‘Always Be My Maybe’: Ali Wong, Randall Park og Keanu Reeves gør ny Netflix-romcom værd at se
Romantiske komedier er ligesom en æske chokolader, det er ikke altid, man… Ja, I ved, hvordan den går.
I øjeblikket virker det dog, som om der er blevet åbnet for en særligt god æske, hvorfra den Netflix-aktuelle ’Always Be My Maybe’ er seneste lækkerbid.
Sasha (Ali Wong) og Marcus (Randall Park) boede ved siden af hinanden, da de voksede op. Bedste venner indtil hormonerne tog over – og de hookede op en enkelt gang med efterfølgende akavethed og et skænderi, som drev dem fra hinanden.
De mødes igen 16 år senere, hvor Sasha er blevet succesfuld kok, og Marcus arbejder for og bor hjemme med sin far, mens han forsøger at få sin rap-karriere op at køre. Han begynder at få følelser for barndomsveninden igen, men der er konkurrence om Sasha, blandt andet den modbydelige hippie Keanu Reeves.
Bag filmen står en gruppe mennesker, som kender hinanden godt. Instruktør Nahnatchka Khan og hovedrollerne Wong og Park, som også har skrevet manus, samt flere af birollerne arbejder på den kriminelt undervurderede komedieserie ’Fresh Off the Boat’. Og filmen bærer i høj grad præg af, at alle har en forståelse for at accentuere hinandens komiske styrker, som man ikke kan skabe på få uger.
Kemien mellem Wong og Park er et af de store lyspunkter. Der er en ærlighed i deres samspil, som hører til blandt de bedste inden for genren. Hver især brillerer de også: Park, der selv har en fortid som rapper, har flere numre, hvor han viser sine ikke uefne evner (bliv hængende til allersidst i rulleteksterne!), og Wong leverer nogle af de mest spydige og nålespidse replikker, genren har set i nyere tid.
Scenestjæleren er dog det levende meme Keanu Reeves. Med en slowmotion-entré erobrer han filmen som Sashas nye flamme. Selvfølgelig er der tale om en fiktiv version af actionikonet og en øretæveindbydende zen-Keanu. Spidningen af ham og den snobbede restaurant-kultur kulminerer, da han til en middag spiser kød, mens han, med høretelefoner på, hører lyden af dyret, han spiser. Naturligvis græder den følsomme mand og udbryder mod himlen: »Unskyld!«.
Det er absurd, selvironisk og fuldkommen fantastisk.
Desværre er filmen også meget forudsigelig. Da jeg så den, kom en veninde forbi til de sidste 10 minutter, og hun gennemskuede med det samme, hvad der skulle ske, og hvordan visse replikker ville falde ord for ord. På den måde bringer ‘Always Be My Maybe’ ikke noget nyt til genren.
I sin kerne er den en blanding af ’When Harry Met Sally’ og sidste års internationale hit ’Crazy Rich Asians’. Knap så glamourøs som sidstnævnte, men med en markant bedre dialog, som på i sine bedste øjeblikke kan matche førstnævnte klassiker.
Kort sagt:
’Always By My Maybe’ er effektiv eskapisme med Ali Wong, Randall Park og en selvironisk Keanu Reeves i topform.
Læs også: De 20 bedste film på Netflix