Frygter danske musikere at blive erstattet af AI? »De seneste par måneder er det begyndt at blive alvorligt«

Som musiker i 2026 er det svært at komme udenom kunstig intelligens. Vi har spurgt en række af dem, hvordan de hver især ser på AI – og hvor de sætter grænsen for teknologien.
Frygter danske musikere at blive erstattet af AI? »De seneste par måneder er det begyndt at blive alvorligt«
Friða Saiya. (Foto: Frida Mattssons)

Kommer AI til at ændre musikbranchen, som vi kender den, eller kan det være et brugbart værktøj for fremtidens musikere? Det undersøger vi over de næste dage i en artikelserie. Læs hvordan branchen tackler udfordringerne HER og vores interview med Andreas Odbjerg HER.

INTERVIEW. »Din nøgle i min skål / Din parfume på min jakke / Og lyden af din telefon / Der vender sig mod væggen«, synger en syntetisk stemme.

Ordene kommer fra en AI-sang, jeg har genereret på musiktjenesten Suno sammen den dansk-færøske musiker Friða Saiya, der netop har vundet P3’s Næste-prisen.

Prompten lød »nordic, acoustic, melancholic pop, lyrics in danish« i et forsøg på at ramme Friða Saiyas egen musik, der udmærker sig ved finurlige tekster og håndspillede instrumenter.

Vi er enige om, at teksten er dårlig. En mærkelig blanding af banal og uforståelig. Vi justerer prompten og prøver igen. Denne gang er vi ovre i noget kaffebar-bossanova, der fungerer bedre.

»Det kunne virkelig være en ægte sang«, siger Friða Saiya. »Altså ikke lige i indpakningen. Men selve kompositionen af sangen er jo flot nok. Fine akkordskift og sådan noget«.

Hun føler sig ikke nervøs ud fra de to sange. Men det tager kun to minutter at generere en sang, så man kan jo prøve igen. Og igen. Og igen.

Friða lægger da heller ikke skjul på, at selvom hun aldrig har brugt AI, så tænker hun på det, både professionelt og privat. Det er svært at undgå. »Man bliver jo lidt tvunget til at forholde sig til det, når man pludselig finder ud af, at nogle af de sange, jeg synger med på fra TikTok, bare er AI«, siger hun.

»I lang tid har de her ting mest været en gimmick for mig. Men de sidste par måneder er det begyndt at blive alvorligt, og de her AI-numre er faktisk på charterne. Det har helt sikkert sat gang i nogle samtaler mellem mine musikervenner og mig«.

Hun er på vej ind i en musikbranchen i en brydningstid. I november 2025 fik Billboard fat på en investor-præsentation fra Suno, der hævder, at der bliver lavet syv millioner sange på Suno om dagen. Så nogen må jo bruge det.

Internationalt melder kunstnere ud for eller imod AI. Men hvordan står det til herhjemme? Vi har spurgt en række danske musikere for at tage temperaturen.

»Første gang var jeg helt oppe at køre«

Friða Saiya er ikke den eneste der har haft bekymringer om AI. Også sangskriver og artist August Fogh, kendt som Guzo, frygtede AI i starten. Han har ellers sit på det tørre og står bag flere hits for blandt andre Aphaca og Christopher udover en spirende solokarriere med et album på vej.

»I starten var jeg bare sådan: Wow, hvor er det sindssygt. Sindssygt skræmmende. Man har brugt et helt liv på at dygtiggøre sig, og så er der lige pludselig en computer, der kan det samme. Det er skræmmende, at alt det hårde arbejde og slid pludselig skal stilles over for det«.

Nu oplever han at være i sammenhænge, hvor AI bliver anvendt i hvert fald en gang om måneden, og er med på, at det kan være et nyttigt værktøj. Og han er ikke længere bekymret for sin egen karriere.

Guzo. (Foto: Valdemar Braunstein)

Producerduoen T&O bestående af Thomas Boesgaard og Oskar Hanak beskriver nærmere en slags fascination af AI, da teknologien kom frem.

De har produceret alt fra raphits med Benny Jamz og Gilli til følsom pop med August Høyen og Laura Hammer og bruger som producere det meste af deres tid i studiet. Derfor skulle AI, specifikt Suno, også udforskes.

»Første gang vi prøvede det, det er vel halvandet år siden, der var jeg helt oppe at køre«, siger Oskar. »Nu har man lært det lidt bedre at kende og kan høre, når det bliver brugt«.

Fascinationen aftog, og nu bruger T&O det ikke så meget længere.

»Det er ligesom, at det var sjovt nok i starten at se en AI-video, hvor Yoda danser breakdance. Men nu er man totalt videre. Jeg tror, det er det samme med musikken«, siger Thomas.

Noget andet er, at AI er en juridisk hvepserede. Om tjenesterne rent faktisk er trænet på ulovlig vis er stadig til debat. Herhjemme har Koda sagsøgt Suno, mens Dansk Musiker Forbund kræver »kollektiv forhandling af AI-rettigheder«.

»Som musikskaber har jeg været rigtig glad for den kamp, Koda tager på mine vegne sådan fuldstændig automatisk«, siger Thomas.

»Det ville helt klart gøre en kæmpe forskel, hvis tyveriet ikke var der«, siger Guzo, da jeg spørger ham til det juridiske aspekt af AI. Men der er også andre problemer, mener han.

»For mig bryder man virkelig den kontrakt om, at vi som mennesker har behov for at fortælle og høre historier. Så jeg er meget uinteresseret i AI-musik. Det ville stadig være lige så irriterende og sjælløst, men det ville være mere okay, at det fandtes, hvis det ikke også var ulovligt«.

En fristelse, der skal modstås

Jeg er nysgerrig på, hvordan man anvender AI, når man samtidig er skeptisk overfor det. Hvordan bruger T&O det på en måde, der giver mening for dem?

»Det har været sjovt at bruge til at ryste posen nogle gange«, siger Thomas, og Oskar fortsætter: »Hvis vi har brugt det, så har det været, “hvordan vil det her lyde med en cello eller et strygerarrangement?”. Det kan være meget fedt. Og så laver den jo hurtigt noget, der måske havde taget os en dag«. Udover at generere sange kan Suno nemlig også bruges til at redigere i numre, man selv uploader.

En AI-cello ville hos T&O dog aldrig få lov at blive i et færdigt nummer. De ville erstatte den med en ægte cello senere hen.

Guzo beskriver det samme: »Ni ud af ti gange er det, fordi man har lavet en sang, og så er man lidt for doven til selv at lave kor. Så kan man uploade sangen til Suno og bede den om lave et stort korarrangement«. 

»Jeg har også oplevet, at Suno kan være med til at generere idéer. Hvordan ville det være med horn på den her sang? Og hvis det lyder fedt, og man har sin faglige stolthed, vil man hente rigtige mennesker ind til at spille«.

For både T&O og Guzo kan AI altså være fint som en del af arbejdet med musik. Problemerne opstår, når AI bliver brugt til at skabe en hel sang fra bunden uden noget input fra mennesker udover en prompt.

Det er dog ikke alle, der er interesserede i at bruge AI. »En ny sang føles som en baby«, siger Friða Saiya, der i forbindelse med sin nye ep skrev på Instagram, at »alt er spillet af mine bedste venner«.

»Det føles mere hjertevarmt, når jeg har lavet det i en form for kærlighed. Når jeg lytter til mine egne sange, husker jeg lige så meget tilbage på processen. Jeg har svært ved at forestille mig, at AI skulle give mig den samme følelse af flow og mening«.

For hende lyder AI’s nemme løsninger som en fristelse, der skal modstås. »Jeg ville være bange for, at det bliver som med ChatGPT i skolen, dengang man først hoppede i den fælde. Så kom jeg jo ikke ud af den igen«, siger hun.

Og hun er ikke ene om frygten for dovenskab. »Til sidst kan man ikke skrive en e-mail uden AI. Man brainrotter sig selv fuldstændig, og det tror jeg også gælder kreativt og musikalsk«, siger Thomas. Guzo minder mig om, at »det er sundt at tage trapperne«.

Det er i processen, glæden ligger. »Det er måske ti procent af de sange, vi laver, som bliver udgivet«, fortæller Oskar. »Så man skal synes, det er fedt at sidde i studiet og kæmpe med et eller andet. Det er dét, der skal være det sjove«.

Netop den tankegang fik Sunos chef, Mikey Shulman, ellers sat på spidsen, da han i podcasten 20VC sagde, at »det egentlig ikke er sjovt at lave musik i dag«, fordi »det tager lang tid, det kræver masser af øvelse«.

Suno kan redde musikere fra deres triste skæbne, må man forstå.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeg præsenterer Shulmans synspunkt for Friða. Hun er ikke enig. »Det kan godt være, jeg er naiv og ung og ikke har mærket den store, dystre del af musikbranchen, men man laver musik, fordi man elsker det«, siger hun. »Hvis man vil bruge AI, skal man have lov til det. Men det skal ikke redde mig fra noget«.

Guzo er også stødt på Shulmans udtalelse og kalder den »irriterende«.

»Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke«, siger han. »Vi er ved at blive sådan nogle kognitive grøntsager, der hele tiden skal have dopamin, og hvor der hele tiden skal være en kort vej til belønningen. Men det, der er fedt, er jo at sidde en halv dag og kæmpe med et omkvæd, som ikke går op, og så knække det«.

»Det kan AI ikke være med på«

Spørger man musikerne selv, har de ikke brug for at blive reddet. Men hvad med erstattet? Enhver kan gøre op med sig selv, hvor de står på den teknologiske udvikling. At bremse den er en anden sag.

Oskar fra T&O tror, at AI kommer til at fylde mere. Men at det ligefrem kan erstatte musikere, er han ikke nervøs for.

»Jeg tror 100 procent, der kommer til at være mange AI-hits og sådan. Men altså … man skal aldrig sige aldrig, men det der med at være en AI-artist, det tror jeg ikke på. Musikken er jo meget mere end bare en lydfil, det er også en identitet og persona, og man vil gerne se den person snakke og spille live og sådan«.

Han tror heller ikke, at deres arbejde kan overtages af AI.

»På en måde har vi mere og mere fundet ud af med tiden, at det der med, hvad for noget teknologi du lige har, det er bare ikke så vigtigt i forhold til at lave hittet. Det handler mere om at skabe en god stemning og et godt rum. Så kan det være, vi bare spiller på klaver eller guitar, eller finder et sjovt sample eller noget«.

Så T&O føler sig ikke truede – af AI i hvert fald. »Måske man burde være bange, men det er jeg ikke«, siger Thomas, og Oskar fortsætter: »Altså man føler sig altid lidt truet i musikbranchen, men det er mere fra andre producere. Det er ikke AI«.

Både Guzo og T&O er etablerede navne og måske derfor mere sikre.

Jeg spørger ind til Friðas AI-frygt. Er hun som nyt navn bange for at miste sit job, inden hun er kommet rigtigt i gang med karrieren?

»Jeg er faktisk ikke så bekymret for artisterne«, siger hun. »Jeg er mere bekymret for alle de mennesker, der er bag musikken. Producere og sangskrivere. Jeg tror, folk stadig gerne vil kunne tage til en koncert og se en kunstner, de kan spejle sig i. Men jeg kan godt blive bange for, om den almindelige lytter måske er mere ligeglad med, om produktionen eller teksten er lavet med AI«.

Friða Saiya. (Foto: William Poyzer)

Guzo er imidlertid heller ikke nervøs, da jeg spørger ham, om han er mest bange for at miste enten sin artist-hat eller sangskriver-hat.

»Jeg er faktisk ikke bange for at skulle smide nogen af dem væk. Nu udgiver jeg en sang på fredag (’Your Boy Is Sick’, der nu er udkommet, red.), som handler om en spiseforstyrrelse, jeg havde, da jeg var 13, en potent, ægte historie, som jeg som levende menneske kan fortælle om, både i et interview, i selve sangen, og inden jeg spiller den live. Det kan AI bare ikke være med på«.

»Der er noget indtægt, der kan forsvinde, men det er, hvad det er. Som sangskriver vil der helt klart også være rettighedspenge, der ryger. Men det er ikke et job, jeg ser blive erstattet af AI, fordi det kræver et hjerte, der banker, for at skabe den tillid og det frem-og-tilbage, man har med en artist«, fortsætter han.

Med andre ord: Vi klarer den nok. Men det er svært at sige præcis, hvor meget og hvordan AI kommer til at fylde i fremtidens musikbranche.

Til sidst spørger jeg Guzo, om han ikke også kan være spændt på al den potentielle kunst, der kan blive skabt med AI.

Svaret er klart: »Jeg har lyst til at sige nej. Der sker så mange spændende ting uden AI. Jeg er mega spændt på AI i forhold til medicin, energiudvinding, klima, alle de områder, hvor vi tænker, “fuck, vi har ikke svaret endnu”. Men vi mennesker kan allerede lave musik, der giver gåsehud, får én til at græde, savne sin eks, tro på fremtiden. Den magi kan vi allerede selv skabe«.

Og måske vigtigere, vi kan skabe hver vores magi. Som Oskar fra T&O siger: »Måske er det ikke meningen, at alle skal kunne alt. Jo mere alle kan alt, jo federe bliver det måske netop at være rigtig god til én ting«.

Læs alle artikler i serien ‘Er fremtidens musik AI?’ HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af