Here we go again…
Det er ikke mange måneder siden, en liste over verdens 50 bedste rappere fik hele hiphopinternettet til at gå grassat i diskussionsiver. Dengang førte det blandt andet til, at alle og enhver selv udgav deres egne toplister – inklusive mig selv her hos Soundvenue, hvor jeg samtidig pointerede meningsløsheden med sådanne rangeringer.
Nu lader det til, at vi skal have gang i diskussionerne igen – meningsløst eller ej. For en ny liste over historiens 50 værste rappere er nu ved at gå viralt. Listens oprindelse er ukendt, men et post på Instagram-kontoen RAPTV har ramt over 174.000 likes og 27.000 kommentarer på én dag, og rangeringen er desuden blevet delt og diskuteret af medier som NME, radiostationen Power 106 og Youtube-musikkritiker Anthony Fantano aka The Needle Drop.
Og hvordan ser den så ud, den her liste? Den består (selvfølgelig) af en lang række mestendels unge rappere, der ikke dyrker klassisk, lyrisk hiphop. Her er folk som mumblerap-opfinderen Playboi Carti, memerap-pioneren Riff Raff og så selvfølgelig Lil B, en kunstner, der opløste hiphoppens klassiske former i sine ‘Based Freestyles’. En af årets mest omtalte kunstnere, Blueface, der ofte rapper helt off-beat, er endda helt oppe på en andenplads.
Vi må dog indrømme, at rangeringen stedvist rammer rigtigt. Flo Rida hører klart til på denne liste, og det samme gør basketspilleren Shaquille O’Neal, der engang dissede en holdkammerat med den udødelige linje: »Kobe, tell me how my ass taste«. Førstepladsen, der går til Timbalands ikke specielt talentfulde rappermakker Magoo, kan også helt klart forsvares.
View this post on Instagram
Someone made a top 50 WORST rappers This a good or bad list ⁉️ ➡️Follow @bars for more