Så skete det endelig. Den første trailer til Denis Villeneuves ‘Blade Runner 2’ er landet og lad det være sagt med det samme: Det ser usandsynligt lovende ud.
Vi får ikke afsløret det store, men stemningen lægger sig tæt op af originalen, når vi ser Ryan Gosling gå langs en tilsløret gade i begyndelsen af traileren. Derefter befinder vi os i et mystisk ørkenlignende landskab, der viser sig at være en forladt storby, hvorefter et episk møde mellem Ryan Gosling og Harrison Ford konkluderer smagsprøven.
Vi ved endnu ikke mere om plottet, men vores nysgerrighed er pirret til bristepunktet. Instruktør Denis Villeneuve er lige nu aktuel med sci-fi-dramaet ‘Arrival’, som vores begejstrede anmelder gav seks stjerner. Som til denne har islandske Jóhan Jóhansson komponeret musikken.
‘Blade Runner 2’ får dansk premiere 5. oktober næste år.