Ny DR-dokumentar viser, at politet er skræmmende magteløse over for sexafpresserne

'Jagten på sexafpresserne' aftabuiserer, at flere og flere mennesker bliver ofre for sextortion.
Ny DR-dokumentar viser, at politet er skræmmende magteløse over for sexafpresserne
'Jagten på sexafpresserne'. (Foto: Frederik Lauridsen/ DR)

SÅ DU DET? Journalist Milton Hendricks får i 2020 pludselig besøg af politiet og bliver anholdt for at have afpresset unge kvinder med nøgenbilleder over Snapchat.

Problemet er bare, at han aldrig har sendt beskederne. Nogen har stjålet hans identitet og brugt den til systematisk sextortion.

’Sextortion’ er et relativt nyt fænomen, der kun bliver mere udbredt. Det er udgangspunktet for DR-dokumentaren ’Jagten på sexafpresserne’, der over tre episoder afdækker en digital afpresningsindustri, som vokser langt hurtigere, end myndighederne kan følge med. Ifølge tal fra Rigsadvokaten er antallet af mænd, der har anmeldt sextortion-sager, steget med 1643 procent fra 2019 til 2025.

Serien viser samtidig, hvordan afpresningen ofte rammer forskelligt alt efter køn. Kvinder presses typisk til at sende mere materiale eller udføre seksuelle handlinger, mens mænd oftere mødes af økonomiske krav og trusler om offentlig ydmygelse.

Noget af det mest urovækkende ved dokumentaren er dog, hvor professionelt det hele foregår.

I et forsøg på at opspore en afpresser opretter Milton Hendricks en falsk profil med billeder af en nøgenmodel, der har givet samtykke til projektet. Få timer senere står det klart, at personen bag profilen sandsynligvis sidder i Lagos, Nigeria, og driver afpresning som en organiseret forretning.

‘Jagten på sexafpresserne’. Foto: Frederik Lauridsen/ DR

’Jagten på sexafpresserne’ er særligt stærk, når de unge ofre fortæller om skam, panik og frygten for, at hele deres liv vil kollapse, hvis billederne bliver delt. Man ser i dokumentaren, hvordan flere unge mænd i udlandet har taget deres eget liv efter lignende forløb.

Samtidig er dokumentaren også et ret vildt portræt af et politi, der virker overraskende magtesløst. Omkring 80 procent af sagerne er blevet henlagt i årrækken 2019-2025, og politiet erkender selv, at krypterede tjenester og internationale gerningspersoner gør det ekstremt svært at retsforfølge nogen.

Det mest vellykkede ved serien er dog, at den aldrig bliver sensationslysten. Tværtimod insisterer den på at placere skammen hos gerningspersonerne frem for ofrene, og det gør den både vigtig og svær at ryste af sig, fordi det er med til at aftabuisere dét at være offer for denne slags frygtelige hændelser.

’Jagten på sexafpresserne’ kan ses på DR TV.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af