’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’: Uhyggelig opfølger efterlader én måbende – sådan ægte!
SERIE. I 2021 lykkedes ’Kastanjemanden’ med det umulige: at gøre nødder creepy og bevise, at Netflix sagtens kan producere vellykket nordic noir.
Siden da har streaminggiganten leveret endnu flere rød-hvide myrekryb med seersucceser som ’Reservatet’ og ’Legenden’, og nu vender Søren Sveistrups mørke univers tilbage med en anden sæson og den ulmende undertitel ’Tælle til en, tælle til to’.
Halfdan Rasmussens børnesange får mildest talt en urovækkende klang, når makkerparret Naia Thulin (Danica Curcic) og Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard) kæmper med at se en sammenhæng mellem rim, remser og bestialske mord.
Men det er ikke kun sagen, der kradser. For mens de forsøger at løse psyko-gåden, sættes deres interne relation på spil. Efter sidste sæson datede de, men pludselig forsvandt Hess til Haag uden et farvel til hverken Naia eller hendes datter Le (Ester Birch), der, faderløs, knyttede sig til den idealistiske enspænder.
Knas og koma i privatlivet har bragt Europol-manden tilbage til København og til en sæson, der – om muligt – er endnu mere uhyggelig end den første.
Ikke kun fordi alt fra børn til deres mødre placeres i syge fuglereder, efter de ufrivilligt har været med i en sadistisk gemmeleg og dernæst er blevet dræbt. Men også fordi denne ombæring imiterer en alt for virkelig virkelighed – en, hvor teknologi kan være kanal til fatal stalking og digital chikane.
Se 27 sekunder af det indledende afsnit, og du drømmer dig tilbage til fredelige, analoge tider. Og dog.
For ondskaben fandtes selv i de farverige og bekymringsfrie 90’ere – faktisk begynder efterforskerne at finde forbindelser mellem nyere mord og et fra for 30 år siden. Desuden kan den George Orwell’ske Big Brother-energi også fungere som et hjælpemiddel til at fange gerningspersoner … hvis altså politiet arbejder hurtigt nok.
Det beskyldes de for ikke at have gjort i opklaringen af drabet på den 17-årige gymnasieelev Emma, hvis mor (en bevægende Sofie Gråbøl) nu på andet år lever med umenneskelige hjertekvaler og en forståelig vilje til at finde forbryderen, der fortsat er på fri fod.
Som skandinaviske krimier er flest og bedst, ledsages mordmysteriet af alvorstunge tematikker som sorgbearbejdelse og socialpolitiske stikpiller til alt fra medielandskabets usmagelige sensationsliderlighed og true crime-hunger til myndighedernes gentagne svigt.
Familien og ægteskabet som tilværelsens hellige, om end skrøbelige ko er ligeledes et kernemotiv i den medrivende serie, hvor traumer kan gå i arv, og kærlighed kan forvandles til had – og hvor skuespillet nok engang er i top.
Udover de tidligere nævnte er der et dejligt gensyn med Anders Hove som Thulins papfar, og rædselskabinettets veloplagte cast udvides med blandt andre Katinka Lærke Pedersen som den hackerkyndige girl with the dragon tattoo, Özlem Saglanmak som bureaukratisk efterretningschef, Cyron Melville som frustreret (og våbenglad) deltidsfar og Ida Cæcilie Rasmussen som støttende bff.
Man mistænker mere eller mindre dem alle sammen på et eller andet tidspunkt, for den nervepirrende whodunnit-fortælling gør et ivrigt forsøg på at lægge røgslør.
Effektivt, ja. Men med den bivirkning, at Netflix-baskeren indimellem forfalder til krimiklichéer og den udåd, at plotspor ikke udfoldes tilstrækkeligt. Onde tunger vil desuden påpege, at både fortællestrukturen og de tematiske lag minder (lidt for) meget om originalsæsonen.
’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ er dog overordnet et virkelig vellykket og oprigtigt spændende skrækværk, der med sine cliffhangers får en til at se hele sæsonen i én neglebidende bid.
Og uagtet at man i løbet af de i alt seks afsnit begynder at koble sporene sammen – hvorfor afsløringen ikke nødvendigvis kommer som en mindblowing overraskelse – efterlader særligt ét modigt og velplaceret twist seeren måbende. Sådan ægte!
Jeg håber ikke nødvendigvis på mere fuck med børnelege og -remser, men det er svært ikke at heppe på en tredje sæson.
Kort sagt:
Mit forhold til Halfdan Rasmussen er for evigt ødelagt. Well done.