ANBEFALING. Da Ryan Cooglers ’Sinners’ havde premiere sidste år, var der særligt én film, mange horrorfans huskede tilbage på med varme minder.
Da den udkom i januar 1996 og fik en blandet modtagelse. Den stod imidlertid som en af de største WTF-oplevelser for alle 90’er-unge, der brugte lommepengene på at købe alt for dyre vhs-film (199 kroner var standardpris) og se dem på monstrøse 32 tommer billedrørs-tv.
Filmen er Robert Rodriguez’ og Quentin Tarantinos ’From Dusk Till Dawn’ – og øjeblikket, der enten henrykkede publikum eller frastødte dem, var det fuldstændig uventede genreskift, den tager undervejs.
I første del var filmen – som Tarantino skrev, og Rodriguez instruerede – nemlig forløbet som en hårdkogt krimithriller: Gecko-brødrene Seth (George Clooney) og Ritchie (Quentin Tarantino) er på flugt fra loven og på vej til Mexico. Undervejs kidnapper de præsten Jacob (Harvey Keitel) og hans to børn (Juliette Lewis og Ernest Liu).
Kort efter de krydser grænsen, ankommer de til bikerbaren Titty Twister, hvor de skal vente på deres kontakt, der skal føre dem til forbryderparadiset El Rey.
Man tror, de skal hurtigt videre. Men det skal de ikke. Slet ikke.
Rendyrket galskab
Den bratte overgang fra velfungerende krimi til overdådig vampyrhorrorsplat var et twist, der vakte opmærksomhed. Var det fedt? Var det fuldstændigt åndssvagt?
Ved premieren var horror ikke cool, som det er i vores post-’Get Out’-verden. Alene i år er ’Hokum’, ’Obsession’, ’Backrooms’ og ’Teenage Death and Sex at Camp Miasma’ anset som nogle af årets bedste ikke bare gyserfilm, men film i det hele taget.
Og ’Sinners’ satte som bekendt rekord med 16 Oscar-nomineringer, hvoraf den hentede fire statuetter hjem, heriblandt for bedste originale manuskript.
Sammenligningerne mellem ’From Dusk Till Dawn’ og Ryan Cooglers film kan koges ned til to ting. Den første er, at vi følger et forbryderbrødrepar, og den anden er, at de begge foretager et markant skift cirka midtvejs. Fra noget relativt jordbundent og dramapræget til det overnaturlige og voldsomt blodsudgydende.
Ryan Coogler har da også tilkendegivet, at ’From Dusk Till Dawn’ er en af inspirationskilderne til ’Sinners’. Mens Coogler brugte genreformlerne til at skabe en metafor for undertrykkelse af etniske minoriteter i USA, er Rodriguez’ og Tarantinos film dog rendyrket exploitation/grindhouse-galskab.

I midten af 90’erne kom Tarantino fra den banebrydende ’Pulp Fiction’, der væltede hele filmverdenen bagover, mens Robert Rodriguez med no budget-gennembruddet ’El Mariachi’ og mainstreamgennembruddet ’Desperado’ havde meldt sin ankomst som en af tidens mest interessante actioninstruktører.
Tarantino havde haft manuskriptet til ’From Dusk Till Dawn’ liggende siden 1990, hvor medstifteren af effektstudiet KNB EFX Group, Robert Kurtzman, betalte ham den fyrstelige sum af 1.500 dollars for at skrive det.
QT takkede ja på en betingelse: At KNB lavede effekterne til ’Reservoir Dogs’ gratis.
Men ingen gad pumpe penge i vampyrfortællingen, før Tarantino fik kæmpesucces med ’Pulp Fiction’ og kunne sige til sit faste produktionsselskab, Miramax, at det her altså var hans næste projekt, blot ikke som instruktør.
Fra flødebolle til filmstjerne
I midten af 1990’erne var George Clooney ikke den feterede Hollywood-veteran, han er i dag.
Han var just blevet en stor tv-stjerne takket være rollen som den plagede læge Doug Ross i ’Skadestuen’, men havde ellers ikke det store på cv’et.
Den kommende Nespresso-pusher er legemliggørelsen af cool farlighed som Seth Gecko. Du vil feste med ham, men er også bange for, at han skal skyde dig.
Da ’From Dusk Till Dawn’ blev en moderat succes, tjente filmen som en slags auditiontape for Clooneys fremtidige karriere, og præstationen indbragte ham da også en MTV Movie Award for bedste gennembrudsrolle.
Over for ham fungerer Quentin Tarantino selv udmærket som den creepy sexforbryder Ritchie, om end skuespillet aldrig har været hans stærkeste force. Han blev Razzie-nomineret for årets værste birolle.
Om den nu YouTube-famøse pytondansscene blev færdigskrevet, før eller efter Salma Hayek blev castet som vampyrlederen Satanico Pandemonium, vides ikke.
Skuespilleren, der var blandt tidens på alle måder hotteste, var dog rædselsslagen for slanger og tog derfor alternative midler i brug for at overvinde frygten, herunder hypnose. Hun blev dog samtidig presset af, at Robert Rodriguez truede hende med, at Madonna ville overtage rollen, hvis hun ikke gennemførte scenen.
Tarantinos berømte forkærlighed for fødder har i øvrigt sjældent været mere eksplicit end i scenen, hvor Satanico placerer sin fod i munden på Ritchie og hælder whisky ned ad benet og ind i hans grådige gab.
Tarantino på godt og ondt
Tarantino er blevet beskyldt for at være småracistisk og misogyn, især i 90’erne, og ’From Dusk Till Dawn’ gør intet for at ændre på den fordom.
Ud over Hayeks dans bliver kvinder objektiviseret heftigt, pudsigt nok igennem øjnene på Tarantinos egen Ritchie, der lider af vrangforestillinger og blandt andet fantaserer om, at Juliette Lewis’ unge Kate beder ham om at slikke hende.
Hele tonen og plottet er dog så karikeret, at det hele passer ind i den grindhouse-genre, som Rodriguez og Tarantino genoplivede med filmen.
Man bør i det hele taget ikke tage den alt for seriøst. Det er en virkelig vellavet actionhorror, hvor KNB’s special effects-evner kommer til sin ret, når vampyrer først melder deres ankomst. Og så er der et væld af kultstjerner i de mindre roller, herunder 3x Cheech Marin, Danny Trejo, Fred Williamson og effektkongen Tom Savini.
’From Dusk Till Dawn’ spejler på mange måder trenden i sidste halvdel af 1990’erne: fuldkommen overdrevet og stolt af det.
Men den viste også sammen med andre af periodens film som ’Fight Club’ og førnævnte ’Pulp Fiction’, hvor meget der kunne komme ud af at eksperimentere med fortællegrebene og sætte seriøse hooks ind i siden på publikum. Et budskab, folk som ’Barbarian’- og ’Weapons’-instruktør Zach Cregger også synes at have taget ved lære af.
Og ikke blot katalyserede ’From Dusk Till Dawn’ Clooneys vej mod stjernehimlen og lagde grunden for ’Sinners’. Den banede også vejen for Tarantino og Rodriguez’ senere fælles grindhouse-projekt med ’Planet Terror’ og ’Death Proof’, der vakte massiv opmærksomhed et årti senere.
Den fortjener således på alle måder sin kultdyrkelse.
’From Dusk Till Dawn’ kan ses på SkyShowtime, Blockbuster og Apple TV.
