Olivia Rodrigos ‘You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’ er al smerten værd
ALBUM. Lige siden Olivia Rodrigo i starten af 2021 katapulterede sig selv til larger-than-life musikstjernestatus med mastodont-hittet ’Drivers License’ og debutalbummet ’Sour’, har jeg været solgt til hendes særlige mix af kærlighedsballader, poppunk og effektive hooks.
For selvom albummet tematisk var umiskendeligt 17-årigt med sine hudfletninger af den første store hjertesorg og verdens mest omtalte trekantsdrama, så var blandingen af legende rim og hverdagsoplevelser tilsat popballader og riot grrrl-inspireret rock så formfuldendt udført, at hun allerede dengang fremstod som en artist, der havde helt styr på sin musikhistorie, og hvordan hun selv ville bidrage til den.
Det indtryk blev kun forstærket på opfølgeren ’Guts’ fra 2023, der lænede sig endnu længere ind i rocken, mens trekantsdrama og hjertesorg blev udskiftet med vreden over fame fuckers og hendes egen manglende evne til at holde snitterne fra ham, der bare er en ’Bad Idea Right?’. Mere modent, stadig meget 21-år-og-messy-og-rasende på den allerbedste måde.
Nu er Olivia Rodrigo så klar med den albumtreer, fans har ventet og ledt på tegn efter i sol, måne og Instagram-stjerner siden sidste sommer. Spørgsmålene blev ikke mindre, da hun forud for lanceringen af ’You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’ lavede et clean sweep på sine sociale medier som for at signalere: Det her er noget helt nyt.
Og det er en ny udgave af Olivia Rodrigo, hun her ruller ud allerede fra albumåbneren og førstesinglen ’Drop Dead’, der med sin pulserende, legende og synthbårne lyd er mere 80’er-Madonna end den 00’er-Avril Lavigne-lyd, hun ellers blev kendt på at forfine. Men også det mestrer hun åbenbart, for sjældent har jeg haft mere lyst til at løbe rundt og danse dagen væk, mens jeg internetstalker et crush og giver mig hen til drømme om vin og sommerromancer.
Hun er dog ikke færdig med at skrue effektive rockballader sammen, understreger hun på den efterfølgende ’Stupid Song’, der som en klassisk Rodrigo-sang starter med et stille klaver, inden det hele eksploderer i omkvædets simple konstatering: »I want you more than any stupid song could ever say«.
Først da en guitar efterfølgende begynder at pumpe, bliver det tydeligt, at det ikke længere er Paramore og riot grrrl, der hentes inspiration fra, men at hun i denne omgang læner sig mere ind i de engelske 80’er-rocktraditioner a la New Order og The Cure, hvor det ikke er vreden og frustrationen, der dyrkes, men det følsomme, det drømmende, det mørke og det brudte (hjerte).
Hele det følelsesspektrum føres vi rundt i gennem albummets 13 sange, for hvor Olivia Rodrigo tidligere har excelleret i at lave stærke enkeltstående sange, så er ’You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’ stramt konceptuelt skåret som en fortælling om den (voksne) kærlighed, der først gør dig sindssyg for siden at blive til virkelighed og i virkeligheden ikke være det, du drømte om.
Undervejs eksperimenterer hun med nye udtryk og instrumenter, som den smukke klaver- og violinbårne ’Honeybee’, hvor hun til sidst ledsaget af et kor overgiver sig til kærligheden og den titulære honeybee med ordene: »I hope I never see what your face looks like goin’ / A face, I swear, that I could spend my whole life knowin’ / Here’s to hopin’«.
Strygerensemblet gør også deres entré på den forrygende singleforløber ’The Cure’, der med en insisterende akustisk guitar bygger op gennem fem minutters eskalerende frustration og smerte for til sidst at forløse sig i en eksplosion af strygere, guitar og trommer i erkendelsen af, at selv om kærligheden kan lindre, vil den aldrig være kuren på den gift, du selv bærer med dig.
Og apropos The Cure, der også smides en reference til i ’Drop Dead’, så optræder Robert Smith selv på det, der er Olivia Rodrigos første sang med en featuring kunstner, den helt sublime ’What’s Wrong With Me’.
Sjældent har noget makkerpar givet bedre mening, end når du hører 67-årige Robert Smiths stemme flette sig ind sammen med 23-årige Olivia Rodrigo i en breakup-sang så dyster og følsom og almen, at den kun kan være opstået i mødet mellem Rodrigos blik for det hverdagstrivielle i at drukne dine sorger i vin og tudefilm og Smiths evne til at sætte ord på den smerte, der er i at erkende for den, du elsker, at »I think you’re what’s wrong with me«.
Hele albummet og fortællingen rundes af med den næsten seks minutter lange ’Cigarette Smoke’, hvor hun i selskab med sin akustiske guitar råber smerten ud i et skrig, der giver mindelser om Phoebe Bridgers ikoniske albumafslutter ’I Know the End’.
Her efterlades vi, i mørket, savnet og den kærlighed, der døde, og som nu farver minderne med honeybee sorte: »Some nights can be / So fucking lonely / But it’s better than begging / For you to stand up for me / Honeybee«.
For nej, kærligheden er stadig ikke nem. Hverken for Olivia Rodrigo eller Robert Smith. Men når der kommer et så smukt, legende og helt igennem fremragende album ud af det, som ’You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’, så er det måske alligevel al smerten værd.
Kort sagt:
På ’You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’ siger Olivia Rodrigo farvel til vreden hos riot grrrl-rocken og finder i stedet inspiration i sit smukke venskab med Robert Smith og den britiske 80’er-rocks følsomme mørke, hvor det smukke og det smertefulde vandrer sammen.