’Danmarks næste ungdomsserie’: Seins uventede mockumentary rammer et bestemt københavnersegment lige på kornet

SERIE. Når det kommer til danske ungdomsserier, er der ikke umiddelbart meget konkurrence lige nu.

DR har større succes med dokumentarer om alt fra unge kvinders rejser til Tyrkiet til diverse bands med unge frontfigurer, og Jonas Risvig har vel de seneste år mere eller mindre haft monopol på ungdoms-tv – med et backlash til følge, da hans brand blev mere kulturelite og mindre Youtube-selfmade. 

Det er da heller ikke ligetil at lave dansk ungdoms-tv. Den unge målgruppe er en nærmest sagnsomspunden størrelse med en allergi over for ung markedsføring og en uforudsigelig higen efter autenticitet. Om du så havde verdens største budget, kunne du ikke brygge brat på brækgrøn skrift i et marketingslaboratorium. 

Det får Viola Teglers Wahlberg og Mille Marie Starklint at smage i mockumentaryen ‘Danmarks næste ungdomsserie’, som udkommer på ungdomsmagasinet SEIN. De spiller (forhåbentligt) karikerede versioner af sig selv og er ude efter at lave den næste store og generationsdefinerende ungdomsserie.

Deres idé er noget med to kvinder, som de selv spiller, 15-årige Eigil (spillet af den dobbelt så gamle Sebastian Kanani) og Anton Nørbæk som »weekend-far«. Hvad kvindernes projekt mangler i præcision (og erfaring), kompenserer de dog for i selvtillid. 

De har fået deres ven Asbjørn Nonbøl til at lave denne “dokumentar”, fordi »folk fortjente et indblik i to unge kvinders liv, som står på kanten af deres gennembrud«, som en beskrivelse lyder på Instagram.

Faktisk fortæller de Asbjørn – der som fluen på væggen dokumenterer deres proces og de mange møder på stamstedet på Enghave Plads – at de er bange for, at han er for sent på den. Med den succes, der venter lige om hjørnet, burde han have startet med at filme dem for længe siden.

Men hurtigt møder Mille og Viola de barske realiteter. Deres indhold på Instagram har simpelthen ramt segmentet 65+ i trekantsområdet og under 13 år i Sorø (som ifølge dem er tættere på Jylland end på Nørrebro) i stedet for Københavns kulturelite og ungdom. Deres testepisode er klippet i pølsedanmarks stil, og Sebastian og Anton kan ikke give dem den direkte adgang til DR Byen, som de forventede.

I et forsøg på at rette op på deres branding stiller Mille op topløs i Nørrebroparken og maler et u for ungdom over sine bare bryster (Viola foreslår »fuck voksne« ned ad armene). 

Men den største trussel mod projektet er hovedpersonernes egne egoer. Der er næsten ikke plads til begges store armbevægelser i det københavner-soveværelse, hvor de optager, og en mindre magtkamp udspiller sig om, hvorvidt Mille skal gennemføre en sexscene med Sebastian Kanani. Ifølge Viola har Mille et »problem med mænd«, mens Mille mere ser det som en tjeneste, hun gør dem begge, hvis hun går i seng med kulturparnasset. 

Mange af den slags klassiske stereotyper over mediebranchen – at den er indspist, en lukket klub fuld af store egoer og folk, der er mere interesseret i sig selv end i arbejdet – får ‘Danmarks næste ungdomsserie’ gjort godt og grundigt grin med.

Men også med den københavnerkultur, hvor alle higer efter at være en del af den lukkede klub, whatever it takes. Det er typerne, der drikker dyr naturvin og ryger utallige cigaretter, kalder alle skat, namedropper i hver anden sætning og hægter sig på, hvad end Nørrebro har besluttet sig for er den nyeste ting. I dette tilfælde er det »Boom-drengene«, der står bag det populære og minimalistiske tøjmærke Boom med en tilsvarende minimalistisk Instagram-tilstedeværelse og butik på Blågårdsgade. 

Mille og Viola rammer hovedet på sømmet i deres skildring af det specifikke segment, hvis medlemmer jeg beundrer for deres ugenerthed, imponerende garderober og karisma, og som også giver mig lyst til at forlade København for altid. 

I det hele taget spiller kemien mellem dem fuldkommen, og det er heldigt, for meget af ‘Danmarks næste ungdomsserie’ afhænger af de to. De rammer den komiske timing og passivt-aggressive stemning med latterlige scenarier, som når Viola tager Lars von Trier-brillen på for at granske de billeder, hun har taget, og konkluderer, at han er vild med bare bryster.

Apropos mandlige filmskabere gør ‘Danmarks næste ungdomsserie’ også indirekte kærligt grin med både ungdomsseriernes nuværende mester, Jonas Risvig, og med den kritik, som efter anden sæson af ‘Salsa’ og Risvigs debutspillefilm ‘Kontra’ var en række politiske memeprofilers yndlingsemne – og som fik så meget opmærksomhed, at instruktøren endte i den lunkne stol i ‘Genstart’. 

Hele miseren (som for mig at se kan koges ned til Risvigs problematiske afhængighed af at lægge stories på Instagram og en problematisk antagelse om, at de piger og kvinder, der medvirker i hans projekter, nærmest per automatik må være blevet udnyttet, når nu de tillader sig at være letpåklædte på tv) er til stede i de førnævnte sexscener, som Mille ikke så diskret forsøger at udnytte til at være intim med Sebastian.

Til lejligheden har hun specialdesignet en sok i et særligt stridt materiale, som skal holde hans pik på plads, når han selvfølgelig får erektion at være så tæt på hende. 

Det virker som en parodi på sexscenerne i Risvigs film og serier, der sommetider bliver så inderlige, at de er svære ikke at grine af. Og samtidig er det en måde at lave sjov med meme-kritikken, hvor det er utænkeligt, at piger og kvinder også kan være forfærdelige og selfserving samarbejdspartnere, der konstant caster sig selv som hovedpersonerne. 

‘Danmarks næste ungdomsserie’s stærkeste kort er helt klart de langt ude episoder, hvor Viola og Mille folder deres ufunderede ambitioner ud og støder panden mod mediebranchens mur. Deres interne drama er mindre interessant, og så snart den satiriske dokumentar bevæger sig væk fra deres skabelsesproces, bliver det uklart, hvad den egentlig handler om.

Det er de to divaers jagt på Danmarks næste ungdomsserie, som gør det her uventede projekt til noget helt særligt. Jeg håber, serien aldrig bliver til noget. Mest fordi der så er nødt til at komme endnu en sæson, hvor Mille og Viola på ny jagter deres gennembrud. 

---

Kort sagt:
Ungdomsmagasinet Sein har udgivet denne mockumentary om Mille og Violas dødsdømte jagt på succes med deres hjemmelavede ungdomsserie – og rammer fremstillingen af et bestemt ugenert københavnersegment lige på kornet.