Jeg håber ikke, TV 2 og tv-branchen drager de forkerte konklusioner efter ’Alle elsker Rasmus’-fadæsen

KOMMENTAR. Der er travlt ved både håndvasken og våbendepotet efter ’Alle elsker Rasmus’-fadæsen, en af de største skandaler i TV 2’s historie.

De indforskrevne stjerner fra Anders W. Berthelsen til Malte Ebert står i kø for at undskylde for deres medvirken, mens alle lederskribenter, komikere og mediepersonligheder med respekt for sig selv har slået fast, at TV 2 ikke bare har skidt i nælderne, men haft diarré ud over hele Kvægtorvet, hovedpersonen, demokratiet og muligvis straffeloven.

Selv kulturminister Zenia Stampe har – midt i sin egen shitstorm – raslet med sablen over for TV 2 med en forventning om, at »det får én eller anden form for konsekvens«.

Stormvejret er naturligvis helt på sin plads, og det er nok ikke forkert, når kommentatorer har peget på, at den danske tv-branche spiller højt spil med deres troværdighed, hvis de kaster sig hovedløst ud i kampen om de unge seeres gunst med YouTube og TikTok ved at lave programmer ud fra devisen: hurtigere, større, vildere.

Samtidig håber jeg dog ikke, at TV 2 og tv-producenterne drager de forkerte konklusioner af Rasmus Wallbridge-sagen.

Alt det vi deler …

For selvom både de kommercielle kanaler og public service-stationerne for desperat lader sig influere af creator- og YouTube-verdenen med moralske issues til følge, både når det gælder reality og dokumentarformater, er det en sideløbende sandhed, at tv-branchen for tiden er præget af frygt for at fejle.

Tv-kanalerne – ikke mindst TV 2 – spiller ofte meget sikkert i alt fra drama til comedy, og man jagter det brede publikum ved at give folk det, de kan lide i forvejen. Hej til ’Stormester’, ’Klovn’ og ’Sommerdahl’ sæson 100.

Det vil være en forbandet skam, hvis læren af ’Alle elsker Rasmus’ bliver, at man nu i endnu højere grad skal holde sig på velkendt grund. At TV 2 nu i endnu højere udstrækning slår sig an på den sentimentale, populistiske og leflende kurs, som kan være slagsiden af hele kanalens »Alt det vi deler«-mantra, og som absolut ingen slår sig på.

For i princippet havde indholdsdirektør Ulla Pors Nielsen jo ret, da hun i en nu herostratisk berømt LinkedIn-kommentar skrev til producenten bag ’Alle elsker Rasmus’, at det er »så fedt, at I tænker nyt og vildt«.

Vi har brug for, at DR – der efter den beslægtede skandale om ’Grønlands hvide guld’ ikke er blevet en mindre frygtsom organisation, end de var i forvejen – og TV 2 ikke ledes ud fra angst. At man stadig tør slå de store slag i bolledejen, selv når der er risiko for at få hug bagefter.

Når skælvene har lagt sig …

Hvad TV 2 til gengæld skal tage med sig fra Wallbridge-floppet, er at være langt tydeligere på deres why.

Hvorfor laver vi det nye, grænsesprængende format? Hvad vil vi med det? Ingen – heller ikke i den oprindelige promovering af programmet – har kunnet forklare, hvad der egentlig skulle komme ud af det, at man lavede en fire måneder lang prank på et menneske involverende 149 mennesker. Hvad var pointen? Hvad skulle vi tage med fra forestillingen om, at en komiker ikke fik sin drøm om at lave en film opfyldt alligevel? Hvad skulle Rasmus?

Jeg kan hurtigt komme med 15-20 idéer til koncepter, som aldrig er set før på dansk tv, men det betyder ikke, at det er meningsfuldt at føre dem ud i livet.

Nogle kommentatorer har kædet miseren sammen med et andet TV 2-program, ’Den sorte svane’, der fortsat trækker nye afsløringer med sig, som stiller TV 2’s etiske kompas i et tvivlsomt lys. Men sammenligningen holder kun halvvejs, fordi den kontroversielle Mads Brügger-dokumentar – om du kunne lide metoden eller ej – havde et klart samfundsmæssigt formål.

Begge programmer udstiller dog, at TV 2’s ledelse virker til at være alt for langt fra tilblivelsesprocessen, når de laver de potentielt sprængfarlige formater. ’Alle elsker Rasmus’ er skabt af Drive Studios med Nordisk Film på sidelinjen, men det er i sagens natur TV 2, der står med det endelige ansvar.

Det nærmer sig pligtforsømmelse, at indholdsdirektør Ulla Pors Nielsen før premieren kun havde set klip fra det endelige resultat, når alle i produktionen har vidst, at Rasmus Wallbridge kun endte med at sige ja efter mange, lange og svære overvejelser, og at han indledningsvist reagerede meget negativt. Disney sender altså heller ikke en ny ’Avengers’-film i biografen, uden at topchef Bob Iger har set den.

TV 2 skal med andre ord blive bedre til at forstå, hvilken omtanke, grundighed og nærvær det kræver, når man laver programmer, der bevæger sig ud på dybt vand. Men de skal stadig turde svømme derud.

De økonomisk pressede kommercielle kanalers nytænkning begrænser sig i disse år til at teste kærestepars utroskabsresistens på en thailandsk sandstrand og finde flere måder, man kan følge mænd i uniform.

Hvis ikke DR og TV 2 eksperimenterer, er der ingen, der gør det.

Så når skælvene har lagt sig fra ’Alle elsker Rasmus’, er ingen tjent med, at TV 2 bliver bange for deres egen skygge. De skal faktisk stadig tænke nyt og vildt.

De skal bare gøre sig klart, hvorfor de gør det.