Distortion-bossens bedste festivalminder fra 2000-2013

Hvis Distortion er en rodeotyr, så har Thomas Fleurquin i årevis siddet på dens ryg og prøvet ikke at blive smidt af i forsøget på at organisere det kaos, der er festivalens kerneværdi. Her ser Distortion-bagmanden tilbage på sine bedste festivalminder år for år fra 2000-2013 og kommer med sin forudsigelse for 2014.

petergant_distortionFoto: Peter Gant/Distortion

2000
En ny fest opstår

»Jeg følte en motivation for at bryde rammer, da jeg var ung, og det tror jeg stadig, mange unge føler i dag. Jeg ville skabe en fest, der var et forløb, og som brugte hele byen. Jeg har altid syntes, at det er sjovt ikke helt at vide, hvad der kommer til at ske til Distortion, så jeg kan håndtere uventede situationer. Jeg kan huske, at vi tog en raverbus ned ad Istedgade med et stripshow ombord. Og til Final Party havde vi arrangeret, at nogle drag queens skulle komme op at slås, og vi havde placeret en sauna udenfor festen, som folk kunne gå ind i. Det ser man nok ikke så tit til fester. I dag er vi lidt mere kalkulerende, når vi arrangerer ting«.

13 fester, 3.700 deltagere

2001_LasseKofodFoto: Lasse Kofod

2001
Festende vip’s og grønlændere

»Vi tog 20 grønlændere fra Woodstock på Christiania og kørte dem i en raverbus til fest på NASA, der dengang var den fancy, vip-agtige natklub. Samtidig tog vi 20 pladeselskabsfolk fra NASA og kørte dem til Woodstock. Jeg kan huske, at vi fik lov til at styre gæstelisten på NASA, og vi sagde selvfølgelig nej til alle dem, der havde vip-kort. Jeg var ny i byen, så det var ret sjovt, da jeg efterfølgende fik at vide, at jeg havde afvist Bille August og Peter Asschenfeldt. Men de kom ind. De skulle bare betale 60 kroner ligesom alle andre«.

16 fester, 4.500 deltagere2002


2002

Med 40.000 kroner på et toilet

»Vi havde 1.500 mennesker til fest på Luftkastellet, og det var helt vildt voldsomt at håndtere for mig dengang. Jeg stod i døren til Final Party og tog imod penge sammen med en pige, der hedder Sasha, men vi havde selvfølgelig ikke planlagt, hvor vi skulle tælle pengene op. Derfor blev vi nødt til at stå i kø til toiletterne, og jeg husker tydeligt, at vi sad derinde på et toilet klokken tre om natten med pengesedler over det hele. Omkring 40.000 kroner. Det var stort, da det gik op for mig, at vi havde tjent penge. Det var ikke mere end sådan lidt whatever i forhold til nu, men der blev jeg hooked på projektet«.

17 fester, 5.000 deltagere2003


2003

Raverbussen ruller

»Til Final Party på Halvandet holdt vi fest i en vraget bus. Bussen bouncede så voldsomt, at nålen hele tiden hoppede tilbage på pladespilleren, mens dj’en spillede Ghostbusters-temaet. Hver gang startede sangen forfra, og folk gik endnu mere amok end gangen før. En fyr kom løbende hen til mig sagde: »Thomas! Du skal hjælpe os. Den er helt gal!« Det endte med, at jeg stod 20 minutter inde i raverbussen og holdt pladespilleren op i luften, mens dj’en spillede på den og folk gik amok. Det var første år, hvor vi bookede navne fra udlandet. Før havde Distortion været mere en lokal fest, der havde en meget naiv og barnlig entusiasme for den danske klubscene. De forrige år havde Thomas Madvig og Kjeld Tholstrup været vores hovednavne, hvilket ikke var helt så storslået. I dette år blev vores emotionelle og musikalske tilknytning til den tyske technoskole og fransk house startet«.

18 fester, 5.500 deltagere2004


2004
Storhedsvanvid og ecstacy

»Det år begyndte jeg at få storhedsvanvid i forhold til events. Jeg husker, at to partybåde og to raverbusser havde afgang samtidig fra Nyhavn og alle skulle ankomme samtidig til Final Party i siloen. Der var forskellige værter i bådene og busserne, som alle battlede mod hinanden og spillede forskellig musik. Vibskov var vært i den ene bus, hvor de spillede live, mens Jean Von Baden holdt sit ecstacy-show i den anden. Jeg kan stadig huske stemningen, da jeg ankom til siloen helt tydeligt. Det var ligeså intenst og crazy som one-minute-rave. En mand spillede trompet, raverbusserne ville ikke stoppe med at spille, og folk gik amok foran indgangen, hvor alt sejlede. Jeg flød bare lykkeligt med«.

20 fester, 6.000 deltagereMarkStigBertelsenFoto: Mark Stig Bertelsen

2005
Alt gik galt!

»Det var et elendigt år! Alt gik galt! Tidligere på året var der en taxachauffør, der var gået ud fra Andys Bar og var blevet slået ihjel og skåret i stykker af to mænd, som var helt væk på stoffer. De fandt hans hoved i en skraldespand og hans ben i Kanalen. Vi valgte at sætte chaufførens hoved på vores flyers for at sige til folk, at det ikke var godt at tage for mange stoffer. Avisen Urban skrev om det på forsiden, og det skabte meget ballade. Jeg samlede alle mine venner og min kone, og vi sad og satte klistermærker med en blomst på for at dække hans hoved på alle 9.000 flyers. Det var en fejl, og det var dårlig smag. Samtidig var der også regnskyl både torsdag og fredag«.

21 fester, 6.500 deltagere2006_NickLevinFoto: Nick Levin

2006
Svømmer i disco-bølgen

»Dette år holdt vi vores første 24-timers rave, hvor Mixmaster Morris spillede et disco-set. Vi var på forkant med discobølgen. Der var også en vagt på en båd, der faldt ud over rælingen, og han kunne ikke svømme. Heldigvis fik Dejan Cukic reddet ham!«

28 fester, 8.900 deltagere2007Foto: Thorbjørn Chiloux

2007
»Du har skabt en ny byfest!«

»Det var første gang, hvor vi havde over 1.500 mennesker på gaden til én gadefest. Det var på Enghave Plads. Jeg var i Malmø til fest, men fik en sms fra Mads Nørgaard, der skrev: »Thomas! Det var vildt, det her!« Og i andre sms’er stod der: »Du har skabt en ny byfest!« Der gik det op for mig, hvor stort potentiale Distortion havde. Tidligere år havde gadefesterne kun været for 50-400 mennesker. Men vi havde ikke noget oprydningshold det år, så jeg endte med at feje hele Enghave Plads alene med en kost klokken seks om morgenen. Jeg fyldte fem-seks skraldesække med lort«.

37 fester, 14.800 deltagere2008Foto: Nick Levin

2008
Distortion bliver et fuldtidsjob

»Op til 2008 havde Distortion været et hobby-projekt, men jeg sagde nu mit job op som guideredaktør på Copenhagen Post for at arbejde fuldtid på festivalen. Til gadefesterne kom 5-6.000, og der begyndte Distortion for alvor at ligne Karneval i Rio«.

56 fester, 31.600 deltagere2009_NickLevinFoto: Nick Levin

2009
Festen går amok

»Mens festen kogte allermest i Skateparken, var der en, der gik amok med en skumslukker og skød pulver ud over det hele. Alle løb ud af døren ved fire-tiden, og festen blev lukket med det samme. Vi tog til efterfest i raverbussen, hvor Superpitcher og Michael Mayer spillede, og jeg husker, at jeg den aften blev venner for livet med dem. På technoscenen er de legender for mig, så det var stort«.

Mindst 66 fester, 39.950 deltagere2010


2010

Harmoni og slagsmål

»Vores mest harmoniske år rent størrelsesmæssigt. Også et år hvor pressen var meget positiv. Men jeg husker, at Nørrebro-banderne var efter mig. Jeg blev angrebet og var i slagsmål. De havde set, at jeg havde gemt 80.000 kroner på mig i en dj-taske. Slagsmålet blev stoppet efter ti sekunder af civilvagter, og min bror sneg sig væk med pengene. Jeg kom ikke til skade. Det var sådan en teenage-slåskamp. Jeg følte samme år, at hele København havde en wow-moment, og at festen ikke længere kun var for kendere«.

Mindst 88 fester, 93.850 deltagere2011_ThorbjoernGudnasonFoto: Thorbjørn Gudnason

2011
Et uoverskueligt kaos

»Hvis 2010 var overskueligt kaos, så var 2011 uoverskueligt. Et elendigt år økonomisk, sikkerhedsmæssigt og for mig psykisk. Vi sprang fra 15.000 i gaden til 80.000. Det betød, at ingen deltog i nattefesterne, og der var ingen omsætning. Festen svingede over fra at være for musikentusiaster mod, at amatør-pudekamps-gøgleri overtog hele showet. Vi havde ingen kontrol over, hvad der foregik. Politiet og vi vidste, at det var heldigt, der ikke skete store ulykker. Men festen var fed, og det var stort at blive kendt for noget, der var så positivt, men samtidig skadede det vores oprindelige image som sej klikefest«.

Mindst 157 fester, 285.000 deltagere2012Foto: Thorbjørn Chiloux

2012
Distortion i sit eget univers

»I 2012 genvandt vi kontrollen over festen. Jeg kan huske, at det kæmpe Final Party på Refshaleøen fandt sit hjem. Det var som at ankomme i junglen, og blive mødt at 1.000 elefanter, der løber mod en. Eller lidt som at besøge en anden planet, fordi det hele var så råt og storslået med gamle bygninger, skove og cirkustelte. For første gang skabte vi et lukket univers, der var lige så spændende og komplekst som de kaotiske gadefester«.

Mindst 166 festerDist7 Foto: Marcus Andreassen

2013
Genfødsel

»Som nytårshilsen i medio-januar 2013 skrev jeg en halv-patetisk men ærlig digt om ‘2013 – year of the rebirth’. Det blev det også for Distortion. Det var første gang, projektet hang sammen siden 2010. Vi fik bekæmpet alle de tunge udfordringer og vendt den sidste: Økonomien! Fra 2013 og derudaf er Distortion genfødt som et professionelt og overskuelig projekt – trods det helt, helt unikke energi-niveau. Det billede jeg beholder fra dette år er vores surprise-eksplosion ved Final Party«.Distortion5-717x375


Forudsigelse for 2014

»Jeg tror vi er på vej opad nu, internationalt. Distortion har altid været en særlig begivenhed, også på internationalt plan. Men hvis vi kan holde fast i vores nye Klassisk Scene og vores Københavnermiddag i partnerskab med en Michelin-restaurant og den slags ting – og levere vild underholdning til forskellige målgrupper samtidig med, at vores ’emerging dance music’-festival bliver mere og mere seriøs – bliver det snart kun et spørgsmål om tid, før de helt tunge medier og international interesse dukker op. Det er ret vildt hvordan alle år føles som en frisk ny start – hvert år siden 2012. Faktisk var 2011 også en ny start, bare en lidt destruktiv en«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af