Claude Speeed
Det kræver en del at bryde igennem lydmuren, hvis man specialiserer sig i ambient electronica. Tim Hecker har bevist, at det kan lade sig gøre, men at det kræver et helt særligt bid. Claude Speeed er seneste skud på stammen, og med hjælp fra det britiske selskab LuckyMe, der står bag Hudson Mohawke og Machinedrum, og en baggrund hos mathrockerne American Men, burde forarbejdet være på plads.
Han lægger en afslappet stil for dagen, og inspirationen er i lige så høj grad løftet fra Steve Reichs klassiske rytmer som fra Tim Heckers komponerede kakofonier. Specielt førstesinglen ‘Tiger Woods’ og ‘An Imperial Message’ låner fra Reichs bagkatalog i så høj grad, at Speeed næsten må skylde royalties. Resten af pladen klinger dog mere original omend ikke altid lige fængende.
Det er generelt svært at lade sig opsluge af den skotske producers debutalbum, der ofte driver af sted i et mageligt tempo med et repeterende, næsten drone-lignende lydbillede. Uden mere variation og bid er der ikke meget at gribe fat i.
De få gange, Speeed bryder mønsteret, spidser man til gengæld ører. LW’s gæstevokal på ‘Hold On’ og den bølgende, sønderrivende støj på ‘Some Other Guy’ er om ikke fantastiske så i hvert fald interessante. Det er dog desværre mere undtagelsen end reglen på et album, der er en hyldest til genrens mestre mere end et egentligt svendestykke.