De Underjordiske charmerede sig i 2015 ind i vores hjerter med debutalbummet ‘Ind i flammerne’, og nu er de langt om længe på vej med efterfølgeren, ‘Flænger i luften’. De har i den forbindelse givet os en første single i form af titelnummeret, der har fået følgeskab af en simplistisk musikvideo.
Sangen er inspireret af Philip Pullman-romanen ‘Skyggernes kniv’, og den er en langsom omgang syrerock, der fortsætter meget nydeligt, hvor ‘Ind i flammerne’ slap. Der er rigeligt med patos, når forsanger Peter Kure lader sin upolerede vokal indtage nummeret på dramatisk vis.
Albummet ‘Flænger i luften’ udkommer den 6. april.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.