SÅ DU DET? Der er nogle programmer, der bare skal laves. ’Hotel Romantik’ var præcis det.
For alle elsker en velsmurt realityserie om liderlige pensionister, der jodler og spiser ostefondue, og endnu mere et unikt stykke public service, der serverer generøse fortællinger om livets impotens og gaver – og viser os, at seniordating kan samle hele Danmark.
Man forstår derfor godt, at TV 2 har kastet sig over et format, der kunne minde en lillebitte smule om DR’s gigantiske seersucces, og for vores alles skyld måtte man håbe, at resultatet ville blive en lige så medrivende og horisontudvidende følelsesperle. Det er det beklageligvis ikke.
Ideen til ’Det sidste ja’ er nu ellers ok: Fire 50+-par skal giftes, og ulig andre ægteskabskoncepter tænder de faktisk på hinanden, inden de går op ad alteret.
Men inden de ender der, følger vi dem i deres dagligdag og i forberedelserne til de respektive bryllupper. Vi ser derfor med, når de gemmer BilledBladet i ovnen og får hjælp af deres børnebørn til at åbne Word – og når de sidder i semiakavede one-on-one-stillinger med Cecilie Frøkjær.
Den stormilende TV 2 Charlie-darling er nemlig hyret ind for at få de charmerende medvirkende til at fortælle om deres meet-cutes og ret fine livshistorier. Men desværre graves der primært og lettere nyfigent i utroskabsskandaler og sygdomsforløb, i hvad der virker som et forsøg på at fremmane drama og dybde i et forholdsvis plain og udramatisk program.
Ej, et vindstød i en pavillon og en meget høj præst med en fiks fedora giver da lidt spænding, ligesom de kærlighedssange, der spiller hvert andet minut, insisterer på at tilføre den nye satsning puls og amourøs stemning.
Men de kunne sagtens have sparet de værts- og Kodapenge. Det er nemlig i pauserne, hvor alle påklistrede patosgreb udebliver, og deltagerne er alene med kameraet, at programmet er allerbedst. Som når en af dem stille konstaterer, at »det er dejligt at lave havearbejde med en anden«.
For det er jo i virkeligheden det, det hele handler om: At tosomhed i bedste fald kan gøre ekstremt kedelige hverdagsting utroligt hyggelige – og at længslen efter kærlighed ingen alder har.
Sidstnævnte er seriens uomtvistelige hovedpointe, og selvom jeg nok ikke finder det helt så mærkværdigt eller revolutionerende, at folk midt i livet (plus lidt mere) skal giftes, som ’Det sidste ja’ implicit påstår, bifalder jeg projektets tidsaktuelle ærinde om at understrege seniorernes hudsult og myndighed.
Desuden er gennemgribende spørgsmål om, hvordan fortid og tung bagage enten præger eller skaber en relation, almengyldige – ikke mindst når de bliver vendt til søde analogier om genbrug og bæredygtighed.
Man skal da være lavet af sten, hvis man ikke bliver bare det mindste rørt. Men nej, dette program er ikke nødvendigvis et, der bare skulle laves eller skal ses.
’Det sidste ja’ kan ses på TV 2 Play.