Mark David Chapman skød og dræbte John Lennon den 8. december i 1980 foran Lennons hotel i New York City.
Chapman har siden afgivet en række forklaringer på mordet – herunder en besættelse af J. D. Salingers ’The Catcher in the Rye’ og jagt på berømmelse.
Dokumentarserien ’John Lennon: Murder Without a Trial’ vil nu finde det endegyldige motiv. Apple har netop frigivet den første trailer.
Mark David Chapman erklærede sig efter mordet skyldig, og fik 20 år til livstid, som han stadig afsoner i dag.
I interviews med nøglepersoner som Chapmans forsvarsadvokat, hotellets dørmand, Chapmans psykiater og et vidne til mordet, undersøger dokumentarserien i løbet af tre afsnit, hvad der virkelig skete. Og mest centralt: Hvorfor. Dokumentarholdet har også fået adgang til billeder fra gerningsstedet, som hidtil ikke har været offenliggjort.
Seriens voice over-fortællinger leveres af skuespiller Kiefer Sutherland.
’John Lennon: Murder Without a Trial’ kan streames på Apple TV+ 6. december.