Video: Chance the Rapper deler personlig billedside til Kanye-coveret ‘Family Matters’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Used to be Chance the Rapper, now I’m Chance the Daddy« lød det fra den gode Chancelor Bennett, da han for nyligt spillede en liveversion af Kanye Wests ‘College Dropout’-track ‘Family Business’.

Med de familiære prioriteter i orden har den nuvundne hiphop-daddy delt en musikvideo til covernummeret, der med et spin på originalformen har fået titlen ‘Family Matters’. Nummeret deler titel med den turné, Chance netop har skudt i gang i selskab med The Social Experiment, og selve videoen byder også på dugfriskt materiale derfra. Derudover er der også et par private rørende hjemmevideo-klip af en mini-Chance, der leger, plasker i pool og fyrer et par heftige dansetrin af.

Foruden familieforøgelser kunne det tyde på, Chance også barsler med en yderligere tilføjelse til sin mixtape-samling. Ved et show i Austin for et par dage siden spillede han nemlig et spritnyt, soulfuldt nummer, som han afsluttede med at mumle de magiske ord: »third mixtape«.

Læs også: Hør Pharrells remix af A Tribe Called Quests ‘Bonita Applebum’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af