Playboy ansætter Cardi B i ny chefstilling

Playboy ansætter Cardi B i ny chefstilling
Cardi B. (Foto: PR)

»Sikke en drøm!«, skrev Cardi B i går på Twitter. Den storhittende rappers begejstring kommer af, at hun netop har indgået et samarbejde med Playboy.

Cardi B skal være det famøse mandemagasins kreative leder, hvilket ikke er en stillingsbetegnelse, Playboy har haft før nu.

»Så længe jeg kan huske, har jeg følt en forbindelse til Playboy. Det er i sandhed den originale platform for ucensureret kreativitet, og jeg er inspireret af den utrolige arv af at kæmpe for personlig frihed«, siger Cardi B i en pressemeddelelse ifølge New York Post. »Jeg har så mange idéer allerede – jeg kan ikke vente!«.

Som kreativ leder kommer Cardi B ifølge HotNewHipHop blandt andet til at sætte den kunsteriske retning på mode- og »seksuel wellness«-kollektioner og digitalt redaktionelt indhold. Og så skal hun stå i spidsen for en ny platform ved navn Centerfold, der skal samle kreative indholdsskabere.

»Cardi B er et kreativt geni, og vi er virkelig spændte på og beærede over at bringe hendes enorme talent og kreative vision til Playboy«, siger Ben Kohn, administrerende direktør i PLBY Group, i pressemeddelelsen.

»Gennem sin uforbeholdne dedikation til at udtrykke sig frit, sin dedikation til at løfte kunstneriske stemmer frem og sin hyldest til sex og kropspositivitet er Cardi indbegrebet af Playboy-brandet«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af