Grøn fjerner Benny Jamz fra plakaten efter fængselsdom

Grøn fjerner Benny Jamz fra plakaten efter fængselsdom
Benny Jamz. (Foto: Oli Zaza/MXIII)

Benny Jamz er ikke længere på plakaten til årets Grøn.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse, hvor det også lyder, at arbejdet med at finde en afløser allerede er i gang.

Jamz blev tidligere på ugen idømt tre måneders fængsel for trusler samt for at have været i besiddelse af våben, og ifølge arrangørerne bag Grøn er det også derfor, han nu er blevet taget af programmet.

»I lyset af Benny Jamz’ igangværende retssag har vi besluttet, at han ikke er med på Grøn til sommer. Vi kender ikke retssagens endelige udfald, men vi har vurderet, at det er den bedste løsning for alle«, udtaler indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, i pressemeddelelsen.

Den omtalte retssag kredser om en episode i 2024, hvor den danske rapstjerne trak en kniv og punkterede dækket på en kvindes bil.

Jamz er blevet idømt to måneders fængsel for lovovertrædelserne, men får desuden udløst en såkaldt retsstraf på 30 dages fængsel, da episoden fandt sted, mens han var prøveløsladt fra en tidligere voldsdom.

Benny Jamz har anket dommen til landsretten.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af