ANBEFALING. Jeg er egentlig slet ikke gysertypen. Og jeg er slet ikke til overnaturligt gys, altså sådan noget med hekse, djævle og dæmoner.
At jeg alligevel er, ja, besat af ’Widow’s Bay’, siger en hel del om, hvor god Apple-serien er.
For hvordan man end vender og drejer det, står der supernatural horror malet ud over den.
Omdrejningspunktet er en isoleret ø i New England, som den ambitiøse borgmester Tom (Matthew Rhys fra ’The Americans’ og ’The Beast in Me’) drømmer om at forvandle til et hypet ferieparadis, hvilket ikke er nemt, når … øen lader til at være tynget af en gammel forbandelse og hjemsøgt af skikkelser som The Boogeyman, The Sea Hag og The Killer Clown.
Disse gyser-arketyper fortæller dog kun en overfladisk historie om, hvad Katie Dippolds serie er. Og faktisk er jeg ikke sådan oprigtigt interesseret på sådan en ’Lost’-agtig måde i, hvad øens hemmelighed er.
Til gengæld er jeg helt lost i dens gyserkomiske miljø og karaktergalleri. Dippold har tidligere skrevet på ’Parks and Recreation’, og man kan måske bedst beskrive hendes første serie som hovedskaber som et meget umage møde mellem den deadpan arbejdspladskomik fra Amy Poehler-sitcom’en og den oprigtige rædsel fra Netflix-hittet ’The Haunting of Hill House’.
Toms lille rådhus er i hvert fald befolket af et aparte medarbejderhold, der også sagtens kunne have befolket ’Park & Rec’s kommunekontor. Og én af disse medarbejdere står i centrum for episode 4, ’Beach Reaads’, som jeg vil udnævne til et af årets hidtil bedste enkeltstående serieafsnit.
Gør ondt helt ind i sjælen
Her tager ’Widow’s Bay’ nemlig en afstikker fra Toms modvillige efterforskning af, hvad i alverden der foregår under lillebyens idyl, for i stedet at følge Patricia, som vi hidtil mest har kendt som en ivrig og småquirky assistent med høj woke-bevidsthed.
Patricia er nemlig ensom. Ugift, barnløs og frosset ude af det sociale miljø blandt de andre kvinder, hun gik i skole med på øen – af årsager, vi i løbet af afsnittet bliver klogere på.
Inspireret af en mystisk selvhjælpsbog, der byder sig til i det sørgelige mobile bibliotek for øens beboere, som hun bestyrer, beslutter hun sig for at holde et cocktail-party på den lokale bar. For som bogen med titlen ’Your Turn: Out with the Old and in With the You’ dikterer: »Alt, hvad der skal til for at ændre dit liv, er én fantastisk fest«.
Patricia går all in på at gøre aftenen til en succes. Den uanseelige kollega Dale (en utroligt sjov Jeff Hiller) skal være dj. Der skal være floor, punch og masser af mennesker.
Og vi ved – ikke kun fra den politiradiomelding, der åbner afsnittet – at det kommer til at gå helt galt.
Hvordan det går galt, skal ikke afsløres her. Men maskefaldet lander på den brillante facon. Patricia holder, som bogen foreskriver, en tale. Vi ser gæsterne lytte, glade og begejstrede. Så panorerer kameraet op, forbi spejlet på væggen og over på Patricia. I en enkelt kamerabevægelse smuldrer Patricias virkelighed for seeren på gruopvækkende vis. Det er 10 af de mest uforglemmelige sekunder, jeg har set på tv.
Dette første chok følges op af flere. Og man forstår godt, hvorfor man har hentet Mackenzie Dohr ind til at skrive dette specifikke afsnit. Hun har nemlig stor erfaring med at skildre en forvrænget virkelighed fra Disney+-perlen ’WandaVision’.
Dohr og instruktør Sam Donovan (der trækker på sin ’Severance’-erfaring) holder en hårfin balance, hvor Patricia udstilles som en needy og komisk excentriker, og der er adskillige lattervækkende puns, mens det samtidig gør ondt helt i sjælen at se den voksenmobning og potentielle gaslighting, hun udsættes for.
Det er som De Palma-klassikeren ’Carrie’ for midaldrende kvinder. Og suverænt spillet af Kate O’Flynn i hovedrollen.
En detour med et formål
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at prestigeserier tager uventede afstikkere over fulde episoder, og der skal således mere til at blive overrumplet, end da serier som ’Breaking Bad’, ’Atlanta’ og ’Barry’ banede vejen.
Katie Dippold var dog nervøs for, hvordan ’Beach Reads’-afsnittet ville blive modtaget, har hun fortalt The Wrap.
»Det her var en af de mere risikable episoder at lave (…). Det er en sand afstikker, ikke? Man er lige begyndt med at se serien, og pludselig følger du den her karakter, du ikke ved særligt meget om. Men det føltes bare spændende i forfatterrummet«.
’Beach Reads’-afsnittet lykkes dog også, netop fordi det ikke bare er en overflødig detour. Det flettes elegant ind i med resten af seriens begivenheder, og slutningens forening af Patricia med Tom og landsbytossen Wyck fører ikke blot fortællingen frem.
Den giver et hjertevarmende håb om, at der findes et fremtidigt fællesskab for Patricia af den slags, som den ensomme borgmesterassistent så desperat higer efter.
Sådan doserer ’Widow’s Bay’ gys, krimi, komedie og karakterdrama på en måde, man sjældent har set før. Man bør kort sagt stige på, uanset om man er mest til Stephen King, ’Kastanjemanden’ eller ’The Office’.
‘Widow’s Bay’ kan ses på Apple TV.