INTERVIEW. I starten af august brød Kwamie Liv over to års komplet stilhed.
Siden hun i 2023 stoppede som dommer i ‘X Factor’, har den danske musiker i stigende grad trukket sig tilbage fra offentligheden, og de seneste år har hun været fuldstændig væk – også fra de sociale medier.
Det ændrede sig, da hun for uger siden vendte tilbage til Instagram med en glædelig nyhed. »Tre år med at male mine muser, endeløse nætter med sangskrivning og at føde mit livs kærlighed«, lød captionen.
Kwamie Liv er blevet mor. Og nu er der også ny musik.
I fredags udgav hun således singlen ‘No One Owns the Sunrise’, en drømmende, dulmende ballade sunget med hendes karakteristiske varme stemme, der markerer Kwamie Livs første nye udgivelse mere end fem år.
Men hvorfor havde Kwamie Liv behov for at trække stikket helt? Og er der mere musik på vej? Det har vi taget en snak med hende om.
Du forsvandt fuldstændig efter ’X Factor’ i 2023. Hvorfor havde du brug for at trække dig?
»Det handlede ikke så meget om et behov for at trække sig, som det handlede om et behov for at søge hen imod noget andet. Efter mange år, hvor jeg har løbet stærkt, havde jeg brug for at skabe et rum til min kreativitet, som var fuldstændig rent og uforstyrret«.
»Jeg havde brug for at sidde i stilhed for at mærke efter og lytte til, hvad der dukkede op i det space. Jeg havde ingen anelse om, hvor lang tid det ville tage, eller hvad det indebar, men det var så stærk en drivkraft, at jeg ikke kunne ignorere den«.
Var der en særlig grund til, at du også valgte at forlade de sociale medier?
»Det var ikke et bevidst valg, mere en naturlig forlængelse af at forsvinde ind i min kreative proces«.
Hvad har du lært om dig selv i de år, hvor du har været væk?
»At det at kunne være 100 procent til stede i, hvad end det er, jeg laver, giver mig den største følelse af frihed«.
Hvad har du savnet mest, mens du har været væk?
»Den tid, man bruger med andre musikere, den inspiration, de forberedelser og overvejelser, man gør sig, når man gør klar til et liveshow eller er i tour-mode. Det er et helt unikt og intenst samvær. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og spille for folk igen«.
Hvad har du savnet mindst?
»Den tid og energi, man kan bruge på de sociale medier. Det har været en tiltrængt mental udrensning at tage et skridt tilbage fra de algoritmer og tal, der fylder så meget i vores liv«.
Du afslørede for nylig, at du er blevet mor. Hvordan har det ændret dit syn på tingene?
»Min største drivkraft har altid været min kreativitet. Jeg har givet mig fuldstændig hen til, hvad det har forlangt af mig at følge mine kreative impulser. Det har været mit indre kompas altid og min balance. Mit barn har givet mig et anker. Det er en kærlighed, der vokser sig større og større hver dag, helt vildt jo«.
Har det at blive mor haft indflydelse på musikken?
»Det har gjort mig blødere. Og det har samtidig gjort mig mere modig. Sårbarhed er blevet mere central i min kreative søgen og det, jeg drages mod«.
Du er også blevet kunstmaler. Hvad kan maleriet, som musikken ikke kan – og omvendt?
»Jeg har altid tegnet og malet. Det har udviklet sig og taget forskellige former gennem årene, men da jeg blev gravid, var det, som om noget ændrede sig i mig – især i min forståelse af farver«.
»Det blev til en enorm nysgerrighed, og jeg har brugt utallige timer på at blande farver for at ramme en helt præcis nuance. Selvom maleriet og musikken er to forskellige udtryksformer, ser jeg på en måde kreativitet som én stor flod, man bliver draget mod og lader sig rive med af«.
Kan man se noget i dine malerier, som også kommer til udtryk i den nye musik?
»For mig er historiefortællingen kernen i alt, hvad jeg skaber. Det gælder både, når jeg maler, og når jeg skriver min musik. Begge verdener kan jeg forsvinde helt væk i, og mine malerier er det, jeg har skabt, der kommer tættest på at være musik for mig uden at være det. Min musik og mine malerier deler helt klart en nerve«.
’No One Owns the Sunrise’ er en ret poetisk titel. Hvad betyder den for dig?
»Sangen handler om den frie og uafhængige kraft, som ikke kan kontrolleres, og som lever i os alle sammen, noget vi skal insistere på at holde i live, og noget, som flyder over, når vi fejrer og løfter hinanden. Jeg ville gerne skrive en sang, som havde en vis musikalsk vægtløshed, svævende guitar på lag og en produktion og et arrangement, der reflekterede følelsen af at snurre rundt og rundt i lethed«.
Er der mere musik på vej?
»Ja, og jeg glæder mig ekstremt meget til at dele det med jer«.
‘No One Owns the Sunrise’ er ude nu.