’Unfit’: Surprise! Donald Trump er en skidt karl
Donald Trump får en tur på psykologbriksen i Dan Partlands dokumentarfilm ’Unfit’, der gerne vil stille en diagnose. Men man skal se langt efter de øjenåbnende og rystende afsløringer, som filmen bryster sig af.
Det viser sig nemlig hurtigt sværere sagt end gjort at blotlægge nye facetter af den erklærede narcissist og sociopats psyke, når den allerede er blevet dissekeret fra ende til anden af lommepsykologer såvel som professionelle i de sidste fire års offentlige debat.
Diagnosen er stillet på forhånd, som et hurtigt blik på den tendentiøse film afslører: Uegnet som præsident. Uegnet til at repræsentere en nations interesser. Uegnet til at kontrollere atomkoder. Uegnet til at repræsentere andet end egne interesser.
Det ved alle, der medvirker i filmen, og sandsynligvis også alle, der kommer til at se filmen. Derfor bliver ’Unfit’ mest af alt en opsummering af det, vi allerede ved – en kondensering af klip fra Trumps rabiate rallys og pressekonferencer, hvor »alternative« fakta, offermentalitet, selvprisende udtalelser og personangreb er blevet hverdag.
Filmen trækker på psykologer og tidligere Trump-støtter som Anthony Scaramucci, der var Trumps kommunikationschef i Det Hvide Hus i 11 dage, samt historikere og andre eksperter. Der bliver slynget forskellige diagnoser ud, hvoraf sociopati, voldsom narcissisme, sadisme, paranoia og antisocial personlighedsforstyrrelse er de mest genkomne. Ondartet narcissisme lyder konklusionen.
Men diagnosen er ikke et mål i sig selv i ’Unfit’, der relativt hurtigt forlader psykoanalysen af Trumps sind for i stedet at skitsere de overordnede samfundsmekanikker, der drev ham til storhed. Filmen tegner et krystalklart skræmmebillede af, hvor USA er på vej hen under Trumps lederskab: Tilbage mod 1930’ernes autoritære regimer i Tyskland og Italien og de fascistiske regimer, vi ser i lande som Rusland, Brasilien, Nordkorea og Filippinerne, som Trump åbent har samarbejdet med i løbet af sin tid som præsident.
Resultatet er desværre, at filmen ikke gør os synderligt klogere på Trump og det intellekt, der trods alt har set et hul i den splittede amerikanske folkesjæl, som han har forsøgt at udnytte med sin populistiske retorik. Filmen ender med at dæmonisere subjektet og falde over i den tendentiøse fremstilling, Trump selv benytter. Den giver os heller ikke mere end et overordnet indblik i kausaliteten bag den højredrejede zeitgeist.
Filmens bedste detaljer hjælper med at uddybe diagnosen: som at Trump ynder at snyde så vandet driver i gentlemansporten over dem alle, golf, og presse turneringer til at udråbe ham til vinder, selvom han ikke en gang har deltaget. Desværre er der ikke mange af den slags højdepunkter.
Men som opvarmning til det amerikanske valg står filmen som en vigtig påmindelse om, hvor vi er på vej hen, hvis Trump får lov at sidde fire år mere. Men det vidste vi nok godt allerede.
Kort sagt:
’Unfit’ formår hverken at dykke dybt ned i Donald Trumps psyke eller den tidsånd, som har banet vejen for hans præsidentskab. Alligevel står filmen som en vigtig påmindelse om, hvor galt det kan gå, hvis han bliver genvalgt til november.