FILMFAVORITTER. Har man de seneste år fulgt bare en smule med i det danske film- og serielandskab, vil man med al sandsynlighed have bemærket Mathilde Arcel.
»Alle i branchen ved, at det er outrageous, hvor god Mathilde er, og hun skal nok få sit kæmpe shine«. Sådan sagde instruktør Christoffer Boe i september til Soundvenue efter at have instrueret den 29-årige skuespiller i publikumshittet ’Rejseholdet – det første mord’, hvor hun spillede sekretær slash efterforsker over for Alex Høgh Andersen og Nikolaj Kopernikus.
Egentlig har hun længe huseret på landets teaterscener og medvirket i blandt andet TV 2-serien ’Agent’ og thrilleren ’Mørkeland’. Men med sin både Bodil- og Robert-nominerede præstation i sidste års storroste hospitalsdrama ’Det andet offer’ og sin første store hovedrolle på vej i May el-Toukhys ’Kvinde, ukendt’, virker Mathilde Arcels shine bestemt til at have fået vokseværk.
Forvandlingen fra branchehemmelighed til folkeligt gennembrud synes ikke mindst at fuldbyrde sig i dette øjeblik, hvor hun hver søndag kan opleves i DR’s politiskoleserie ’Uniformen’.
Her spiller hun førsteårseleven Liv, der på første skoledag trasker forsinket ind til fællessamlingen og provokerer sine medstuderende i klasselokalet, da hun nægter »at leve i en politistat«.
Snart bliver hun dog alvorligt testet på den altafgørende skelnen mellem teori og praksis, da hun til en fest overhører to ældre elever diskutere en tragisk skudepisode. Denne nye information placerer Liv som en lus mellem den truende tredjeårselev Daniel (Marco Ilsøe) og skolens nye rektor Sanne (Lene Maria Christensen).
Mens hendes karakterer ofte har befundet sig i kaos og intenst drama, søger Mathilde Arcel selv mod det stik modsatte, når hun sætter film på. Her fortæller hun om sin kærlighed til langsommelig filmkunst og tilbageholdende romancer – og om et pinligt uheld under en gallapremiere.
Hvilken film har rystet din verden?
»Jeg ved godt, det lyder lidt underligt, men det har ’Perfect Days’ (af Wim Wenders, red.). Jeg elsker den film. Det er lidt weird at sige, at den rystede min verden, fordi det er den mest langsomme, stille film. Det er sådan én, der ikke kan ryste noget. Men mens jeg så den, havde jeg en kæmpestor oplevelse af at blive helt rolig«.
»I en verden, hvor alt går så hurtigt, var det bare vidunderligt at se den her japanske mands helt stille hverdagsliv. Han værdsætter alt, der er omkring ham, og giver alt i verden en værdi. Den måde, han folder sin seng sammen om morgenen, bliver ceremoniel, fordi han passer på den seng, der har givet ham en god nats søvn. Jeg synes, det er så rørende, faktisk. Og han gør bare toiletter rent, hvilket er sådan noget, man kunne se som et lidt sørgeligt liv karrieremæssigt. Men livsglædemæssigt, der har han bare fucking regnet den ud«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»Dokumentarfilmen ’Songs of Earth’. Den handler om en kvinde, der følger i sin fars fodspor – altså bogstaveligt talt. Hele hendes barndom har han gået de her lange ture i den bygd i Norge, hvor han bor, og hun har aldrig helt kunnet forstå, hvad han laver ude i fjeldet. Hvad er det, han ser, som hun ikke kan se?«.
»Som voksen følger hun efter ham på de her ture, mens han forklarer, hvordan han ser naturen og optages af den. Og man ser også, at han har lagt mærke til, hvordan naturen har ændret sig i løbet af alle de år. Gletsjerne som smelter og alt det der. Det er en virkelig smuk og poetisk film. Og så har den det smukkeste soundtrack«.
»Der er lidt et tema, der går igen fra ’Perfect Days’, men det handler om at blive mindet om, hvor meget skønhed der er omkring os, hvis vi tager os tid og gør os umage for at se den og passe på den. Og det kan være storslået natur, men det kan også bare være den lille have, man har, eller den potteplante, der står i ens vindueskarm. Det rører mig meget«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Den første, jeg tænker på, er ’Spider-Man 3’. Jeg var til gallapremieren i Imperial, da jeg var teenager, hvor jeg spiste alt for mange gratis chips. Midt under filmen skulle jeg bare kaste op og kunne ikke gøre noget. Jeg måtte løbe ud af salen, og så kastede jeg op på hele trappen med rød løber. Det var virkelig klamt og så synd for de folk, der arbejdede der og skulle tørre op efter mig. I dag prøver jeg at holde igen med gratis snacks, selvom det er svært«.
»En mere positiv oplevelse er koncertfilmen med Talking Heads, ’Stop Making Sense’. Den elsker jeg! Det var så vild en oplevelse at se den i Cinemateket for første gang. Jeg var fuldstændig blown away, og hele salen var oppe at køre. Det var en kæmpe oplevelse«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Fuck det er svært. Vi har jo så mange gode film i Danmark. Jeg ved godt, det er lidt kikset, fordi det er min onkel (Nikolaj Arcel, red.), der har lavet den, men ’Kongekabale’, det er fandeme en god film«.
»Af nyere film – måske endnu mere kikset, fordi jeg selv er med i den – vil jeg sige ’Det andet offer’. Jeg synes bare, Zinnini (Elkington, red.) har lavet en så god film. Og det er altså ikke, fordi jeg selv er med. Jeg synes bare, at manus er så godt, og den er så skarp og spændende og voldsom. Den synes jeg, at udlændinge skal se. Så må de gerne lukke øjnene, når jeg er på skærmen«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Der er mange, for jeg er faktisk primært god til at se ting, jeg har set før. Den klassiske er Harry Potter-filmene, dem ser jeg igen og igen. Men mit nyeste comfort watch er helt klart ’Bridgerton’. Jeg har lige set hele serien for tredje gang. Jeg kan ikke få nok!«.
»Jeg er totalt anglofil – alt der er romantisk og handler om nogle engelske adler eller at stå på en bakke og skrige sin elskedes navn i modvind. Jeg dør over det«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Altså jeg må nok være tro mod min anglofili og svare ’Fornuft og følelse’. Det er bare en af verdens bedste film, synes jeg. Det kan ikke blive for meget – jeg elsker det der tilbageholdende med, at man ikke må sige, at man elsker nogen, men man gør det. Jeg har også spillet med i en forestilling af ’Stolthed og fordom’ på Betty Nansen Teatret, og det var bare den største drøm«.
»I forhold til skuespil er jeg også bare så imponeret over ’Fornuft og følelse’. Emma Thompson, Hugh Grant og Kate Winslet. De der engelske skuespillere er bare nogle af de bedste i verden. Det er dem, jeg ser sindssygt meget op til«.
’Uniformen’ kan ses på DR TV.