Smukfest har lavet lidt om i deres annonceringsplan. Tidligere år er størstedelen af musikprogrammet blevet afsløret i slutningen af januar/starten af februar, men i år kommer navnene i lidt mindre pakker fordelt over forskellige afsløringer.
Dagen i dag byder dog på den hidtil største pakke til 2019-udgaven, og mere end 40 nye navne er kommet på plakaten – blandt andet britiske Years & Years, Gilli, Noah Carter, Barselona og Bikstok.
Udvalgte navne fra dagens pakke:
Aphyxion
10cc
Barbara Moleko
Barselona
Bikstok
Clara
Emil Kruse
Gilli
Iris Gold
Italobrothers
Laid Back
Medina
Noah Carter
Pede B
Soleima
Ude af Kontrol
Years & Years
Hermed er programmet oppe på 74 kunstnere ud af de ca. 170, som i alt skal spille på festivalen.
Se hele det foreløbige program på Smukfests website HER.
Smukfest foregår 7.-11. august i Skanderborg. På programmet var i forvejen navne som Martin Garrix, Ziggy Marley, Suede, Thirty Seconds to Mars, Pussy Riot og Suspekt.
Partoutbilletter til Smukfest er udsolgt, men endagsbilletter bliver sat til salg 4. februar.