Brockhampton udgav i fredags deres tredje album ‘Saturation III’, men til manges forundring havde hiphopkollektivet op til udtalt, at det ville blive deres sidste studiealbum. De var jo lige begyndt?
Men Brockhampton har vist trollet deres fans, for på deres Twitter ligger nu et billede af coveret til ‘Team Effort’, som via tekst annonceres som gruppens fjerde album.
I et interview med Zane Lowe fra Beats 1 fortalte gruppens frontfigur Kevin Abstract følgende, da der bliver spurgt ind til, om det virkelig er deres sidste ‘studie’-album: »Det er sjovt, fordi vi laver alle vores album derhjemme«.
»Men lyder det ikke mere episk? ‘Saturation III: Det sidste studiealbum af Brockhampton’. Det virker som et større øjeblik end bare afslutningen på en trilogi eller en æra. Men de fleste ved godt, at det ikke er vores sidste album«, fortsætter han.
Han siger afsluttende, at det ikke ville have gjort ham noget, hvis ‘Saturation III’ havde været deres sidste album. Men han føler samtidig, at gruppen har mere at sige. Se klippet fra interviewet herunder.
Efter udgivelsen af ‘Saturation III’ har Brockhampton også udgivet en video til nummeret ‘Rental’, som du kan se nederst.
.@brckhmptn are giving @zanelowe a new tune. #STAINS is the #WorldRecord. Hear it Thursday: 10AM LA / 1PM NYC / 6PM LDN. https://t.co/Mb2YQmCUdm pic.twitter.com/XAbCsTIUUM
— Beats 1 (@Beats1) 13. december 2017