’The Crash’: En forfærdelig tragedie serveres som underholdning i ny Netflix-dokumentar
DOKUMENTAR. Klokken halv seks om morgenen den 31. juli 2022 kørte den 17-årige Mackenzie Shirilla sin bil ind i en murstensvæg med 160 kilometer i timen. Hendes kæreste Dominic Russo og deres fælles ven Davion Flanagan omkom.
Men spørgsmålet er, om hun gjorde det med vilje.
I løbet af flere spekulative produktioner er diverse beviser og holdninger frem og tilbage siden blevet fremført, men nu kommer Netflix’ undersøgelse af historien – med et opsigtsvækkende eksklusivt interview med Shirilla selv.
Vurderingen af hendes skyld ender med at afhænge af, hvordan man læser hende som person, og det nye interview med hende er utroligt afslørende. Det personportræt, filmen mest af alt er, trækker til gengæld på nogle af de værste tendenser i true crime-genren.
Shirilla er en tiktok’er med attitude og stoffer – og meget nem at hade. Hun skælder og smælder mod alle omkring sig og opfordrer folk til at tage deres egne liv.
Hun har tydeligvis et usundt forhold til Dominic, og det kan have været motivationen til at forvolde ham skade. Der florerer masser af klip af de to sammen, hvor de tilsyneladende er glade og lykkelige, men også hvor Shirilla udviser en mildest talt truende adfærd over for sin kæreste, når han nægter at finde sig i hendes chikane.
Dokumentaren er mestendels uden rekonstruktioner, fordi alt er filmet i virkeligheden. Vennegruppen filmer hver især sig selv og hinanden, når de rejser, hygger og kører bil påvirkede.
Den altafgørende episode – den store kollision – er også belyst fra flere brugbare vinkler.
Overvågningskameraer følger bilens sidste sving, før den accelererer voldsomt og svinger ind i hjørnet af den væg, der knuser bilens højre side og de to mænd, der sad der.
Førersædet rammer til gengæld ikke direkte ind i muren, og den duknakkede chauffør bliver fundet med puls og åndedræt, snøvlet mumlende.
Det ender med at blive et tungtvejende argument i retssagen, hvor Shirilla og hendes mor påpeger, at hun kunne have haft et af sine sygdomsinducerede blackouts. Det ville forklare, hvorfor hun intet husker.
Men hvis hun ikke var ved bevidsthed, havde hun så ikke slappet lidt af i kroppen og undgået at slå speederen fuldstændigt i bund de sidste fem sekunder, før bilen rammer muren?
Filmen er udspekuleret, når det kommer til, hvornår den introducerer sine informationer for at opbygge spænding, men i virkeligheden synes sagen ikke så kompliceret.
Derfor står man tilbage med en fornemmelse af, at den mest eksisterer for at trække på forargelsen og de slibrige detaljer i kærligheden mellem to forkælede unge mennesker.
Men måske er det også bare et udtryk for den normalisering af motivforskning af forbrydelser, der foregår online i USA.
Hele nyhedsapparatet går mere og mere amok i analyser af gamle SoMe-opslag fra mistænkte i de senere års (mange) attentatforsøg og terrorhandlinger.
På samme måde er denne sag allerede blevet behandlet i podcast og video, med den ene mere skråsikre udmelding efter den anden.
Der er som sådan ikke nogen pointer omkring retssystemet, lokalsamfundet i Strongville i Ohio – hvor det hele fandt sted, og hvorfra familiemedlemmer og advokater for Russo- og Shirilla-familien udtaler sig – eller om den folkedomstol, der kan selvantænde på sociale medier.
En helt forfærdelig tragedie bliver bare serveret som underholdning, hvor man kan lade sig forføre af sin egen følelse af overlegenhed over for mennesker, der stiller sig selv til skue og træffer forfærdelige valg.
Måske skulle dækningen have været håndteret af lokale medier med empati for byens borgere.
Kort sagt:
True crime-dokumentaren ’The Crash’ koger underholdningssuppe på en forfærdelig tragedie, hvor to unge mennesker døde i en bilulykke.