Johnson

Johnson fester stadig for fuld skrue. Han forfører frække tøser, ruller rundt i stilfulde slæder og giver på ny janteloven en lyrisk langefinger. Alt det, der hører sig til, når man bawler hele dagen. Og det gør den århusianske rapper i stor stil på sit andet album, der skal følge op på den succesfulde og DMA-vindende debut ‘Det passer…’.

‘Alt mit shit…’ er skåret efter samme skabelon. Produktionerne veksler mellem West Coast- og crunk på en bund af syntetiske trommespor og skarptslebne synths. Det passer perfekt til Johnsons legende og lystige flow, der stadig er en fornøjelse at lytte til. Men det klæder ham også, når det får modspil på singlen ‘Bawler hele dagen’ eller ‘Aaay!’, hvor beatet har den kant og kraft, som der er alt for lidt af.

Det gælder også for teksterne, der er uhjælpeligt indskrænkede og indeholder alt for meget shit. Emnerne er stereotype, og rimene er ofte forudsigelige, hvilket overskygger de billedskabende og humoristiske historier. Det er mindre underholdende og spændende, end da man første gang lagde øre til rapperen, og det er svært at spore nogen udvikling. Faktisk peger pilen nedad. Johnson burde i stedet kigge mod kolleger som Kasper Spez, L.O.C. eller Suspekt, der både tager tilværelsen og musikken lidt mere alvorligt.