Woods

Intet nyt under solen – Woods er stadig et kollektiv af melodiøse syrehipsters. For som om det ikke er nok, at Jeremy Earl, gruppens kompositionsmæssige omdrejningspunkt, bibeholder sit tårnhøje sangskrivningsniveau på ‘Sun & Shade’, så er der skam heller ikke lagt låg på de pskydeliske røgslør, der til tider indhyller de lo-fi-producerede numre. Desuden bliver bæstet da også til tider sluppet fuldstændig løs i en sand svampecocktail af stenede instrumentalnumre. Brooklyn-gruppens seneste opus falder med andre ord fint i spænd med tidligere udgivelser.

Sing-along-hymner er der derfor ikke mangel på, hvilket albumåbneren ‘Pushing Onlys’ hurtigt understreger med et simpelt guitartema, der i vanlig stil suppleres af et kækt riff og Earls altid genkendelige falset. En stil der naturligvis forfølges på en række overlegent fængende skæringer som den friske ‘Any Other Day’, den sødmefyldte ‘Hand It Out’ og den fæmonemale ‘Who Do I Think I Am?’.

Et par forskelligartede højdepunkter skal dog i højere grad findes i det mere eftertænksomme hjørne, hvor den tungsindige, småuhyggelige og nøgne ‘Wouldn’t Waste’ skal fremhæves ved siden af den smukke albumlukker ‘Say Goodbye’. Et par numre der meget forfriskende vidner om Earls heterogene sangskrivningskvaliteter.

Derfor er det også lidt ærgerligt, at den komplet udsyrede ‘Sol y Sombra’ bruger små 10 minutter af albummets fulde spilletid, som ‘September With Pete’ gjorde det på 2009-succesen ‘Songs Of Shame’. For Woods’ force er de faktiske sange, og selvom et nummer som den kraut-inspirerede ‘Out Of The Eye’ er et forfriskende pust, så er det til stadighed på sangfronten, syrehovederne opnår det bedste resultat.