Da Soundvenue i 2019 interviewede Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén om kønsligestilling på festivalens lineups, var han særligt klar i mælet om én bestemt metode, han ikke gik ind for i jagten på mere lighed – nemlig kønskvoter:
»[…] det eneste vi kan bruge procenterne til, er at se, at noget er skævt, og det har vi jo konstateret for længe siden. Så for os er procenterne ikke midlet til at komme videre. De kan være noget, vi kan måle på senere i forhold til hvornår vi så kommer i mål. Men at hele tiden holde fast i det bliver et besnærende bånd at lægge ned over. Det er lidt at prøve at måle effekten konstant, og det bliver dræbende for rent faktisk at flytte os videre«.
Siden Roskilde Festival i efteråret begyndte at annoncere navne til 2024-lineuppet har jeg dog bemærket, at kvinderne er usædvanligt godt repræsenteret på årets program.
Jeg skal ikke kunne gisne om, hvorvidt Wahrén og resten af Roskilde-teamet har skiftet mening om kvoter i løbet af de seneste fem år, men jeg er fuldstændig enig med Wahrén i, at procenter er gode til at måle, hvor langt vi er kommet.
Så nu, hvor årets lineup er fuldendt, har jeg ført statistik over kønsfordelingen på samtlige navne på den netop offentliggjorte festivalplakat.
Kønsligestilling på tværs af genrer
Jeg har registreret køn for samtlige medlemmer af de 186 navne, der er på det fuldendte Roskilde-lineup.
Herfra har jeg inddelt navnene i følgende kategorier: 66 mandlige kunstnere/grupper (35%), 77 kvindelige kunstnere/grupper (41%), 3 nonbinære kunstnere (2%) og 40 grupper med blandet køn (22%).
De tal taler et klart sprog: Roskilde har aldrig haft så mange kvindelige musikere på plakaten som i år.
Roskilde Festival har arbejdet sig hen imod en mere lige kønsfordeling gennem den seneste håndfuld år.
I 2023 udgjorde de kvindelige navne 37% af lineuppet, mens grupperne med blandet køn udgjorde 18%.
I 2022 udgjorde kvinderne faktisk 41%, ligesom i år – men dengang var grupperne med blandet køn nede på 18%, i modsætning til dette års 22%.
De seneste par lineups er de første år, hvor kvinder og blandede grupper sammenlagt udgør over halvdelen af lineuppet. Går man tilbage bare få år, så det anderledes ud: I 2019 udgjorde kvinder og blandede grupper sammenlagt 42%, og i 2018 var det blot 36%.
Ser vi længere tilbage, bliver det kun værre. Op gennem 2010’erne katalogiserede Facebook-siden Female Artist at Roskilde Festival, hvor underrepræsenteret kvinderne var på festivalens lineups. Information bragte i 2015 en slider, hvor man kunne se, hvor fattig plakaten ville være, hvis kun navne med kvindelige medlemmer blev vist. Her kan man se, at der i 2014 og 2015 var henholdsvis 15% og 18% kvindelige kunstnere på plakaten.
Går man gennem plakater for endnu tidligere år, er det også tydeligt, hvor lidt kvinder fylder. Man behøver end ikke at finkæmme data for at påpege, at vi ikke skal længere tilbage end 2014 for at finde et år uden kvindelige headlinere – og vi kan sige det samme for 2009, 2006, 2005, 2004 og 2000, samt talrige år i foregående århundrede.
Ligestilling på alle parametre
Kønsligestilling er ikke så imponerende igen, hvis alle kvinderne er små navne inden for et snævert geografisk og genremæssigt spektrum.
Derfor har jeg ud over køn også registreret oprindelsesland, genre, spilledag og skriftstørrelse på den endelige plakat for at se, hvordan kønsbalancen ser ud på de parametre.
Lad os starte med at se på genrefordelingen.
Kvinderne dominerer især r’n’b, hvor de udgør 79% af bookingerne. Mænd er fortsat især markante i hiphop og metal/hardcore, men de udgør dog blot henholdsvis 48% og 47%.
Grupperne med blandet køn markerer sig særligt i folk/regional, rock og jazz, hvor de er henholdsvis 38%, 39% og 40% af lineuppet.
Resultatet er klart: Det er ikke kun i enkelte genrer, at kvinder er repræsenteret.
Kvinder på toppen af plakaten
Når man ser på genrer, er festivalens kønsfordeling altså lige, men er kvinderne til stede i alle lag af lineuppet – inklusive som headlinere? For at få svaret på det spørgmål har jeg inddelt kunstnerne efter deres størrelse på plakaten.
19 kunstnere står med allestørst skrift på plakaten, og kan derfor i et vist omfang kaldes headlinere (selv om det føles underligt at sætte Heilung og Khruangbin i samme størrelseskategori som Foo Fighters).
Blandt headlinerne er der 32% mandlige navne, 58% kvindelige navne og 11% grupper med blandet køn.
Plakaten har 32 subheadlinere – ikke nær så stor skrift som headlinerne, men større end størstedelen af navnene. Her finder man navne som eksempelvis Lamin, Amaarae, Romy og Medina.
Her er kvinderne atter godt repræsenteret. Her er 56% kvindelige navne, 28% mandlige navne, 13% grupper med blandet køn og én enkelt nonbinær kunstner (3%).
Kvinderne er altså ikke bortvist til bunden af plakaten. Derimod er de faktisk særligt godt repræsenteret blandt headlinere og sub-headlinere.
Kvinderne kommer fra hele verden
Roskilde booker fra hele verden – og hvis man skal opnå kønslighed på programmet, er det derfor vigtigt, at der også bliver booket kvinder fra et mangfoldigt udbud af lande.
Blandt de kvindelige og nonbinære kunstnere samt grupper af blandet køn kommer 10% fra Afrika, 5% fra Asien, 28% fra Danmark, 25% fra resten af Europa, 26% fra Nordamerika og 7% fra Sydamerika.
Det er nogenlunde den samme fordeling, som der er for de mandlige kunstnere.
Det eneste, der skulle tale for, at ligestillingen ikke skulle være helt skarp, er antallet af individuelle mænd over for individuelle kvinder.
I grupperne med blandet køn er der gennemsnitligt dobbelt så mange mænd, som der er kvinder.
Mænd spiller også oftere i band sammen med hinanden, end kvinder gør. Hvor de kvindelige kunstnere udgøres af 68 solister og ni grupper, udgøres de mandlige kunstnere af 39 solister og 27 grupper. Derfor er der i alt 255 individuelle mænd på plakaten over for 162 individuelle kvinder.
Det tager dog ikke væk, fra hvor imponerende en indsats dette lineup er fra et ligestillingsperspektiv – bookingteamet har demonstreret, at et musikprogram med lige kønsfordeling godt kan lade sig gøre.
Mere lige end nogensinde
Roskilde har valgt meget stilfuldt ikke selv at gøre en stor pointe ud af kønsligheden i deres pressemeddelelser.
De vil øjensynligt gerne lade programmets kvalitet og kønsbalance tale sit eget sprog, uden at de pudser sig selv på glorien.
Roskilde Festival har ikke blot skabt et lineup, der tegner godt for festivalens egen fremtid, hvad angår ligestilling – det kan også være et opråb til branchen generelt.
Hvis et så gigantisk lineup som Roskildes, der skal tage hensyn til et utal af genrer og strømninger, kan skabe en festival med ligelig kønsfordeling, der stadig føles fuldt ud i tråd med festivalens generelle profil – så burde landets andre festivaler også kunne.
Tallene viser tydeligt, at festivalens tidligere udtalelser om dedikation til ligestilling ikke har været tomme løfter. De har taget opgaven alvorligt – og skabt den mest kønsligestillede Roskilde nogensinde.