FILMFAVORITTER. Det er nok de færreste skuespillere, der på blot en håndfuld år kunne gå fra at hælde champagne i håndvasken til at sippe sazeracs med de store drenge i Thomas Vinterbergs Oscar-vinder ’Druk’.
Det er dog den tur, 44-årige Magnus Millang har været på, siden han brød igennem som komisk stortalent i sketchserien ’Danish Dynamite’, der introducerede hans ikoniske karakterer som klubkongen af Næstved og den cokesniffende ejendomsmægler Jeppe K.
Siden er han gået fra kultkomiker til respekteret, folkekær skuespiller. Ikke mindst qua sit faste, frugtbare samarbejde med netop Vinterberg, der foruden ’Druk’ har kastet markante roller af til ham i filmene ‘Kollektivet’ og ‘Kursk’ og senest den dystopiske TV 2-serie ‘Familier som vores’.
Fælles for hans nyere bedrifter er en særlig sans for det pinligt menneskelige, hvilket gerne tager afsæt i hans egne, ofte smertelige, erfaringer.
Det stod klart, da han og lillebroren Emil Millang sprang ud som henholdsvis spillefilminstruktør og manuskriptforfatter med den tragikomiske roadmovie ‘Selvhenter’, der er løst baseret på brødrenes egen alkoholiserede fars død.
Samme personlige dna finder man i det ultrarelaterbare seerhit ’De bedste år’, der passende proklamerer, at indholdet er »baseret på virkelige hændelser«. Og som fra i dag byder på en ventet anden sæson.
Serien, der igen er skabt i tæt samarbejde med bror Emil, følger forældreparret Louise (Stephania Potalivo) og Mathias (Magnus Millang), der navigerer i den kaotiske tilværelse som småbørnsfamilie og alt, hvad dertil hører af børneorm, forliste karrieredrømme og manglende sexliv. I sæson to rykker familien københavnerpløkkerne op og flytter til forstaden, hvilket ikke bliver så idyllisk som håbet. Samtidig skal den uforløste kontormus Mathias på barsel med parrets tredje barn.
Hvis man tror, der også er gået tilpøllet familiefar i Millangs personlige favoritfilm, tager man fejl. Her fortæller han om sin kærlighed til en spansk pornokomedie, hårdkogt realisme og kulsort karakterarbejde.
Hvilken film har rystet din verden?
»Det har Erik Ballings ’Midt om natten’. Jeg så den som syvårig, hvilket nok var alt for tidligt. Den rå fortælling, der kom lidt under huden på de der eksistenser i København, gjorde kæmpe indtryk på mig. Især Spacey, der hopper ud af lejligheden, da politiet kommer, og får en overdosis. Det rystede mig. Det var en meget god skræmmekampagne, faktisk«.
»Jeg har prøvet at gense den, men jeg kunne mærke, at der var noget tempo og realisme, som ikke helt var, som jeg huskede det. Så jeg stoppede den igen. Sådan har jeg det tit med film – jeg tør ikke helt pille ved den oplevelse, som det var at se dem første gang«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»En virkelig undervurderet film, som jeg føler, at meget få har set, er den dansk-spanske film ’Torremolinos 73’. Det er en indiekomedie om et spansk par, der bliver udvalgt til at være med i et dansk filmprojekt, hvor de vil vise, hvordan folk i forskellige lande parrer sig«.
»Manden er dørsælger, men bliver fuldstændigt betaget af at være filminstruktør. Altså han vil være Ingmar Bergman, men er også virkelig god til at lave pornofilm. Og kvinden bliver et sexsymbol, men det hele foregår under dække af, af de laver dokumentar. Og så optræder Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen og Bjarne Henriksen som skuespillere og filmhold«.
»Jeg elsker spansk film, og jeg synes, det er en fed fortælling om tiden i Spanien og i Danmark, lige efter vi som det første land frigav pornoen. Og så handler den også om kærlighed og smerten ved ikke at kunne få et barn, så den har også dybde, hvilket jeg elsker ved komedie. Så der er mange stemninger i den film, der taler til mig«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»’Jurassic Park’, da jeg som 11-årig var i Imperial for første gang. Filmen starter med en velociraptor, der prøver at slippe fri fra et bur, så sikkerhedsfolkene fyrer nogle maskinpistoler ind og skyder den. Så var stemningen ligesom sat. Når vi så kommer til scenen med den store langhals, kan jeg jo simpelthen ikke se, at den ikke er virkelig. Og det fortsætter bare, så da T-rexen dukker op, må jeg gå ud, fordi jeg er lige ved at brække mig. Jeg var en meget følsom dreng!«.
»Jeg måtte simpelthen have en pause. Det var bare for stort og for grandiost i forhold til at sidde derhjemme og se vhs og Disney-film. Det var en helt vild oplevelse«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Jeg synes jo, at ’Festen’ er noget af det største filmhistorie fra min levetid. Men den har alle set, så en anden film, vi kan være stolte af herhjemme, er ’Pusher’«.
»Det er bare en virkelig sej film. Den fremstår som en meget ægte fortælling fra det beskidte og lidt ulækre 90’er-København. Når man hører, at jeg skulle have en pause under ’Jurassic Park’, kan man jo nok godt regne ud, at jeg ikke er opvokset i ’Pusher’-miljøet. Men det virkede meget troværdigt«.
»Jeg kan huske en scene, hvor Kim Bodnia går rundt med behåret ryg i sin totalt kedelige lejlighed og snakker i mobiltelefon. Det var så ikke-cinematisk en oplevelse, men det var det, der var så fedt. Jeg havde også soundtracket og var helt oppe og køre over det«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Jeg tror mere, det er en genre, end det er en specifik film. Men sådan noget enjoyable heist, som for eksempel ’Ocean’s Eleven’, det kan jeg fandeme godt lide. Det gør heller ikke noget, hvis de lige tager til udlandet, og man sidder og får et glimt af Comosøen. Det synes jeg er meget komfortabel sening«.
»Jeg tror, det er underholdningen i det, uden at det kræver for meget at se. Jeg genså også ’Heat’ for ikke så længe siden. Der kan vi altså tale om en film, der ikke har ældes dårligt. Den var stadig fuldstændig mageløs«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»’The Big Lebowski’. Det er meget uoriginalt, men det er det. Jeg har set rigtigt mange af Coen-brødrenes film. Det var jo det, jeg lavede, tænkte jeg, da jeg var hipster – at se Coen og Woody Allen og Pedro Almodóvar«.
»Mange af de ting, jeg selv har lavet i mit liv, handler jo om komik og karakter. Og det gør den film bare exceptionelt godt. Selve historien er super weird og svær at følge med i, så den lever af karaktererne. For eksempel ham krigsveteranen, som stadig er så PTSD-ramt, at han ikke kan snakke om andet. Det er så morsomt og tragisk på samme tid«.
»Også The Dude er så skarp og gennemarbejdet, så jeg ved jo, at det er en type, de kender. Det er også derfor, han er blevet så ikonisk. Jeg har selv sådan en Wunderbaum-duft med The Dude. Det føles så let for dem at lave de her ting. Det fascinerer mig meget«.
’De bedste år’ sæson 2 har premiere på TV 2 Play 24. maj.