FILMFAVORITTER. Det 23-årige stortalent Emilie Kroyer Koppel havde egentligt ikke planlagt, at hun skulle gøre karriere foran kameraet.
»Jeg gad godt uddanne mig som instruktør en dag og drømmer selvfølgelig om at få lov til at lave min egen første spillefilm«, udtalte hun til Soundvenue i 2023. Mens denne drøm stadig lever – tidligere i år havde hun premiere på sin nye kortfilm ’I lyset af’ – har hun gjort sig stærkt bemærket som et spirende skuespiltalent.
Det store gennembrud kom i Malou Reymanns periodedrama ’Ustyrlig’, hvor Koppel indtager hovedrollen som den diagnosticeret åndssvage Maren, der anbringes på Sprogøs notoriske kvindehjem, hvor virkelige kvinder indtil 1961 blev behandlet for såkaldt usædelighed.
Siden har hun blandt andet medvirket i DR’s ungdomskrimi ’Nordland 99’, og nu giver Statsradiofonien hende mulighed for at udfolde sig i bedste sendetid, da Koppel indtager en bærende rolle i den nye seriesatsning ’Tak for ingenting’.
I komediedramaet spiller hun den snotforkælede curlingdatter Ella, hvis elitære livsstil styrter i grus, da hendes milliardærmor (Lisbeth Wulff) pludselig beslutter sig for at donere hele formuen til velgørenhed. Midt i opgøret må hun og broren Valdemar (Magnus Haugaard) tilbringe en uge med deres norske stedsøster (’Skam’-skuespilleren Ulrikke Falch), hvilket giver anledning til et giftigt magtspil og et satirisk blik på arv og moderne familierelationer.
I anledning af premieren har vi bedt Emilie Kroyer Koppel pege på de film, der betyder mest for hende. Her fortæller hun om sit store skuespillerforbillede og hvilken film, hun gerne vil flytte ind i. Desuden forsvarer hun sit »måske lidt mainstream« bud på den bedste film nogensinde.
Hvilken film har rystet din verden?
»Jeg går med ’Cold War’ af den polske instruktør Pawel Pawlikowski. Jeg så den, da jeg var 16 år, og jeg blev så betaget af stemningen og kærlighedshistorien. Jeg kan huske, at jeg klippede mit hår kort bagefter, ligesom hovedpersonen, og gik rundt i Københavns gader om aftenen og lyttede til filmens soundtrack. Jeg fik seriøst en ny personlighed«.
»Det er jo en polsk sort-hvid-film, og selvom jeg gik i 1.g og måske ikke forstod det hele på det tidspunkt, så ramte den alligevel noget i mig. Den handler om en kærlighedshistorie, som både er smuk og smertelig på samme tid. Jeg kan huske både at være rørt og fascineret over at se den type fortælling blive fortalt på den måde«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»Det er min oplevelse, at for få mennesker har set ’The Florida Project’ af Sean Baker, der jo lige har lavet ’Anora’. Jeg elsker den, fordi det er socialrealisme om børn, som ikke har det så godt, men fortalt gennem et barneblik og pastelfarver. Det er så fint lavet«.
»Sean Baker er jo virkelig populær lige nu, men jeg føler, at den her er lidt overset. Man kan totalt genkende ham i filmen, fordi den netop ikke har en klassisk dramaturgisk struktur, men mere bare følger karakterernes hverdag. Også visuelt og i fortællemåden og i hans udsatte karakterer. Det er meget råt, men alligevel poleret. Sådan lidt en underlig blanding«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’. Jeg så den med min familie og blev totalt forelsket i Frances McDormand, som også blev mit forbillede. Da jeg kom ud af biografen, var jeg sådan ’okay, jeg skal lave en film nu’. Der var et eller andet i tonen. Den er så alvorlig, men også grotesk og enormt sjov. Jeg fik et boost og havde bare lyst til at gå hjem og skrive en film selv«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»’Dronningen’ af May el-Toukhy. Jeg synes, den er en god repræsentant, fordi den viser en modig side af dansk film. Både fordi den ikke forklarer for meget, men også fordi den er vulgær og modig i form af, hvad den viser og handler om. Det er sådan en film, hvor man næsten ikke kan holde ud at se med, men heller ikke kan kigge væk. Den tør nogle ting, man sjældent oplever i dansk film, og balancerer nogle moralske dilemmaer i forhold til, hvem vi holder med. For hvad hvis kønsforholdet havde været omvendt?«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Jeg har mange, men jeg ender med at sige ’Lost in Translation’ af Sofia Coppola. Hvis du havde sagt guilty pleasure, havde det været noget andet, men den film er bare en dejlig verden at være i«.
»Scarlett Johansson tuller rundt i Tokyo, og melankolien er det smukke i filmen. Altså det smukke i hendes ensomhed, når hun står og kigger ud over byen eller går rundt i gaderne i regnvejr. Det er så main character-agtigt, at man på en eller anden måde ikke bliver trist af det. Også fordi den relation, hun får til Bill Murrays karakter, er så fin. Uanset om det så er en venskabs- eller kærlighedsrelation«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Når jeg lige mærker efter, så må det være ’Inception’ af Christopher Nolan – også selvom det for nogen måske er et lidt mainstream valg. Men for mig er den bare alt på én gang: super underholdende, enormt intelligent og følelsesmæssigt skarp«.
»Den er så vild og så komplekst lavet. Altså hvordan har de haft styr på det manuskript og den storyline? Jeg har set den så mange gange, og alligevel bliver jeg stadig forundret over, hvor godt det er skruet sammen. Det er jo det, Nolan kan. Han skyder alle mulige pile afsted, som ender med at samle sig og give mening til sidst«.
’Tak for ingenting’ har premiere på DR TV 28. november.