Det er fem år siden, Distortions gadefester sidst huserede i Indre By, men nu er festivalen igen klar til at belejre centrum af København.
Onsdag den 1. juni er Distortion godt nok også overalt på Nørrebro, men den store Frue Plads i Indre By kommer også til at lægge asfalt til en massiv gadefest, der løber fra kl. 13.00 og helt til kl. 23.00 – den lukker altså en time senere end gadefesterne på Nørrebro.
Hele arrangementet er udformet i samarbejde med Royal Økologisk og begynder med den traditionsrige Københavnerfrokost, der altså bliver det officielle startskud til Distortion anno 2016.
Selve festen og musikken styres af TooManyLeftHands og holdet bag hedengangne Jupiter, der blandt andet hiver Emil Lange, Hedegaard, Wicked og en masse surprice-acts med på scenen.
Se det fulde lineup på Facebook HER.
Læs også: Her er 15 danske festivaler, du skal glæde dig til