Vi dissikerer det sidste afsnit af ‘Euphoria’: Én lang overdosis er endelig slut

1. Temu-Tarantino’sk skudduel

Jeg vil gerne påtage mig en del af skylden for den nu afsluttede tredje og heldigvis sidste sæson af ‘Euphoria’.

I min anmeldelse af første afsnit skrev jeg nemlig, at Sam Levinson indledningsvis slap »overraskende godt afsted med at transformere highschool-serien til en neowestern«, ligesom jeg faktisk anså »den storskrydende fissekonge Alamo Brown« som et lovende nyt bekendtskab. 

Sjældent har man undervurderet et masseødelæggelsesvåben så groft, men til mit forsvar havde jeg simpelthen ikke forudset, at den nederdrægtige stripklubejer ville spille en så massiv hovedrolle, inklusive moderbindinger i baghistorien og spaghettiwestern med armenske gangstere.

Engang 3D-printede ‘Euphoria’ følelseslivet som tyk fanfictionskrivende teenagepige med humor og omsorg, hvilket den så droppede til fordel for The Alamo Show. Papegøjer har haft værdigere liv i denne seriesæson end det oprindelige kvindelige cast. 

Der er næppe nogen seriekarakter, som har være så stor en plet mug på en serie, som den sorte cowboy har været på ‘Euphoria’. Han fortjente en død grimmere end stripperen Kittys groteske BBL.

Tænk engang, at en serie, der engang var kvindedrevet og i øjenhøjde med ungdommen, blev rundet af med en Temu-Tarantino’sk skudduel mellem to midaldrende mænd.  

2. Én lang overdosis 

Det siger alt om denne sæson af ‘Euphoria’, hvor lang tid der faktisk gik af Rues fatale tur tilbage til sit barndomshjem, før det gik op for mig, at vi befandt os i hendes sidste døende drømme (takket været fentanyl-forgiftet Percocet fra Alamo) og ikke i virkeligheden. 

Måske fordi hele sæsonen i forvejen har været én lang overdosis? 

Da det gik op for mig, at Rue faktisk lå død i sin ikoniske hættetrøje og efterlod ‘Euphoria’ som et 2026-svar på ‘Christiane F’, gjorde det ondt, men ikke så ondt, som det kunne have gjort, hvis hendes karakter var blevet brugt bedre i løbet af sæsonen.

Og ikke så ondt, som det gjorde, da det gik op for én, at der stadig var 45 minutter tilbage af post-Rue ‘Euphoria’, hvor Colman Domingo pludselig er den nye hovedkarakter. 

Rues møde med afdøde Angus Clouds Fez i det hinsides, der i virkeligheden var nogle gamle ubrugte oplevelser fra slutningen af sæson 1, var til gengæld så rørende, som noget har været i den her omgang. 

At Rue skulle vinke farvel fra bordenden hos den kristne familien Miller på Jerusalem Road og måske også leve videre som en kalv, vil ikke gå over i seriehistorien. Forsøget på at forene USA’s frelste gude- og kristendomskompleks med så sort et menneskesyn var mere en ulækker mad, end det gik op i en højere enhed. 

3. Tak for ingenting, Jules

Rue lever videre som et grimt, men (heldigvis?) penisløst klatmaleri i Jules’ sugarbaby-hybel, mens kvinden, der engang var hendes livs kærlighed, drikker stempelkandekaffe med sin rige plastikkirurg. Den perfekte afslutning på Hunter Schafers komplet ubehjælpelige tilstedeværelse i den her sæson. 

Til hendes forsvar er der heller ikke rigtigt nogle af Rues andre venner, der sørger over hendes død, men som Cassie også siger: »Hun var narkoman«. Sådan kan man også forfladige hele ideen med ‘Euphoria’!

4. Stakkels Maddy 

Nate er død, og Cassie håndterer det ved at putte en masse sirup på sine arme riddere, da hun og Maddy efter hele klapperslange-gate spiser noget posttraumatisk morgenmad på en diner. 

En grådkvalt Maddy spørger sin veninde, hvad hun dog skal stille op med sin seksuelle og økonomiske milliongæld til Alamo, og nu er det pludselig Cassies tur til at være kærlig pimp.

Det er ikke mere end et par afsnit siden, at Maddy var kæphøj problemknuser og ivrig efter at lykkes som OnlyFans-alfons – nu er hun to minutter i at skulle gifte sig med fissekongen, der har fået livskrise og vil have hus og have. 

Heldigvis bliver hun som en ægte kvinde i nød reddet af den udspekulerede Bishop i sin fede patchworklæderjakke og af Colman Domingo, der ligesom alle andre karakterer i ‘Euphoria’ lige når at få sin egen exploitation-film. 

5. Cirka 3,5 minut

Tid Sydney Sweeney fik på skærmen i finaleafsnittet efter at have båret hele sæsonen på patterne. 

6. ‘Euphoria’ sæson 3-oplevelsen, opsummeret

At dø, mens man hører Biblen på lydbog. 

At være en hund, der bliver holdt for øjnene af en stripper, mens Marshawn Lynch bliver skudt i pikken. #JeSuisSnowflake

Cassie, der spørger: »Hvad har det her med Biblen at gøre?«. 

Ali, der efter Rues død siger: »Suddenly, I found myself not believing in shit«. Kender! 

8. Vi finder aldrig ud af

Hvad der skete med Rosaliá-stripperen Magick.

Eller alle de forsvundne strippere, hvis kørekort Rue fandt i pengeskabet. 

Hvad den ‘L.A. Nights’-instruktør, der ikke var Sharon Stone, hed, og hvordan det gik med Lexis manuskript. 

Hvad den nye papegøje, Laurie fik i stedet for Paladin, hedder. 

… medmindre der, gud forbyde det, kommer et ‘Euphoria’-spinoff. »May god bless us all«, som Rue runder af.

‘Euphoria’ kan ses på HBO Max.