Amy Schumer, Louis C.K. og racister: Se højdepunkterne fra Jon Stewarts sidste uge på ‘The Daily Show’

Amy Schumer, Louis C.K. og racister: Se højdepunkterne fra Jon Stewarts sidste uge på ‘The Daily Show’

I aften amerikansk tid slutter en æra, når Jon Stewart takker af som vært på Comedy Centrals nyhedssatireprogram ‘The Daily Show’, hvor han gennem mere end 16 år har udstillet hykleriet, sensationalismen og konflikttrangen i amerikansk politik og landets mediebillede.

Det har været 16 år spækket med historiske tv-øjeblikke, og også i den allersidste uge har han leveret fine momenter. Se dem her, før sidste show, der til lejligheden er udvidet til en fuld time, løber over skærmen i aften amerikansk tid.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Farvel med en fuckfinger til Fox News

Den højreorienterede nyhedsstation Fox News har været Jon Stewarts yndlingsaversion i årevis. Og det var derfor kun passende, at han gav Fox en ordentlig opsang i anledning af kanalens kritik af Jon Stewart for at have været til møder med Obama i Det Hvide Hus. »Adios, Motherfuckers«, udbryder Stewart, indtil han mindes om, at der stadig er et par programmer tilbage.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Amy Schumer fortæller om at være veninde med Jennifer Lawrence

Efter sigende skulle Amy Schumer have fået tilbuddet om at blive Jon Stewarts afløser ‘The Daily Show’. Hun takkede nej (og jobbet gik til Trevor Noah), men det virkede alligevel passende, at den ‘Trainwreck’-aktuelle komiker lagde vejen forbi ‘The Daily Show’ i Stewarts sidste uge.

I interviewet fortæller Amy Schumer om tragedien, hvor en mand skød rundt i en biograf under en visning af ‘Trainwreck’ og dræbte to mennesker, men det skønne komiske højdepunkt indtræffer, da Schumer fortæller om, hvordan det føles at være veninder med gudesmukke Jennifer Lawrence og ligne hendes personlige træner på alle billederne.

 

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Louis C.K. takker for alt

I det næstsidste ‘The Daily Show’ med Jon Stewart – og hans sidste planlagte interview – lagde Stewarts gamle ven Louis C.K. vejen forbi studiet for at sige tak til kollegaen»på vegne af comedy«.

Det blev til et lettere sentimentalt indslag, hvor de blandt andet så tilbage på deres unge dage i Comedy Cellar i New York. Heldigvis formåede de to komikere hurtigt at punktere alvoren.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tosserne vender tilbage

En lang række rabiate personager har besøgt ‘The Daily Show’ gennem årene og ytret dybt racistiske, homofobiske eller bare vanvittige bemærkninger.

I segmentet ‘Guess Who’s Still Returning Our Calls’ fra i tirsdags kiggede korrespondenten Jessica Williams nærmere på, om disse interviewpersoner også den dag i dag står inde for de holdninger, de tidligere har fremsagt i programmet. Og svaret er: Ja! Én mildest talt kontroversiel pastor mener tilmed, at Starbucks serverer sæd i deres kaffe.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af