Young Thug vil lade som om han er døv i et år – og ikke udgive musik før 2019

Der er en del opsigtsvækkende citater fra Young Thug i et under to minutter langt videointerview med Hypebeast fra Fashion Week i New York, der netop er udkommet.

Dels er han sammen med ekskæresten Jerrika Karlae igen, som han før både har truet på livet og prøvet at få tilbage igen offentligt. Så hurra for kærligheden!

Derudover udtaler Thug også »I am fashion« og forklarer, at han er inspireret af dykkeres farverige outfits, som han gerne vil realisere som beklædningsgenstand oven vande også. Derudover får vi historien bag den legendariske video til ‘Wyclef Jean’, hvor Thug ikke dukkede op – hvilket fik instruktøren til at skyde en metavideo.

Men mest opsigtsvækkende er udsagnet om, at han ikke vil lave musik i et år og lade som om han er døv ud af respekt for sin bror, der er døv. Albummet ‘HiTunes’, der har været mange år på vej, skulle så altså udkomme i 2019.

Men før du går i panik over, at du nu altså ikke får de to-tre udgivelser per år, som Thug plejer at levere: Mon ikke han ombestemmer sig rimelig snart? Så sent som i går meldte han jo ud, at hans rappernavn nu var SEX – og så vidt vi ved, hedder han altså stadig Young Thug.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: 5 tendenser, der gjorde 2017 til et af de mest skelsættende år i hiphop nogensinde

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af