KOMMENTAR. Folkene bag Copenhell har et kolossalt ansvar.
Festivalen har vokset sig større end nogen anden eksponent for den tunge musik herhjemme. Der er intet medie, ingen personlighed, intet band, der har større indflydelse på den menige danskers opfattelse af, hvad metal, hardrock og punk er for en størrelse.
Det er derfor, festivalens annoncering af Marilyn Manson har mødt markant mere modstand end eksempelvis samme kunstners planlagte besøg til K.B. Hallen sidste år. Instagram-kommentarfeltet til Copenhells seneste lineup-udmelding flyder over med kritik.
Copenhell er landets største repræsentant for musikstilarter, der i disse dage er ved at ramme helt nye publikummer takket være normbrydende bands som Sleep Token og Turnstile. Festivalen har været bevidst om dette ansvar længe. Allerede tidligt i Copenhells levetid gjorde man en marketing-dyd ud af at fortælle, hvor søde og ufarlige metalfans faktisk er.
Den dag i dag skriver festivalen stadig på hjemmesiden, at »folk, der ligner noget, der lige er trådt op fra underverdenen, kan vise sig at være nogle af de sødeste og mest omsorgsfulde mennesker, du har mødt i hele dit liv«.
Det selvbillede risikerer selvfølgelig let at få ridser i lakken, og Copenhell har udadtil altid taget det alvorligt, at festivalen skal være rummelig, også hvad angår kønsfordelingen. Festivalen har på ingen måde den form for lige fordeling, som eksempelvis Roskilde Festival har haft i flere år, men der har været en indsats for at booke flere kvinder.
I 2021 lancerede festivalen det prisværdige initiativ Copenhell Rock Academy, der underviser 13-19-årige piger og kønsminoriteter i at spille tung musik og dermed sår frøene til, at fremtidige generationers plakater kan se mere ligelige ud.
Copenhells kommunikationsteam gør også en indsats for at modvirke historier som drugging-sagerne i ølteltet Biergarten ved at understrege, at man altså spørger, før man rører. Og hvis du akut står i en ubehagelig situation, har festivalen et Safe & Sound-område, hvor et team står klar med psykisk førstehjælp.
Men det klinger alt sammen lidt hult, når Copenhell netop har annonceret Marilyn Manson til næste års festival.
Ikke dømt
Lad os lige få et par ting på det rene.
For det første er Marilyn Manson – modsat hvad mange skriver i diverse kommentarspor – ikke booket som et af festivalens hovednavne. Hovednavnet om torsdagen, hvor Manson spiller, er Judas Priest.
For det andet er han ikke dømt for noget. Det er eksempelvis Jonatan Spang heller ikke, men alligevel valgte DR kløgtigt at fyre ham, da substantielle anklager om grooming og overgreb tikkede ind.
For nej, man skal naturligvis ikke have en juridisk straf, hvis man ikke er bevist skyldig. Men festivalscener og tv-sendetid er ikke en menneskeret, men et privilegium, og her må man som arrangør altså godt udvise forsigtighed med, hvem man giver det til.
Da anklagerne mod Marilyn Manson først dukkede op, måtte man i diverse kommentarspor døje med mangt en Manson-fan, der sarkastisk skrev noget i retning af »han virker ellers som sådan en flink fyr«. Som om man i højere grad skulle acceptere hans angivelige misgerninger, fordi han aldrig har foregivet at være moralens vogter.
Disse fans ville ofte henvise til Mansons selvbiografi fra 1998, der er fyldt med beretninger om chikane, dehumanisering og generel mishandling af kvinder i Mansons liv. Som om det udstillede et hykleri, at folk tog afstand til Manson, nu hvor der var anklager, men ikke i 1998, da han selv beskrev sin egen adfærd.
Der er sjovt nok knap så mange Manson-fans, der nævner den bog nu. Nu hedder det »han er altså ikke dømt«.
Skal for retten næste år
Skuespilleren Evan Rachel Wood, den mest berømte af Marilyn Mansons adskillige anklagere, undgik i mange år så meget som at nævne Mansons navn, når hun fortalte om, hvad hun havde oplevet.
Hun var nemlig ikke i gang med at sagsøge eller deslige, men brugte derimod sine egne oplevelser som illustrative eksempler i forsøg på at implementere lovgivning, der skulle hjælpe overgrebsofre. Det var i 2018. Først i 2021 besluttede hun sig for at dele Mansons navn med offentligheden. Flere anklagere trådte frem i kølvandet på hende.
Inden Wood havde givet så meget som et pip, fortalte Marilyn Manson i 2009 i et interview, at han »hver dag har fantasier om at smadre hendes kranium med en mukkert«. Han lavede samme år en musikvideo, hvor han tæskede en kvinde, der til forveksling ligner Wood.
Woods retssag mod Manson endte sidste år med, at Manson gik fri, fordi »anklager om vold i hjemmet falder uden for forældelsesfristen, og vi kan ikke bevise anklager om seksuelle overgreb ud over enhver rimelig tvivl«, for at citere statsanklageren. Men som Wood selv sagde: »Beviser for voldelige forbrydelser bør ikke have en udløbsdato«.
Til november næste år skal Manson atter for retten, idet en af hans tidligere assistenter har fået sin anklagesag fornyet. Hun påstår blandt andet, at Manson, inden hun blev tilbudt jobbet, tvang sig oven på hende, bed hende i øret og trak hendes hånd ned til sit undertøj. Senere skulle han angiveligt have pisket hende, kastet tallerkener efter hende og kastet hende mod vægge.
Nej, han er ikke dømt for noget, men der er altså nok faresignaler til, at lidt forsigtighed ville være på sin plads. Selvbiografien taler sit tydelige sprog. Det samme gør de talrige af Mansons kolleger, der har fortalt, at kvindernes anklager fuldt ud matcher deres egne oplevelser med Manson. Det gælder blandt andet Mansons tidligere guitarist Wes Borland.
Copenhells booking af Manson undergraver deres mission om at skabe trygge rammer for kvinder og kønsminoriteter samt deres image som landets mest omsorgsfulde festival.
»Det er vores vurdering, at Marilyn Manson ikke vil udgøre en øget sikkerhedsrisiko i forbindelse med afviklingen af Copenhell 2027, da bandets sceneoptræden ikke tidligere har medført særlige problemer under hverken festivalshows eller enkeltstående koncerter«, har folkene bag Copenhell selv udtalt til Ekstra Bladet som forsvar.
Men som festival sender man et signal om, hvad man tolererer, når man lader ham optræde – et signal, der når markant længere ud end nogen af Copenhells progressive tiltag.