har dog alligevel ikke stået i vejen for, at særligt talentfulde mennesker har krydset broen fra skuespil til instruktion. Og faktisk er det, som om vi ser et boom i eksemplerne i disse år. Måske fordi flere også unge skuespillere ikke vil nøjes med at spille efter andres noder. De vil selv kreere partituret. Alene på dette års Cannes-festival debuterede både Harris Dickinson, Kristen Stewart og Scarlett Johansson som instruktører. I de senere år har også folk som Maggie Gyllenhaal, Michael B. Jordan, Olivia Wilde, Molly Gordon og Regina King taget springet.
Men hvem har egentlig lykkedes bedst med at skabe en stor instruktørkarriere efter først at have slået eftertrykkeligt igennem som skuespiller?
Vi kårer de 10 mest markante eksempler ud fra kriteriet, at man først har haft en succesfuld skuespillerkarriere og derpå en succesfuld instruktørkarriere, hvilket udelukker folk som Chaplin, Keaton, Woody Allen og Orson Welles.
Rangeringen er således også lavet på styrken af både instruktør- og skuespildelen.
Here we go:
10. Ron Howard
Der er nok ikke mange i dag, der kender den elskede karakter Opie Taylor fra 1960’ernes sitcom ’The Andy Griffith Show’.
Men han blev spillet Ronald William Howard, et af de store tv-wonderkids fra 1960’ernes USA, dengang ofte kaldt Ronnie Howard. Han havde måske ikke de største filmroller på sit skuespiller-cv, men hans popularitet som barnestjerne var enorm.
Med sine ungdomsroller i 60’erne blev han et kendt ansigt for det amerikanske publikum, og den popularitet bar han videre ind i 70’erne, før han i slutningen af årtiet skiftede fokus til instruktion. I et interview har han fortalt, at han allerede som barn under optagelserne til ’The Andy Griffith Show’ var fascineret af instruktørens arbejde – og at han faktisk tidligt vidste, at han hellere ville instruere end spille skuespil.
Fra 1980’erne og frem helligede Howard sig instruktørfaget fuldt ud. Han lavede en række anerkendte film, men det var først i 1995 med den store astronautfilm ’Apollo 13’, at han for alvor fangede alles opmærksomhed.
I 2001 nåede han karrierens højdepunkt med ’A Beautiful Mind’, som vandt Oscars for både Bedste Film og Bedste Instruktør. Siden har han stået bag film som ’Cinderella Man’, ’The Da Vinci Code’ og ’Rush’, og selvom outputtet er svingende, er han garant for godt gedigent Hollywood-håndværk.
Selvom han for længst har lagt skuespillet bag sig, dukker han stadig lejlighedsvis op foran kameraet – enten i små cameos eller som stemmeskuespiller. Det seneste og mest mindeværdige eksempel var hans selvironiske rolle som sig selv i Seth Rogen-komedieserien ’The Studio’.
I dag, i en alder af 71, har Ron Howard måske sine bedste film bag sig. Men pensioneret er han langt fra – ifølge IMDb har han intet mindre end fem projekter i støbeskeen.
9. Jordan Peele
Psykologer har ret: Alt kan spores tilbage til barndommen.
Jordan Peele har fortalt, at da han var barn og så film sammen med sin mor, spurgte hun altid, hvad han bedst kunne lide ved filmen. Den tidlige interesse lagde grunden til hans vej mod at blive instruktør.
Han startede dog foran kameraet. Jordan havde allerede som ung en stor passion for komedie. Han fik sit gennembrud med sketchkomedieserien ’MAD tv’, som han både skrev og spillede med i. Serien var fuld af sjove parodier på kendte og små politiske sketches, og fra 2003 til 2008 viste Jordan, hvor alsidig han var – han kunne spille alt fra skøre typer til mere subtile roller.
Efter ’MAD tv’ dukkede han op i flere andre komedieserier og film. Men det rigtige gennembrud kom med ’Key & Peele’. Sketchshowet, som han lavede sammen med Keegan-Michael Key, var en suveræn platform for både hans manusevner og skuespil. Han og Key dukkede også op i første sæson af ’Fargo’.
I 2017 besluttede Jordan at forfølge sin barndomsdrøm. Han skrev manuskriptet til ’Get Out’ og instruerede filmen selv. Med et budget på 4,5 millioner dollars indtjente gyserkomedien over 250 millioner dollars. Filmen blev et fænomen, og Jordan vandt en Oscar for Bedste Originalmanuskript – som den første sorte person nogensinde.
Opfølgerne ’Us’ og ’Nope’ skabte selvfølgelig ikke samme sensation, men stadfæstede alligevel Peele som en af de absolut mest interessante instruktører lige nu.
Som skuespiller trak han sig markant tilbage efter ’Get Out’, for som han selv sagde til CBS i 2018: »Daniel Day-Lewis og jeg er begge ude. Skuespil er bare ikke nær så sjovt for mig som at instruere«.
Det er så her, man kan bemærke, at Daniel Day-Lewis siden har gjort comeback til skuespillet …
8. Greta Gerwig
Selvom Greta Gerwig startede som skuespiller, har ønsket om at instruere – ikke ulig Howard og Peele – altid været der. I et interview har Gerwig fortalt, at hun allerede tidligt vidste, at det var bag kameraet, hun ville skabe historier.
I begyndelsen af 00’erne gjorde hun indtryk i mindre indie-produktioner. Hendes kunstneriske og personlige forhold til Noah Baumbach samt rollerne i ’Greenberg’ og ’Frances Ha’ – hvor hun blev Golden Globe-nomineret for sidstnævnte – står som højdepunkter i hendes skuespillerkarriere.
Allerede i 2008 instruerede hun faktisk sammen med Joe Swanberg sin første film, ’Nights & Weekends’, med et budget på kun 15.000 dollars. Men det var solodebuten med ’Lady Bird’ i 2017, at hun for alvor placerede sig på landkortet. Coming of age-historien forenede publikumssucces med kritikerros og blev startskuddet til en ny fase i hendes karriere.
Succesen fortsatte med klassikerfilmatiseringen ’Little Women’, og mange blev både overraskede og en smule skuffede, da de hørte, at hun derefter ville lave en film baseret på dukkebrandet ’Barbie’.
Men det skulle vise sig, at hun sagtens kunne bringe sin følsomhed, humor og fortællestyrke ind på den helt store mainstreamscene uden at gå ned på integritet. Filmen blev – som bekendt – en gigantisk succes.
Nu arbejder Gerwig på sine to ’Narnia’-film for Netflix, men hun har samtidig gjort det klart, at hun ikke har planer om at opgive skuespillet. Hun har ofte sagt, at film altid skal tjene skuespillerens præstation – ikke omvendt.
»For mig begynder alt med ordene og skuespillerne, og instruktørens job er at finde den mest filmiske måde at indfange det på«, har hun forklaret til Backstage.
7. Sean Penn
Sean Penn er tilbage i spotlyset med ’One Battle After Another’, hvor han endelig igen beviser, at han er en af sin generations største skuespillere. Det er ikke tilfældigt, at han har to Oscars på kamin-hylden, og det skal blive spændende at se, om han kan gøre Daniel Day-Lewis kunststykket efter med en tredje.
Penn startede med skuespil i 1970’erne og blev kendt i 1980’erne med film som ’Fast Times at Ridgemont High’, ’Bad Boys’ og ’At Close Range’. Allerede i 1991 instruerede han dog også sin første film, ’Indian Runner’, og fire år senere fulgte så den festivalanerkendte ’Crossing Guard’.
Skuespillet og instruktørgerningen løb som sideløbende strømme i Penns bedste år. I 1996 fik han sin første Oscar-nominering som skuespiller, og 0’erne blev hans peak. Han instruerede ’The Pledge’ og ’Into the Wild’, hvoraf sidstnævnte i dag må betragtes som en nyklassiker. Og han vandt Oscars for sine fremragende præstationer i ’Mystic River’ og ’Milk’.
Efter 2010 fortsatte han sin dobbeltkarriere. Han instruerede flere film og medvirkede i over ti film med instruktører som Terrence Malick, Paolo Sorrentino og Paul Thomas Anderson. Sean Penn nyder måske mest at instruere, men han beviser, at man sagtens kan være stjerne både foran og bag kameraet.
6. Bradley Cooper
Da vi først hørte, at Bradley Cooper var i gang med at instruere og skrive endnu en version af ’A Star Is Born’, var det svært at forudsige dens succes. Men en stjerne blev virkelig født: Instruktørstjernen Bradley Cooper!
Bradley forfulgte skuespildrømmen allerede på universitetet. Karrieren startede i 1999 med ’Sex and the City’, og i 00’erne spillede han mange, ofte komiske, roller, typisk som hovedpersonens bedste ven. ’The Hangover’ katapulterede ham til stjernestatus nærmest over natten. Herefter fulgte Coopers første store transformation, nemlig til at blive karakterskuespiller i prestigeprojekter som ’American Sniper’, ’Silver Linings Playbook’ og ’American Hustle’, der alle indbragte ham Oscar-nomineringer.
Så kom karrierens anden store – og for mange altså dybt forbløffende – transformation. Cooper viste sig at være en stor instruktør i arven efter Spielberg: En mainstream-filmskaber med sans for høj kvalitet i alle filmsprogets facetter.
’A Star Is Born’, som han som bekendt selv spillede med i, blev en nærmest øjeblikkelig klassiker. Han spillede også selv hovedrollen i den ligeledes musikdrevne ’Maestro’, som mesterkomponisten Leonard Bernstein.
Med sin nyeste film går han andre veje. ’Is This Thing On?’ er en komedie, hvor Coopers gode ven Will Arnett spiller en standup-komiker i livskrise. Filmen opererer på en mindre skala end Coopers første film og ligner alt andet lige en parentes i instruktørkarrieren i forhold til de to første film.
Men Bradley Cooper er også kun lige startet.
5. Ben Affleck
Nogle skuespillere kan have komplicerede grunde til at bevæge sig ind i instruktørgerningen. Men Ben Affleck indrømmede ganske enkelt, at han var træt af at have medvirket i flere film i starten af 00’erne, der faldt igennem, og at han ved selv at instruere ville genfinde passionen for det, han selv syntes var interessant at skildre.
Affleck begyndte at spille skuespil i en meget ung alder. Sammen med Matt Damon skrev han manuskriptet til ’Good Will Hunting’, som blev et kolossalt gennembrud for dem begge. Selvom Matt Damon spillede hovedrollen, hjalp filmen også Ben Affleck frem som skuespiller, hvilket førte til roller i to store film, blockbuster-hittet ’Armageddon’ og Oscar-vinderen’ Shakespeare in Love’.
Men efter en dårlig periode, hvor han også var meget i sladderpressen, gik han bag kameraet. Med ’Gone Baby Gone’ og ’The Town’ skabte han to hårdkogte krimifortællinger omkring hjembyen Boston, og særligt førstnævnte – med broren Casey i en hovedrolle – var lidt af et mesterværk.
Størst udefrakommende succes fik Affleck naturligvis med ’Argo’, der vandt Oscar’en for bedste film og blev en stor kommerciel succes. Hans næste film, ’Live by Night, var en komplet fiasko, og hans seneste projekt, ’Air’, bestilt af Nike, fik en udmærket modtagelse, men blev dog hurtigt glemt.
Også skuespilkarrieren har kørt op og ned, med ’Batman’-figuren som et højde- eller lavpunkt, alt efter øjnene, der ser.
Affleck er både som skuespiller og instruktør en mand med visse udsving. Men det betyder også, at man aldrig skal dømme ham ude!
4. George Clooney
George Clooney er en af de irriterende typer, der både ser fantastisk ud, virker enormt sympatisk og er dygtig til det hele.
Han begyndte at spille både i film og tv i 80’erne, men det var først i 90’erne, han for alvor slog igennem. Hospitalsserien ’Skadestuen’ gjorde ham til et kendt ansigt, og samtidig dukkede han op i bemærkelsesværdige film som Coen-brødrenes ’O Brother, Where Art Thou?’, Soderberghs ’Out of Sight’ og Terrence Malicks ’The Thin Red Line’.
Kun et år efter ’Ocean’s Eleven’ instruerede han selv den glimrende ’Confessions of a Dangerous Mind’, skrevet af Charlie Kaufman. Han holdt det øje niveau med det politiske drama ’Good Night, and Good Luck’ fra 2005, som for alvor cementerede Clooneys position som instruktør.
Siden da har han lavet en film cirka hvert tredje år med ’The Ides of March’ som højdepunkt. Ingen af dem har dog helt nået samme succes som ’Good Night, and Good Luck’, og hans seneste film har været flops.
Sideløbende har han aldrig lagt skuespillet på hylden. Fra 2006 til 2012 blev han nomineret til Oscars for ’Syriana’, ’Michael Clayton’, ’Up in the Air’ og ’The Descendants’, og han vandt for førstnævnte. Siden da har han optrådt i alt fra ’Gravity’ til ’Hail, Caesar!’ og Noah Baumbachs aktuelle ’Jay Kelly’ med sin vanlige karisma.
Som mange andre på denne liste foretrækker Clooney dog at instruere. Som han selv har sagt til Esquire: »At instruere er virkelig sjovt. I sidste ende er det sjovere at være maleren end malingen«.
3. Mel Gibson
Mel Gibson blev godt nok født i USA, men da han var kun 12 år gammel, flyttede hans familie til Australien. Og det var dér, hans kunstneriske karriere tog fart. I slutningen af 70’erne fik han sine første professionelle roller og fangede lynhurtigt folks opmærksomhed med den første ’Mad Max’-film, instrueret af australske George Miller. I årene efter lavede han flere australske film, vandt priser og begyndte også at blive kendt internationalt – den berømte amerikanske anmelder Vincent Canby kaldte ham ligefrem »en ung udgave af Steve McQueen«.
I midten af 80’erne var Gibson en kæmpe international stjerne og begyndte at kaste sig over amerikanske film. Og allerede i 1991 prøvede han kræfter med instruktion i form af ’The Man Without a Face’. Det gik åbenbart så godt, at han fire år senere satte sig i instruktørstolen på storfilmen ’Braveheart’.
Om filmen sagde Gibson selv til The Scottish Sun:
»Det var kun min anden gang som instruktør, og det var en kæmpe produktion. Der var cirka 3.000 mennesker på settet, og de kiggede alle på dig, som om du havde styr på, hvad du lavede. Så jeg måtte bare lade som om«.
’Braveheart’ blev nomineret til 10 Oscars og vandt fem, inklusiv Bedste Film og Bedste Instruktør. Bemærkelsesværdigt nok skulle der alligevel gå næsten et årti, før Gibson igen skulle instruere en film.
Men måske var pausen god for ham. I 2004 og 2006 instruerede han ’The Passion of the Christ’ og ’Apocalypto’. Jesus-filmen blev en sindssyg succes og et globalt samtaleemne, mens sidstnævnte er et mesterstykke i actionspækket spænding.
Efter endnu en lang pause vendte han tilbage i 2016 med ’Hacksaw Ridge’, der fik en udmærket modtagelse. Hans seneste projekt, ’Flight Risk’ fra i år, faldt mere igennem, og i årtier har Gibson bragt sig i uføre med vanvittige episoder og udtalelser, der har givet ham et mildest talt broget ry i Hollywood.
Men efter sigende er han nu på vej med opfølgeren ’The Resurrection of the Christ: Part One’ i 2027, og det vil blive den store test på at se, om han kan genfinde sin gamle form – og om folk stadig gider ham.
2. Robert Redford
I september måtte vi sige et sørgeligt farvel til hele filmverdenens Sundance Kid – en af amerikansk films sande legender, der har efterladt en stor og eftertrykkelig arv både foran og bag kameraet.
Han begyndte som skuespiller på teater og tv, fra 1960 var han at finde på det store lærred, og allerede i 1965 trådte han frem som en spændende ny stjerne i filmen ’Inside Daisy Clover’.
I slutningen af samme årti skabte han for alvor sin plads i historiebøgerne med ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’ over for Paul Newman. Og så kom 1970’erne, der blev et fantastisk skinnende årti for ham, med nøgleroller i store film som ’The Sting’, ’The Candidate’, ’Three Days of the Condor’, ’The Great Gatsby’ og naturligvis ’All the President’s Men’.
I 1981 sprang Redford så ud som instruktør med ’Ordinary People’, en af de mest succesfulde og bedste debutfilm i historien, som da også vandt en Oscar. Om pludselig at skulle dirigere en film har han fortalt til Rolling Stone:
»Jeg kom i problemer, for jeg var nødt til at udtrykke mig, men jeg havde ikke sproget til det. Så I frustration tog jeg et stykke papir frem og tegnede, hvad jeg tænkte, og fotografen forstod det. Jeg endte med at lave et helt storyboard, fordi det var sådan, jeg kunne kommunikere med ham. Mod slutningen af filmen havde jeg lært forbandet meget. Og hver gang siden er det blevet lettere«.
Sideløbende med skuespilkarrieren og sit uforglemmelige arbejde med Sundance-festivalen instruerede han otte yderligere film, der måske ikke matchede debutens triumf, men holdt et højt niveau på tværs af titler som ’A River Runs Through It’, ’Quiz Show’ og ’The Horse Whisperer’.
1. Clint Eastwood
Et ikon og et forbillede for alle skuespillere, der overvejer at kaste sig over instruktørgerningen: den legendariske Clint Eastwood!
Eastwood landede i filmverdenen som 25-årig ved lidt af et tilfælde. Han dumpede næsten sin allerførste skuespillerprøve, men nogle af hans fysiske træk gjorde, at castere alligevel bemærkede ham.
Efter nogle klodsede roller i relativt ukendte film og serier fik han lidt ry og anerkendelse med tv-serien ’Rawhide’. Han instruerede tilmed nogle trailere til serien, men ikke fik overbevist holdet om, at han var klar til at instruere et helt afsnit.
En af hans medspillere i serien blev dog castet til en italiensk western af Sergio Leone, ’A Fistful of Dollars’ – men endte med at afslå. Holdet foreslog i stedet Clint Eastwood til Sergio Leone, for han kendte cowboyrollen godt. Eastwood fik rollen, og det blev ikke bare et vendepunkt i hans egen karriere men i hele western-historien.
De næste to film i Dollar-trilogien – ’For a Few Dollars More’ og ’The Good, the Bad and the Ugly’ – fulgte straks efter, og Eastwoods position som en ny stjerne med et übercool stenansigt blev cementeret.
Eastwood gik tidligt, allerede i begyndelsen af 70’erne, over i instruktørrollen og lavede flere film, men de blev dog overskygget af hans berømte roller i film som ’Dirty Harry’ og ’Escape from Alcatraz’.
I filmelskeres bevidsthed var Eastwood stadig mere skuespiller end instruktør op gennem 80’erne, men i 90’erne instruerede han så sig selv i den moderne western ’Unforgiven’, der for alvor førte ham ind i filmskabernes tempel og indbragte ham en Oscar.
I 90’erne lavede han flere film, hvor han typisk også selv medvirkede, men hans gyldne æra som instruktør kom for alvor i 2000’erne, hvor han skabte store værker som ’Mystic River’, ’Million Dollar Baby’, ’Letters from Iwo Jima’ og ’Gran Torino’. ’Million Dollar Baby’ blev endnu en Oscar-vinder.
Han blev kendt for sin produktivitet og sin hurtige og effektive optagemetode med ganske få takes per scene, men efterhånden er hans status som auteur også blevet anerkendt.
I dag er han 94 år, men han arbejder utrætteligt og ufortrødent videre fra sit lille kontor på Warner-studiets grund. Så sent som sidste år fik han ros for filmen ’Juror #2’.
Når han en dag takker af, vil han stå tilbage som en af de største skikkelser i filmens historie – både som skuespiller og som instruktør.