KOMMENTAR. Jeg har nydt at se den tredje sæson af HBO’s kultserie ‘The Comeback’, som netop er slut med en storladen finale. Behageligheden overraskede mig.
Sådan havde jeg det nemlig på ingen måde under seriens første sæsoner, der stadig står i min erindring som noget af det mest (interessante) ubehagelige tv, jeg nogensinde har set.
En endeløs ydmygelse af Lisa Kudrows Valerie Cherish, som skuespiller og kvinde, der ikke mindst var hård at se på, fordi den blev båret frem af en nagende ide om, at hun måske også fortjente mobning, simpelthen fordi hun var både skruppelløs og pissehamrende irriterende.
På samme måde har det været en rimelig gnidningsfri oplevelse at se den femte og sidste sæson af ‘Hacks’. En serie, der inderst inde altid har handlet om venskabet og humorens forenende kraft, men nu har opblødt relationen mellem den umage komikerduo Deborah Vance og Ava Daniels til det næsten uigenkendelige.
Den ældre kvindes spydigheder er i denne omgang udskiftet med nærmest støttende ord, boomer-isdronningen ser ud til endelig at have bøjet sig for den yngre generations føleri.
Serien italesætter det endda i første afsnit, hvor et helt hold adlyder komikerlegendens mindste vink, da hun sætter sig for at blive EGOT-vinder, og – da det ikke lykkes – kommer med det åbenlyst idiotiske forslag at udfordre politikeren Alexandra Ocasio-Cortez til primærvalget i New York, hvor hun ikke engang bor.
Igen mødes hun dog kun med komplet opbakning: »Hvad er der galt med dig? Du udfordrer mig ikke på din normale Ava-måde«, brokker hun sig til sin tidligere skydeskive.
Desværre er det ikke kun folkene omkring Deborah, der er blevet mere blødsødne, men også hende selv.
Og på det store lærred har en anden engang ret så gemen kvinde også fået unødig moralsk oprejsning.
Hvor Meryl Streep havde en af karrierens store skurkeroller som chefredaktør Miranda Priestly i ‘The Devil Wears Prada’ i 2006, er hun i den biografaktuelle efterfølger blevet til en light-version. Forhindret i de fleste usympatiske handlinger af HR-reglementer og politisk korrekthed.
I stedet er det større onder, der udgør modstanden og ved samme lejlighed faktisk forvandler de før så herligt slemme kvinder til heltinder. På bekostning af i hvert fald min fornøjelse.
Mild på de gamle dage
Mens man godt kan kalde Miranda Priestly en decideret skurk, er både Valerie Cherish og Deborah Vance snarere en form for antihelte.
Man hepper på Jean Smarts succes, fordi hun grundlæggende kæmper mod et større onde som kvindelig komiker i en verden med grim forskelsbehandling, og hele pointen er, at hun skal udleve sit potentiale uden at forfalde til det platte, være en hack.
Hvilket har været en umage proces, da hun gang på gang har afsløret sig selv som en selvoptaget superkapitalist, der har kastet sin tro tjener, Ava, for løverne, hver gang det fremmede hendes egen succes.
Lisa Kudrows Valerie Cherish i ‘The Comeback’ har på samme måde været oppe imod mere udtalt onde kræfter, som den chikanerende manuskriptforfatter Paulie G (spillet af Lance Barber, der utroligt nok også tilgives i den aktuelle sæson 3), men også en ulidelig figur lavet af forfængelighed og medieliderlighed.
Udover at de alle er blevet mildere på deres ældre dage, har de noget andet til fælles.
I 2026 er de pludselig alle sammen oppe imod teknologi, der slår skår i de gamle magtforhold, og i iveren efter at brænde AI og techkapitalisme på bålet har deres skabere givet the bad bitches et skud Jeanne D’Arc.
‘The Comeback’s tredje sæson beror egentlig på, at Kudrow-karakteren Valerie Cherish som i de foregående sæsoner indgår en pagt med djævelen, idet den altid karriereklemte dame takker ja til en hovedrolle i en ny sitcom, velvidende at den er skrevet af AI og derfor dårlige nyheder. Dog overskygges hendes problematiske beslutning af manuskriptforfatterne Josh og Mary (John Early og ‘Broad City’s Abbi Jacobson), der er endnu mere hykleriske end hun selv er.
Denne gang bliver hun dog også udnævnt til en form for frelser, der ender med at kæmpe mod AI. Mest for egen vindings skyld, men ‘The Comeback’ konkluderer, at hun har fortjent en (nogenlunde) lykkelig slutning (en ai-version fortsætter uhyggeligt nok med at spille hendes sitcom-karakterer).
Det fungerer som en fornyelse, men jeg har altså samtidig undret mig over, hvor den gamle kulsorte cringe blev af.
I ‘The Devil Wears Prada 2’ får Meryl Streeps karakter ikke for alvor lov til at bestemme over nogen og har brug for andres hjælp. En skygge af sit gamle syrebad.
Anne Hathaways Andy bliver genansat mod hendes vilje, og Miranda Priestly kæmper ikke så meget imod, som hun forsøger sig med nogle halvhjertede stikpiller.
1’eren var baseret på, at alle kunne fyres, hvis de ikke behagede den store Runway-leder, men nu er hendes egen position så truet, at hun kun kan mukke i chefpositionen med sin MeToo-mundkurv på, når trangen til at fatshame nogen melder sig.
Det er muligvis realistisk, men hendes næsten diktatoriske vigør var jo det spændende.
Det er meget sigende for filmens tone, at folk allerede efter første trailer jokede med, at Streeps stikpiller mod sin gamle assistent bare fik hende til at virke lidt senil.
Ingen er så onde som AI
Jeg forstår godt, hvorfor man har valgt at nuancere karaktererne og udvikle universerne. Mere af det samme er ikke nødvendigvis svaret.
Men de alternative onder er heller ikke. Andrew Scott er skæg som ‘The Comeback’s tegneserieskurk af chefen for tv-stationen NuNet, der næsten kun eksisterer i Zoom-opkald, men han er også en nem skurk.
Ligeledes er det mediekonglomerat-chefen Bob Lipka, der bliver primær syndebuk i ‘Hacks’, og Jeff Bezos-klonen Benji (Justin Theroux), der får skylden i ‘The Devil Wears Prada’.
Alle tre eksempler drukner i deres egen moralske modposition til ting som umenneskelige mediekonglomerater, techificeringen af Hollywood, contentficeringen af magasin- og modebrancen og den største og værste af dem alle: AI. De fleste kunne jo i forvejen blive enige om, at alle de ting er en trussel.
Deborah Vance, Valerie Cherish og Miranda Priestly var exceptionelle karakterer. Ikke kun fordi de alene som ældre kvindelige hovedkarakterer alle var sjældne fugle i film- og serielandskabet, men også fordi de fik lov til at være ufine grænsende til det problematiske.
Hollywoods nye faible for industriel gloriepudsning bliver ikke sjov at overvære, hvis det sker på bekostning af interessant skurkagtighed.
‘The Comeback’ og ‘Hacks’ kan ses på HBO Max. ‘The Devil Wears Prada 2’ kan ses i biografen.