Se Robert De Niro spille over for sig selv i første trailer til gangsterfilmen ‘The Alto Knights’

Se Robert De Niro spille over for sig selv i første trailer til gangsterfilmen ‘The Alto Knights’
Robert De Niro i 'The Alto Knights'. (Foto: PR)

Robert De Niro spiller ikke bare én, men to gangsterbosser fra virkelighedens verden i den kommende film ‘The Alto Knights’, der netop har fået sin første trailer. Det skriver Indiewire.

Filmen handler om de italiensk-amerikanske gangstere og barndomsvenner Vito Genovese og Frank Costello, som i 1950’erne var leder for hver deres mafiafamilie, der bekrigede hinanden. Genovese mislykkedes i 1957 med et mordforsøg på Costello, der efterfølgende forlod gangstermiljøet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Alto Knights’ er skrevet af ‘Goodfellas’- og ‘Casino’-forfatter Nicholas Pileggi. Begge film rummer som bekendt nogle af Robert De Niros mest ikoniske gangsterroller.

I instruktørstolen sidder en tredje Hollywood-veteran i form af Barry Levinson, som blandt andet har klassikerne ‘Rain Main’, ‘Good Morning, Vietnam’ og ‘Bugsy’ i bagkataloget. Han samarbejdede desuden med De Niro i serien ‘Wizard of Lies’ fra 2017 og 90’er-filmen ‘Wag the Dog’.

Den nye film får amerikansk premiere 21. marts. Det vides endnu ikke, hvornår den kommer til Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af