PORTRÆT. Matt Johnson hviler ikke på laurbæerne.
I juni landede den fænomenale ’Nirvanna the Band the Show the Movie’ i de danske biografer, og nu er den canadiske filmskaber på ny aktuel – denne gang med en biopic om den karismatiske kendiskok Anthony Bourdain.
’Tony’, som filmen hedder, har høstet positiv omtale i internationale medier forud for den danske premiere, og den kan meget vel blive katalysatoren for Johnsons helt store gennembrud.
Gennem de seneste 20 år har han langsomt skabt sig et navn gennem det ene eksperimenterende projekt efter det andet, men den gode modtagelse af ’BlackBerry’ i 2023 og dette års succes med ’Nirvanna the Band the Show the Movie’ vidner om, at verden for alvor er ved at få øjnene op for instruktørens unikke stil.
Han stikker ud i et ellers blankpoleret Hollywood med sine rå og improviserede værker – men også som en befriende uforfængelig personlighed, der næsten aldrig klæder sig i andet end én specifik slags sweatpants.
Bandet, der nægter at dø
Matt Johnson satte første gang sit navn på landkortet med webserien ’Nirvana the Band the Show’, der blev udgivet i årene 2007-2009.
Serien er en mockumentary-sitcom i dokufiktionsstil, hvor virkelighed og fiktion smelter sammen. Johnson skabte universet med makkeren Jay McCarrol, og de spiller selv seriens to hovedroller, som er fiktionaliserede udgaver af dem selv.
Sammen har de et ambitiøst musikprojekt med navnet Nirvana the Band. Deres største drøm er at optræde på spillestedet The Rivoli, og for at indfri dette mål finder de på den ene vanvittige plan efter den anden.
Det har gennem tiden involveret alt fra indbrud på spillestedets kontor til faldskærmsudspring fra det 550 meter høje CN Tower.
Scenerne er ofte filmet i fuld offentlighed med det resultat, at sagesløse mennesker bliver ufrivilligt inkluderet i Matt og Jays udskejelser.
I 2017 blev webserien genfødt som en regulær serie på den canadiske tv-kanal Viceland i to sæsoner, hvor bandnavnet på grund af copyright-årsager er ændret til Nirvanna the Band, altså med to n’er.
Kanalen gik dog nedenom og hjem, hvorfor den ellers planlagte tredje sæson aldrig blev udgivet. I stedet kom så føromtalte film ud af det blå, og dens succes har ifølge Matt Johnson gjort, at ’Nirvanna the Band the Show’ sæson tre nu er undervejs.
Magien i improvisation
Matt Johnson er dog mere end bare bandparodien.
Efter webseriens afslutning eksperimenterede han videre, først i highschool-filmen ’The Dirties’ fra 2013 og bagefter i koldkrigsthrilleren ’Operation Avalanche’ fra 2016. I begge film spiller Johnson ligeledes en fiktionaliseret udgave af sig selv, ligesom mockumentary-stilen og den gonzo-agtige tilgang er bibeholdt.
Det resulterede i to komplet særegne film, der begge på eksperimenterende vis leger med grænserne mellem fiktion og virkelighed i en sådan grad, at det nogle gange kan virke, som om Johnson ikke har kontrol over projektet.
Det lykkes ham dog på magisk vis altid at få alle brikkerne til at falde på plads.
I et interview med youtuberen Joel Haver løfter Johnson sløret for, hvad hans hemmelighed er: klipning.
Han fortæller, at han nedprioriterer sofistikerede billedkompositioner og i stedet bare sørger for, at skuespillerne er i en frame, der ser nogenlunde ens ud i hvert take. På den måde har han fri mulighed for at lege i klipperummet.
Senere i interviewet fortæller han, at hans tilgang til personinstruktion også bærer tydeligt præg af glæden ved improvisation:
»Jeg skyder næsten altid på to kameraer samtidig, for det sidste, jeg ønsker, er at have en udveksling mellem to skuespillere, som går godt – og så kun have filmet den ene del af scenen. Jeg ville aldrig sige til en skuespiller ’gør det lige igen’, for det kan jeg bestemt heller ikke finde ud af. Jeg vil heller lade skuespillere gøre præcis, hvad de selv har lyst til«.
Hader at skrive
Med ’BlackBerry’ skruede Johnson ned for graden af improvisation. Han kastede sig nemlig ud i noget så uhørt som at skrive et manuskript inden produktionsstart!
Efter Vicelands lukning stod Johnson uden job, og derfor tog han imod tilbuddet om at arbejde på en filmfortolkning af bogen ’Losing the Signal: The Untold Story Behind the Extraordinary Rise and Spectacular Fall of BlackBerry’, der, som titlen antyder, handler om BlackBerry-telefonens gennembrud – og efterfølgende dalende popularitet.
»Før i tiden tænkte jeg, at jeg aldrig ville skrive et manuskript. Jeg syntes, det var komplet åndssvagt! Men så blev jeg hyret til at skrive manuskriptet til ’BlackBerry’, og jeg fandt ud af, at al min erfaring med improvisation kunne oversættes til manuskriptskrivning uden problemer«.
»Nu er jeg dybt afhængig af at skrive, selvom jeg stadig hader processen. At skrive frastøder mig, fordi jeg hver dag bliver konfronteret med, hvor dum jeg er. Til gengæld får jeg et helt unikt overblik, som er virkelig magisk«, fortæller han ligeledes til Joel Haver.
Filmen blev en økonomisk fiasko høstede, men fik en god modtagelse af anmelderne, også her i Soundvenue, hvor den blev kaldt en »charmerende nørdekomedie«.
Filmen åbnede mange døre for Johnson, som pludselig fik lignende biopic-projekter kastet i nakken, ligesom der kom en større og større offentlig interesse for ham som instruktør og person.
Internet boyfriend
Pludselig blev Matt Johnson online af mange kaldt deres internet boyfriend, mens folk begyndte at ironisere over hans atypiske fremtoning.
I et interview med GQ kommenterer han tendensen, som han ikke tager særligt alvorligt, mens han forklarer, at det nok skyldes, han er en »ud-af-boksen mediepersonlighed«. Adspurgt til sin knap så glamourøse tøjstil svarer han desuden:
»Jeg har omkring 20 par af den samme slags sweatpants og hundrede ens trøjer. Jeg kan godt lide, at jeg ikke skal tage en beslutning om at skulle udtrykke noget specifikt, når jeg tager tøj på om morgenen«.
»Det er vigtigt for mig at udstråle tilgængelighed, hvilket er det modsatte af, hvad filmskabere gjorde, da jeg var ung. Når man er ung og ser på Wes Anderson, tænker man, ’okay, sådan kan jeg aldrig blive’. Jeg kan godt lide, at folk tror, jeg er dum. Det er et rart sted for mig at være«.
Mange jern i ilden
Et af de tilbud, Matt Johnson fik efter ’BlackBerry’, var en biopic om Anthony Bourdain. Først takkede han nej til projektet, og faktisk vidste han næsten intet om den afdøde, berømte kok og tv-personlighed på det tidspunkt.
Efterfølgende spiste han frokost med Dominic Sessa, som spiller hovedrollen i filmen, og det gik op for Johnson, at Bourdain-projektet ville passe godt til ham. Herefter begyndte en længere research-proces:
»Det, jeg var mest tiltrukket af, var ideen om, at han egentlig ikke ønskede at blive kok. Og derfra læste jeg bare alt, jeg kunne finde. Jeg så ikke alle hans tv-programmer, for jeg var mindre interesseret i hans voksne persona og mere i, hvad han sagde om sit eget liv«.
Den tilgang har vist sig at bære frugt, og ’Tony’ er foreløbigt blevet rost for at være en befriende anderledes biografisk film. Soundvenues Mathilde Johanne Kristiansen kvitterer da også med fem stjerner.
Johnson har heldigvis meget mere i støbeskeen. Foruden en forhåbentligt snarlig udgivelse af ’Nirvanna the Band the Show’ sæson tre har han krimidramaet ’The Vice Guide’ på vej, ligesom han længe har arbejdet på et projekt med Benny Safdie, der centrerer sig om den amerikanske transportsikkerhedsmyndighed TSA.
Allermest interessant er det dog, at han er godt i gang med at udvikle en film baseret på ’Magic: The Gathering’-universet.
Alt tyder således på, at træerne er godt i gang med at vokse ind i himlen for den 41-årige filmskaber, og at han er ved at blive et ægte household name i amerikansk mainstream-film. Stadig iført jogginbukser.
’Nirvanna the Band the Show’ kan ses på Nirvana the Band the Show-hjemmesiden. ‘The Dirties’, ‘Operation Avalanche’ og ‘BlackBerry’ kan ses på Filmstriben. ‘Tony’ kan ses i biografen 5. november.