‘Sour’: Olivia Rodrigos temperamentsfulde debutalbum indkapsler smukt teenageårenes brutalitet
Normalt ville ordet ’kometkarriere’ være passende, hvis man skulle tale om en popstjerne, der på rekordtid er blevet verdensberømt. Men når det kommer til Olivia Rodrigo, er det er som om, det ikke helt er nok.
For selv om den dengang 17-årige Olivia Rodrigo allerede var semikendt som skuespiller i Disney +-serien ‘High School Musical: The Musical: The Series’, skete der en karrieremæssig eksplosion, da hun i januar udgav singlen ‘Drivers License’.
Singlen toppede et utal af hitlister, spredte sig på TikTok, Instagram og ikke mindst også i teenage-tabloidpressen, hvor fans ihærdigt forsøgte at finde ud af, om det monstro var Rodrigos’ High School Musical-kollega Joshua Bassett, der havde knust hendes hjerte og nådesløst var hoppet videre til en anden »blonde girl«.
Jeg kendte nærmest historien og var fanget i hypen om ‘Drivers License’, før jeg overhovedet havde hørt sangen, og det gav også anledning til en mild skepsis over for, om musikken nu også kunne leve op til den vilde opmærksomhed .
Men selv om Olivia Rodrigos rise to fame først bare lignede et algoritme-hack og et TikTok-pleasende hook, har hun alligevel på rekordtid fået overbevist de fleste om, at hun er langt mere end et one-hit wonder; Rodrigo skriver nemlig råt og originalt om den første, hårde hjertesorg, og det demonstrerer hendes debutalbum ‘Sour’ stærkt med sine 11 sange, der bedst kan beskrives som et vellykket Generation Z-sammenkog af singer/songwriter-sødme, temperamentsfuld poprock og teenage-heartbreak af den allermest bitre, skuffede slags.
At få sit hjerte knust gør ondt – men den første gang gør det virkelig ondt. I det hele taget er der mange ting, der gør ekstra ondt, når man oplever dem for første gang i løbet af teenageårene, og det er den historie, Olivia Rodrigo fortæller på ‘Sour’.
»And I’m so sick of seventeen / where’s my fucking teenage dream? / if someone tells me one more time / ’enjoy your youth’, I’m gonna cry«, synger hun på åbningsnummeret ‘Brutal’, og de efterfølgende ti sange er fortællinger fra teenageårenes allermest navlepillende, men også sårbare og fine følelser – fra den slags forelskelser, hvor du kalder din ekskæreste »a God damn sociopath« (‘Good For You’), fordi han har fundet en anden, og den slags jalousi, der kan opstå, når du kommer til at sammenligne dig med dit instagram-feed (‘Jealousy, Jealousy’), til de kontinuerlige mavepustere, man får, hver gang virkeligheden viser sig at være en del mere sour, end man havde håbet på.
Rodrigos sangskrivning er detaljerig og personlig, og ligesom idolet Taylor Swift er hun hamrende dygtig til at fortælle om relationer gennem stemningsmættede små detaljer – som for eksempel når en ulykkelig kærlighedshistorie får lov til at udfolde sig med udgangspunkt i noget så enkelt som at have fået sit kørekort og ikke have nogen at køre hen til (‘Driver’s License’).
I længden bliver man dog en smule udmattet af ‘Sour’s utrættelige køren rundt i det trekantsdrama, der muligvis har udspillet sig i Olivia Rodrigos eget liv og givet inspiration til hendes sange. Teksterne om bedrag og svigt bliver ofte bitre og anklagende på en måde, der netop afslører Rodrigos unge alder og gør, at albummet fortællemæssigt står lidt stille.
Musikalsk byder ‘Sour’ dog på masser af udvikling og afveksling, og albummet blander den rendyrkede pop, man så på førstesinglen ‘Drivers License’, med nedtonede singer/songwriter-ballader som ‘Enough For You’ og mere rockede sange, der selvsikkert læner sig ind i den bølge af 00’er-inspireret poprock, som langsomt vinder indtog i mainstream-landskabet.
Tredjesinglen ‘Good 4 You’ kanaliserer eksempelvis en ung Hailey Williams fra Paramore, og selv om ‘Deja Vu’ umiddelbart har et let og poppet udtryk, lurer skramlet guitar og garagetrommer i baggrunden. Netop sammensmeltningen af stilarter og subtile musikalske trends gør Olivia Rodrigo til så stærk en popstjerne.
Hun mestrer både det rendyrkede, Taylor Swift-inspirerede popunivers og den knitrende, gritty poprock-æstetik – og dertil kan hendes stemme knirke og hviske a la Billie Eilish og Tate McRae.
Hun er opmærksom og tør eksperimentere med forskellige genremarkører og bliver på den måde den perfekte kropsliggørelse af den søgende teenagers ‘både-og-hverken-enten-eller’-følelser. Heldigvis er Olivia Rodrigos sangskriverhåndværk, som hun har udviklet i samarbejde med producer Daniel Nigro, så solidt, at ingen af hendes genreinddragelser virker forcerede eller naive.
Tværtimod er hendes sange og det musikalske overblik, de demonstrerer, modent på en måde, man ikke havde forventet af så ung en musiker. Og hvad der i begyndelsen virkede som en hurtig musikkarriere, som sprang alt for mange vigtige trin over, virker nu som den utrolig lovende begyndelse for et ungt sangskrivertalent.
Kort sagt:
Olivia Rodrigo har med de 11 sange på ‘Sour’ bevist, at hun absolut godt kan leve op til den hype, ‘Driver’s License’ kickstartede tidligere i år.